Rettigheder. Viden. Inspiration


Er du diabetespatient, så hold dig fra forebyggende hjertemagnyl

Diabetespatienter bør ikke tage forebyggende hjertemagnyl mod hjertekar-problemer, da større blødninger risikerer at opveje fordelene.

Det viser undersøgelse, der der netop er blevet præsenteret på hjertelægernes store kongres, ESCs kongres i München. Samtidig er forskningen offentliggjort i New England Journal of Medicine.

Hjertemagnyl (med indholdsstoffet acetylsalicylsyre) reducerer risikoen for blodpropper og anbefales til patienter, der har tegn på kardiovaskulær sygdom. Imidlertid er medicinens rolle i primær forebyggelse mindre klar på grund af stigningen i blødninger. Det har derfor været uklart, om hjertemagnyln bør anbefales til kardiovaskulær forebyggelse hos diabetespatienter uden eksisterende hjerte-kar-sygdom.

"Selvom vi klart viste, at aspirin (hjertemagnyl, red.) reducerer risikoen for vaskulære hændelser, herunder hjerteanfald, slagtilfælde og minislagtilfælde, øger det også risikoen for større blødninger, hovedsageligt i mave-tarmkanalen, så generelt var der ingen klar fordel. Det er blevet foreslået, at lavdosis aspirin kunne beskytte mod kræft, men vi så ingen reduktion af forskellige kræftformer. Vi fortsætter dog med at følge deltagerne for at se, om der kommer nogen fordele senere," siger professor Jane Armitage, chefforsker ved Nuffield Department of Population Health på Oxford University, UK. 

Undersøgelsen er basseret på 15.480 patienter med diabetes, uden en historie med hjerte-kar-sygdomme, der mellem 2005 og 2011 tilfældigt blev tildelt hjertemagnyl (100 mg dagligt) eller matchende placebo.

Alvorlige helbredsproblemer, der opstod for deltagerne under opfølgningen, blev derefter registreret. Patienterne blev fulgt i gennemsnit på 7,4 år. Forskerne fandt en første alvorlig vaskulær hændelse sted hos 685 (8,5 procent) af deltagerne, der fik hjertemagnyl og 743 (9,6 procent) i placebo-gruppen, hvilket betød, at 11 ud af hver 1.000 deltagere undgik en alvorlig vaskulær hændelse under forsøget som følge af tildeling til hjertemagnyl. Dette repræsenterede en 12 procent proportional reduktion i risikoen for alvorlige vaskulære hændelser.

En første større blødning forekom hos 314 (4,1 procent) af hjertemagnyln-deltagerne og 245 (3,2 procent) af placebo-deltagerne, hvilket betød, at ni ud af 1.000 deltagere havde en første større blødning under forsøget som følge af tildeling til hjertemagnyl. Dette repræsenterede en proportional stigning i risikoen for større blødning på 29 procent.

Som følge heraf blev antallet af deltagere, der undgik en alvorlig vaskulær hændelse generelt, modsvaret af de tal, der fik en stor blødning.

Tidligere undersøgelser har antydet, at acetylsalicylsyre kan medføre en reduktion af tarmkræft, med større og større effekt over tid.

Forskerne holdt derfor øje med et stort antal kræftformer i løbet af 7,4 års opfølgning. Imidlertid blev der ikke observeret nogen effekt af acetylsalicylsyren på nyopstået mavetarmkræft. 

Der var heller ingen tilsyneladende effekt på den samlede risiko for kræft. Langsigtet opfølgning pågår for at se, om der opstår effekter på kræft senere.

"Vi har endeligt påvist, at acetylsalicylsyre reducerer risikoen for vaskulære hændelser som primær forebyggelse, ligesom det gør hos mennesker, der allerede har kardiovaskulær sygdom, men disse fordele opvejes af antallet af store blødninger forårsaget af acetylsalicylsyre. Dette er et vigtigt fund med konsekvenser for mange millioner mennesker, der har diabetes, men som endnu ikke har haft kardiovaskulære hændelserd," sagde professor Armitage.

"Prøvedeltagerne blev godt styret både for deres diabetes og deres hjerte-kar-risiko," tilføjede hun.

"De fleste deltagere tog dokumenterede sikre behandlinger, såsom statiner og blodtryksreducerende lægemidler, som vil beskytte dem mod hjerteanfald og slagtilfælde. For dem har vi vist, at der ikke er nogen ekstra fordel ved at tage aspirin."

diabetes, ESC18

Del artiklen med dine venner