Diabetespatienter, der tidligt behandles aggressivt for følgesygdomme, lever otte år længere end de, der ikke gør.

Aggressiv diabetesbehandling kan være din redning

Har du type 2-diabetes skal du kræve, at din læge overvejer at undgå den klassiske, trinvise behandling, som generelt anbefales..

Tidlig, aggressiv behandling kan nemlig være at foretrække, mener professor Jørgen Rungby.

Mens man tidligere har fulgt en fast formel for behandling, når en patient med Type 2-diabetes trådte ind ad døren, er det oplagt at se på andre muligheder.

Det mener professor Jørgen Rungby, der er overlæge på Endokrinologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Nærmere bestemt er det en god ide at overveje, om en aggressiv behandlingsform, hvor der sættes ind med flere forskellige diabetes-præparater, motion og kostændringer fra start, er vejen frem:

”Tidligere var det et dogme at behandle alle ens og vælge den trinvise behandling. I dag skal lægen i langt højere grad bestemme behandlingen ud fra den enkelte patient,” siger han.

Jørgen Rungby medgiver, at den aggressive behandling, som skal skræddersyes til den enkelte, kan kræve mere tid, når behandleren ikke blot skal følge en formel, men understreger, at den ekstra tid, det kan tage i starten, kan forventes at blive sparet længere henne i forløbet.

”Det er klart, at jo flere behandlingsformer, man som læge skal mestre, desto mere besværligt er det. Men det er ikke svært at implementere,” siger han.

Kliniske undersøgelser har vist, at en aggressiv behandling, der bliver givet inden for få uger efter, at diagnosen fastslås, kan normalisere patienters blodsukker gennem længere tid. Undersøgelserne er primært fra Kina og Korea, men også fra USA. I forsøg fra Asien viste den aggressive behandling sig at kunne gøre mere end 50 procent af patienterne uafhængige af medicin i mere end et år. Undersøgelserne viste også, at den periode, hvor patienterne kunne klare sig uden medicin, var længere, jo mere aggressivt, der blev sat ind fra starten. Og det er netop den type resultater, der ser lovende ud, mener Jørgen Rungby.

”For nogle patienter gælder det, at den klassiske metode med at gå langsomt frem med først en enkelt type medicin og ændringer i livsstil, ikke er den optimale behandling. Når man gør det på den måde og kun gradvist udskifter eller supplerer med anden medicin, hvis det er nødvendigt, kan hele processen nemlig gå meget langsomt, ” siger han.

Der findes ingen facitliste

Jørgen Rungby understreger dog, at selvom den aggressive behandlingsform ser yderst lovende ud, skal lægerne fare med lempe. Der mangler nemlig større befolkningsundersøgelser, hvor de to typer af behandling bliver sammenlignet.

”Den trinvise behandling bruger vi, fordi rigtig mange undersøgelser viser, at den virker. Der er ikke tilstrækkelig evidens for, at aggressiv behandling er den rette vej. Der er ikke nogen facitliste, men det er da en nærliggende tanke, at det er en mulighed,” siger han og fortæller samtidig, at der hersker en vis frygt for at overbehandle. Og potentielle bivirkninger spiller også ind i vurderingen:

”Der vil altid være bekymring for bivirkninger, og det er altid en afvejning. Men faktisk er der ikke noget, der tyder på, at bivirkningerne bliver værre, hvis bare den aggressive behandling bliver skræddersyet til den enkelte og bliver udført med omtanke og omhu,” siger Jørgen Rungby.

Og netop bevidstheden om, hvilken type patient man har med at gøre, er altafgørende. For der er stor forskel på, om man har at gøre med et ældre menneske med nyresygdom, blodpropper og et dårligt hjerte eller en ung patient i fuldt vigør. Er det den første patienttype, er aggressiv behandling nemlig som udgangspunkt ikke tilrådelig, siger han.

”Men det er værd at overveje, om muligheden for aggressiv behandling skal beskrives i de nye guidelines, der skal skrives i 2017. Princippet har endnu ikke vundet indpas i de officielle vejledninger, men vi går uden tvivl i retning af at behandle mere aggressivt,” siger han.

Anvend aggressiv, multifaktoriel behandling fra start

Mens det endnu er usikkert, om anvendelsen af aggressiv behandling med præparater mod diabetes 2 er den rette vej, forholder det sig anderledes, når det kommer til en samlet behandling af alle risikofaktorerne hos mennesker med type-2 diabetes, hvor øget risiko for hjerte-kar-sygdomme og nyresygdom spiller ind i sygdomsbilledet. Og når det kommer til at sætte tidligt ind med aggressiv behandling, hvor man giver præparater for både diabetes og følgesygdomme på en gang, er der sikker viden.

Det fortæller Frederik Persson, der er seniorforsker ved Steno Diabetes Center. Steno 2 studiet har vist, at diabetespatienter, der tidligt behandles aggressivt for følgesygdomme, lever otte år længere end de, der ikke gør. Men også når det kommer til den multifaktorielle behandling, er der en vis frygt for bivirkninger. Frederik Persson vurderer imidlertid ikke, at det er bekymrende.

”Set i forhold til risiko for blodpropper og for tidlig død, hvis man ikke behandler, synes jeg det opvejer risikoen. Generelt giver det faktisk heller ikke ret mange alvorlige bivirkninger. Den pakke, man giver, er relativt konstant og ikke svær at sammensætte,” siger han.

Læs mere om Type 2-diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift