Rettigheder. Viden. Inspiration


“Hver en uge tæller, når det gælder demensudredning, så vi er glade for, at der sker noget, men det her er bare slet ikke nok,” mener Nis Peter Nissen.

Alzheimers-formand: Ny demensaftale løser ikke fremtidens problemer

Den nye aftale om demensudredning, som Danske Regioner netop har indgået med Sundhed Danmark, er et skridt på vejen, men der er behov for langt flere ressourcer for at sikre demensudredning fremover, mener formand for Alzheimerforeningen.

“Hver en uge tæller, når det gælder demensudredning, så vi er glade for, at der sker noget, men det her er bare slet ikke nok.”

Sådan lyder dommen fra Nis Peter Nissen, formand for Alzheimerforeningen, ovenpå en ny aftale, som Danske Regioner har indgået med Sundhed Danmark. 

Sundhed Danmark er brancheforening for private sundhedsvirksomheder, og med denne nye aftale kan medlemmer af Sundhed Danmark søge om og blive godkendt til at udrede borgere for demens.

Spørger man Nis Peter Nissen, er der dog behov for mere end blot at åbne mere op for private aktører, hvis den stigende ældrebyrde skal imødekommes.

“Det er afgørende, at man holder de private virksomheder op på kvaliteten, men antallet af demente vil kun fortsætte med at stige i takt med en befolkning, der bliver ældre og ældre,” forklarer Nis Peter Nissen og fortsætter: “Derfor er der brug for langt flere målrettede ressourcer til området.”

Et konstant politisk pres

Han er bekymret for fremtidens demensudredning, som ifølge ham på ingen måde er sikret: “Når aftalen i forbindelse med finansloven 2020 udløber, er der ikke afsat ekstra midler til demensudredning i regionerne. Så rammer demensudredningen muren, og det bliver meget svært - hvis ikke umuligt - at leve op til udredningsgarantien.”

For at komme problemet med manglende økonomi til livs, skal der ifølge Nis Peter Nissen handles med regionerne, og så skal demensudredning indgå i økonomiaftalen mellem Danske Regioner og regeringen samt i forarbejdet til finansloven til 2024. Der var i forvejen ikke megen begejstring at spore hos Danske Regioner over den seneste økonomiaftale med regeringen for 2023, som med 1 mia. ekstra til drift kun lige akkurat dækker de stigende udgifter, der kommer med et stigende antal ældre.

Derfor er der et konstant behov for at presse politikerne, fordi “uden politisk fokus ender demensudredning bagerst i køen.” Nis Peter Nissen efterlyser en bred indsats for at komme problemet til livs: “Der skal simpelthen tilføres ekstra midler, og så skal der uddannes flere neurologer, flere sygeplejersker med ekspertise og skabes større scannerkapacitet.

Opsagde privat udbyder får ny mulighed

Denne nye aftale blev indgået for at nedbringe ventetider på udredning, som er stigende over hele landet. Aftalen skal skabe klarere retningslinjer for demensudredning hos private sundhedstilbud for at sikre kvaliteten. Det sker, efter at Danske Regioner i 2021 måtte opsige en aftale med den største private leverandør af demensudredning, Demensudredning Danmark, grundet for dårlig kvalitet i udredningerne. Med den nye aftale får en virksomhed som Demensudredning Danmark dog mulighed for at yde demensudredning igen, ifølge et skriftligt svar fra Danske Regioner. Dog understreger de, at der “selvfølgelig vil foreligge et behov for en dokumenteret bedre kvalitet, hvis Demensudredning Danmark søger igen.”

Demensudredning Danmark levede på en række parametre ikke op til Sundhedsstyrelsens kliniske retningslinjer. Blandt andet så man manglende EKG før medicinændring, manglende vurdering af fratagelse af kørekort, manglende lumbalpunktur med henblik på screening for Alzheimer, at scanninger eller tests ikke blev anvendt eller tolket korrekt, eller at patienten ikke var blevet tilset af en relevant speciallæge.

Den nye aftale afgrænser gruppen af patienter, der henvises til privat udredning. Således kan ikke-dansktalende borgere eller tilfælde, hvor der er mistanke om sygdomme på Parkinson-spektret, eksempelvis ikke udredes privat.

Desuden stiller aftalen højere krav til de specialister, der foretager udredningen, såsom minimum 2 års regional erfaring med demensudredning og krav om visitering af en speciallæge i neurologi med erfaring inden for området.

Et andet centralt element i aftalen er, at alle patienter vurderes på en tværfaglig konference med deltagelse af minimum en speciallæge i neurologi, en speciallæge i geriatri, en speciallæge i psykiatri, samt en neuropsykolog og en sygeplejerske, som er godkendt af Danske Regioner.

Hvert år bliver 9.000 danskere udredt for demens, ifølge tal fra Alzheimerforeningen. Af disse har omkring 85 procent ventet længere end udredningsgarantien på fire uger, 42 procent venter over et halvt år, og 15 procent - altså godt og vel 1.300 patienter - har ventet i mere end et år på at blive udredt. Syv ud af ti patienter, der henstilles til udredning får stillet en demensdiagnose.

 

Del artiklen med dine venner