Det er vigtigt at finde frem til den kost og motion, der motiverer dig, så du kan overholde en ændret livsstil.

Find ud af hvad der motiverer dig

Sund kost og motion er en afgørende del af diabetesbehandlingen, men mange patienter ændrer ikke deres livsstil og det skal der nu laves om på.

Det er et faktum, at sund kost og regelmæssig motion er en afgørende del af diabetesbehandlingen. Derfor vil professor Henning Langberg fra Center for Sund Motivation udvikle et redskab, så du kan finde ud af præcis hvilken form for træning, der passer til din personlighed. 

Vi hører det igen og igen: livsstilsændringer er hjørnestenen i forebyggelsen og behandlingen af type-2 diabetes. Hvorfor har vi så så svært ved at tage os sammen til at få pakket træningstasken og sat os op på cyklen? Og hvorfor er det så vanskeligt at holde den sunde kostlinje?

Det skyldes, at vi ikke har fundet frem til lige netop det, der motiverer os til at skifte livsstil, mener professor Henning Langberg, der er leder af Center for Sund Motivation, som udspringer fra forskningsenheden CopenRehab ved Københavns Universitet.

”Vi har i sundhedssystemet en tyrkertro på, at det motiverer patienter at høre, at livsstilsændringer vil gøre dem sundere om 5-10 år. Men den gevinst er tilsyneladende ikke stor nok til, at patienten kan motivere sig til at fastholde de sunde vaner i dagligdagen. Derfor giver rigtig mange op og gør i stedet for som de plejer,” siger han og fortsætter:

”Man har i årevis troet, at folk gav op, fordi de ikke vidste, hvad der var godt for dem, og at det derfor var et spørgsmål om at lave flere oplysningskampagner, men de har ikke haft den store effekt, ” siger han.

Hvad motiverer dig?

Derfor har Henning Langberg og hans kollegaer udvikler en model med fem forskellige motivationstyper, så lægen kan tilbyde sin patient det rette træningstilbud.

”Nogle mennesker bliver motiveret af at dyrke holdsport, andre foretrækker at løbe alene. Nogle elsker alt, hvad der kan måles og vejes og har lyst til at dele deres resultater på Facebook, mens det for andre er en pinsel at måle blodsukker, fordi det ikke interesser dem, og de ikke kan huske tallet et minut efter. Den viden om patienten er relevant – både for lægen, sygeplejersken og for de mange sundhedsprofessionelle i kommunerne – og derfor har vi identificeret typerne,” siger han.

Han er desuden ved at udarbejde et spørgeskema, så man som diabetespatient selv kan undersøge, hvad der motiverer en, og hvordan man således kan ændre livsstil.

”Det kan undre, at det ikke er sådan, vi har gjort altid, men fokus i sundhedssystemet har været et andet. Det er det samme med indlægssedlen i medicin: Hvis vi målrettede den efter hvilken type, patienten var, og på den måde motiverede patienten til at tage medicinen, kunne det være vedkommende læste den og faktisk tog sin medicin og dermed fik et bedre resultat,” siger han.

En behandling der passer til dig

Lige nu deltager Center for Sund Motivation i et større forskningssamarbejde, U-Turn 2, med forskere fra Center for Aktiv Sundhed på Rigshospitalet, hvor 100 diabetikere er blevet inviteret til at lave en kombination af styrke- og motionstræning 5-6 gange om ugen. Patienterne har desuden modtaget råd og vejledning om kost og er blevet opfordret til at sove 6-7 timer i døgnet. Ud over undervejs at måle effekten på deltagernes kondition, søvn, blodsukker og kolesterol, undersøger forskerne også deltagernes motivation.

”Vi interviewer dem om deres livskvalitet og deres udfordringer, ligesom vi taler med dem om,

hvordan de har det med at være fysisk aktive. Derudfra laver vi personlighedsanalyser og undersøger, hvilke persontyper der bedst muligt kan fastholde forandringer,” fortæller han. 

Projektet har kørt siden foråret 2016, og de sidste data vil blive samlet ind i løbet af 2017. Herefter skal de blive til konkrete værktøjer til både læger og folk med diabetes.

”Den praktiserende læge har fem minutter med en patient og skal så strukturere informationen, så patienten både hører og husker den. Derfor skal lægen have nogle redskaber til at afkode patienttypen og dermed også behandlingsindsatsen. Lægen skal så at sige kunne tage løsningen ned fra hylden baseret på de fem motivationstyper,” siger han og fortsætter:

”Er det for eksempel en patient, der trives med at være social, skal vedkommende have tilbud om holdtræning. Er patienten resultatmotiveret, skal vedkommende have adgang til målinger og kunne sammenligne sig med andre. Vi oplever, at de praktiserende læger er meget interesserede i få denne indsigt, så de kan skræddersy indsatsen og sikre, at patienten bliver bedre fastholdt i sine livsstilsændringer,” siger han.

 

På Center for Sund Motivations hjemmeside kan du læse mere om de fem motivationstyper og finde ud af, hvem der ligner dig mest.

Emner: diabetes type 2 diabetes

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift