"Vi ved fra flere studier, at hvis læge og patient sammen får lagt en plan, så patienten får omlagt kosten og motionerer mere, kan blodsukkeret blive reguleret på plads.," siger Filip Krag Knop, der er professor og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, Gentofte Hospital. - Foto: Lars Rievers

Tag din medicin rigtigt og få bedre livskvalitet

Når du får konstateret type 2-diabetes, kan det være svært at forstå, at det er af yderste vigtighed, at du selv gør en massiv indsats for på den måde at holde sygdommen i skak – eller ligefrem eliminere den. 

Du kan formentlig godt få det forhøjede blodsukker ned igen uden medicin, hvis du får konstateret type 2-diabetes på et tidligt stadie. Det kræver dog et særligt DNA og for mange en næsten umenneskelig livstilsændring, som derfor kun meget få kommer i mål med. 

Motion og kost som medicin

”I den første fase af type 2-diabetes er sygdommen i mange tilfælde det, vi kalder ”reversibel”. Det betyder, at det forhøjede blodsukker selv kan komme på plads igen, hvis patienten foretager markante livsstilsændringer i forhold til kost og motion. Vi ved fra flere studier, at hvis læge og patient sammen får lagt en plan, så patienten får omlagt kosten og motionerer mere, kan blodsukkeret blive reguleret på plads. Det er imidlertid meget svært for patienterne at foretage disse markante livsomlægninger, så de opnår varigt vægttab. Derfor oplever langt de fleste patienter med type 2-diabetes også hurtigt at blive præsenteret for medicin, som bliver en del af deres hverdag,” fortæller Filip Krag Knop, der er professor og overlæge på Steno Diabetes Center Copenhagen, Gentofte Hospital.

Han betragter det som en af sine fornemmeste opgaver at sikre, at han og kollegerne får klædt patienterne på med den rette viden og ikke mindst rette behandling. Den omfatter dels et fokus på kost og motion, som en meget vigtig del af den daglige behandling. Men i den grad også et fokus på en medicinsk behandling, der til enhver tid er tilpasset den enkelte. Selv om livsstil er en af hjørnestenene i behandling af type 2-diabetes, er det nemlig oftest ikke tilstrækkeligt.

Få en flerstrenget behandling 

”Hvis patienter ikke formår at foretage de meget radikale livsstilsændringer i tide, vil sygdommen i langt de fleste tilfælde går fra at være reversibel til at blive progressiv. Her er medicin nødvendig,” forklarer Filip Krag Knop.

Praktiserende læge på Fyn, Klaus Roslind, er enig i, at medicin er en nødvendighed.

"Jeg har patienter, der, selv om de lever af et salatblad, ikke kan få blodsukkeret ned, og derfor har stor gavn af medicinen. Det er ikke deres skyld, at de ikke kan få blodsukkeret ned. Det taler vi meget om, ligesom vi taler om, hvad der kan hjælpe dem," siger Klaus Roslind.

Det er ikke det forhøjede blodsukker i sig selv, lægerne er bange for. Det er derimod følgesygdommene, som er meget alvorlige, og som lægerne derfor forsøger at stoppe eller udsætte. 

Heldigvis findes der efterhånden mange studier, som viser, at blodsukkersænkende behandling har en positiv effekt for dig som diabetespatient. At sænke blodsukkeret har nemlig den afledte effekt, at det også reducerer risikoen for at få nogle af de vigtige og frygtede følgesygdomme af diabetes.

Færre følgesygdomme 

”Der er tydelig evidens for, at blodsukkersænkende behandling ikke bare sænker blodsukkeret. Det minimerer også forekomsten af følgesygdomme, som er relateret til kroppens små blodkar. Følgesygdommene her kan give sig udslag i nedsat nyrefunktion, som i videste konsekvens kan betyde behov for dialysebehandling eller nyretransplantation, nedsat syn eller blindhed. Og så kan nervesystemet blive påvirket, så følesansen i f.eks. fødderne reduceres, og risikoen for amputationskrævende fodsår stiger,” forklarer Filip Krag Knop. 

En række nye studier med fokus på medicintyperne GLP-1 og SGLT-2-hæmmere viser desuden, at disse medicintyper udover at sænke blodsukkeret har en meget positiv effekt på sygdomme i de store blodkar i kroppen. Det betyder, at patienter med tidligere hjertesygdom eller stor risiko for det har stor glæde af at bruge den nye medicin, da den kan nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme som fx blodpropper i hjertet. Om den nye medicin er den rigtige løsning for dig, vil altid være en vurdering, du og lægen skal tage i forhold til, hvad din krop fortæller dig.

”Vi taler med patienterne om, at diabetes er en sydom for livet. Den vil udvikle sig konstant, og derfor er det en sygdom, der skal kontrolleres løbende. Og kontrollen må så afgøre, hvordan vi medicinerer patienten bedst i forhold til, hvad patienten formår og hvad vi ved, der virker i det enkelte tilfælde,” siger Klaus Roslind.  

Emner: type 2 diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Privatliv og betingelser

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift