Lynguide til de diabetespræparater, din læge kan vælge imellem

Medicin-paletten til type 2-diabetes er vokset betragteligt de seneste årtier. Det giver mulighed for optimeret behandling og øget livskvalitet.

Men det kan som patient også give frustration, for hvornår skal man vælge hvad – og er det overhovedet nødvendigt med gradvist mere medicin? Når nu du oplever at have det ganske fint og egentlig ikke føler dig fysisk påvirket af din diabetes, har du så overhovedet brug for medicin?

Ja! Svaret er klart, når du spørger diabeteslægerne. Diabetes er nemlig en sygdom, der langsomt vokser sig til flere sygdomme, men som du med den rette medicin og levevis, kan tøjle, så du delvis udsætter og minimerer risikoen for de mange følgesygdomme.

Det er altså ikke blodsukkeret i sig selv, der giver den store grund til bekymring. Men derimod konsekvenserne af det høje blodsukker, som kroppens øvrige organer bliver påvirket negativt af over tid uden, at du i første omgang mærker til det. 


Medicinen som en pensionsopsparing


”Behandlingen skal ses lidt som en pensionsopsparing. Den synes vi er svær at forholde os til, når vi er unge og raske. Men på et tidspunkt senere i livet, bliver vi rigtig glade for, at vi har sparet op, mens vi kunne. Så har vi tjent op til flere gode år,” siger seniorforsker ved Steno Diabetes Center Copenhagen, Frederik Persson, som forklaring på, hvorfor du skal tage din anbefalede diabetesmedicin, selv om du måske ikke føler, du har behov for medicin nu og her.

Det, du typisk vil blive præsenteret for som nybagt diabetespatient, er tabletten metformin.

”Type 2-diabetes behandles ud fra de guidelines, der er opstillet af eksperterne på området. Her vil metformin være førstevalget. Den er god til at reducere blodsukkeret og de komplikationer, der ofte følger med sygdommen. Metformin-tabletten har været i brug i over 60 år og er altså velafprøvet. Det er samtidig ikke en tablet, der øger vægten, som desværre er mange type 2 diabetikeres udfordring. Til gengæld oplever en mindre gruppe patienter ikke at kunne tåle tabletten,” fortæller professor og overlæge på Steno Diabetes Center, Copenhagen, Gentofte Hospital, Filip Krag Knop.

Velprøvede præparater sænker blodsukkeret


Hvor længe du som patient kan leve alene med metformin som fast følgesvend afhænger ifølge Filip Krag Knop af mange forskellige faktorer. Et er, hvor fundamentalt du har formået at ændre din livsstil. Noget andet er, hvilken diabetes-DNA, du er blevet tildelt fra naturens siden. Og så er det selvfølgelig afgørende, at du tilhører de ca. 90 procent, der kan tåle metformin og ikke får ondt og luft i maven af tabletten. Hører du lige præcis til dem, kan flere andre typer diabetesmedicin bliver din første.

Positiv sideeffekt på små blodkar


SU-tabletterne er gennemprøvede og billige som metformin, men modsat metformin kan SU-tabletterne give en vægtstigning, som er uhensigtsmæssig, hvis du i forvejen er overvægtig. Og så kan du faktisk også risikere at få for lavt blodsukker. Samme uheldige konsekvens kan du opleve ved brug af insulin. Insulin er dog samtidigt det mest effektive produkt til at sænke blodsukkeret.

”I et typisk sygdomsforløb vil der over tid være brug for mere medicin, og her har man i efterhånden mange år kunne vælge mellem bl.a. mellem SU-tabletterne, insulin eller det vi kalder DPP4-hæmmere. De er alle medicintyper, der kan sænke blodsukkeret og dermed resulterer i en positiv effekt på de små blodkar i kroppen. Det betyder, at medicinen kan reducere risikoen for følgesygdomme som nedsat nyrefunktion og syn samt smertefulde sår på fødderne på grund af svækket nervesystem,” siger Filip Krag Knop.

Mens de temmelig velafprøvede diabetes-produkter udmærker sig ved at nedsætte blodsukkeret og modvirke overlast på kroppens små blodkar, hvilket er med til at udsætte følgesygdomme på fødder, øjne og nyre, så har forholdsvis nye grupper af diabetes-medicin overrasket ved at have positiv effekt på de store blodkar i kroppen.

Ny medicin hjælper både blodsukker og hjerte

I løbet af de seneste 10-15 år er der kommet en ny type præparater på markedet, der har vist sig at gavne diabetespatienter med tidligere hjertekarsygdom eller med stor risiko for at udvikle hjertekarsygdom.

”De nye såkaldte GLP-1 injektioner har vist sig udover at sænke blodsukkeret og vægt samt mindske forekomsten af hjertekarsygdomme og blodpropper i hjertet. Det er især produktet Victoza, der har denne effekt. De nye tabletter, SGLT2-hæmmere som Jardiance, Invokana og Forxiga har samme sideeffekt. Derfor vil disse præparater være særligt velegnede til diabetespatienter med hjerteproblemer,” forklarer Frederik Persson.

Al medicin skal tilpasses den enkelte patient

Både GLP-1 injektioner og SGLT2-hæmmere er ret pebrede at købe i forhold til de velkendte præparater.

Som positiv sideeffekt ved de to nye medicinklasser bør du også vide, at de er forbundet med et vægttab, hvilket ofte er gavnligt for dig med type 2 diabetes.

”Omkring 90 procent af alle patienter med type 2-diabetes døjer med overvægt. Derfor er det positivt, at den nye medicin har denne sidegevinst. Men alle præparaterne har også bivirkninger. Derfor er det afgørende, at der bliver fortaget et individuelt valg af medicin og livsstil i åben dialog mellem patient og læge, hver gang man har været til lægekontrol,” understreger Filip Krag Knop.



Fakta: Hvordan virker din medicin?


Diabetesmedicin fås både som tabletter og injektioner. Teknisk er medicinen inddelt i forskellige medicinklasser. Du kan få et overblik over dem her.

  • Metformin tablet: Ældst på markedet, meget billig og næsten altid førstevalg. Tabletten øger ikke vægten, men reducerer blodsukkeret. Den kan give luft og ondt i maven, hvorfor ca. 10 procent ikke kan tåle den.
  • SU-tabletterne: Gennemafprøvede tabletter til lav pris. Kan give for lavt blodsukker og en mindre vægtstigning hvert år. 

  • DPP4-hæmmere: DPP4-hæmmere er tabletter (f.eks. Januvia, Trajenta, Onglyza ect.) der kan sænke blodsukkeret. Man tager ikke på af DPP4-hæmmere.
 
  • Insulin: Der findes flere forskellige typer og mærker og behandling med insulin har været kendt i 100 år. Det er den mest effektive måde til at sænke blodsukkeret på. Insulinmængden beregnes i forhold til patientens vægt. Nogle patienter er insulinresistente og vil derfor skulle have meget store mængder af insulin, hvis det skal virke. Bivirkning er vægtstigning. Man vil ofte bruge insulin i tillæg til metforminbehandling og i kombination med fx en DPP-4-hæmmer, en GLP-1 eller en SGLT-2-hæmmer.
  • GLP-1: GLP-1-behandlingen tages som injektioner fra produkter som f.eks. Victoza, Byetta, Bydureon og Trulicity. GLP1-behandling kan kombineres med de fleste tabletbehandlinger, dog ikke med DPP-4-hæmmere. Patienter med mangelfuld insulindannelse eller patienter, der er stærkt overvægtige, kan også have glæde af injektionerne. Medicinen reducerer risikoen for hjerte-karsygdomme hos patienter med høj risiko for sådanne. Den hyppigste bivirkning er kvalme.
  • SGLT2-hæmmere: Tabletterne (Jardiance, Invokana, Forxiga) er forholdsvis nye og dermed dyrere end de ældre præparater, men dog billigere end andre nyere præparater. SGLT2-hæmmere virker via nyrerne. Du tisser så at sige sukkeret ud og vil opleve at tabe dig. Tabletterne reducerer risikoen for hjertekarsygdomme hos patienter med høj risiko for dette, men kan også give svampeinfektion.
     
    Du bør gå til din læge og i samarbejde med lægen finde ud af, hvad der passer til dig og dit sygdomsforløb.

Emner: diabetes type 2 diabetes medicin

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift