Sundhedsstyrelsen klar med anbefaling af nyt dødskriterie, som skal øge antallet af organdonationer

Ved udgangen af 2022 stod 460 personer på venteliste til at få et organ. Alligevel må lægerne gang på gang sige nej til organdonation, fordi den afdøde ikke lever op til hjernedødskriteriet. Det vil en ny anbefaling fra Sundhedsstyrelsen om organdonation ved cirkulatorisk død ændre. 

Allerede i 2019 besluttede et bredt flertal i Folketinget at genindføre hjertedødskriteriet ved organdonation for at øge antallet af donorer med 20-40 procent. Det var meningen, at Sundhedsstyrelsen skulle komme med anbefalinger til de konkrete procedurer, man skal arbejde efter i Danmark, men på grund af corona blev arbejdet udsat. Men nu er anbefalingen med knap tre års forsinkelse altså klar.

I Danmark har organdonation hidtil kun komme på tale ved hjernedød, som er defineret ved et ophør af hjerneaktivitet, og hvor legemet holdes kunstigt i live ved hjælp af en respirator.

De nye anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen går på, at det fremover skal være muligt at donere organer fra en person, der lever op til det almindelige dødskriterie, nemlig at man stopper med at trække vejret, og hjertet holder op med at slå.

”Tidligere kaldte man det for hjertedød, men det er ikke hjertet, der dør. Døden indtræder, efter blodcirkulationen er stoppet. Derfor er det mere rigtigt at kalde det kredsløbsdød eller cirkulatorisk død, som også er den internationalt accepterede betegnelse, som fagpersonerne bruger,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

De nye anbefalinger vil udvide brugen af donation af organer efter cirkulatorisk død (DCD). Udfordringerne ved donation efter cirkulatorisk død har tidligere været, at organerne er uden blodgennemstrømning og ilt i en periode i modsætning til organer, som doneres ved hjernedød, men det problem kan nu løses bedre end tidligere.

”Grunden til, at man ikke tidligere har anvendt det kriterium ved organdonation, er, at organerne tog for meget skade af manglen på ilt. Der er sket en stor udvikling på området, som nu gør, at donation ved cirkulatorisk død er en reel mulighed. Vi vil gerne udvide brugen af DCD i Danmark, så vi kan anvende kriteriet ved donation af de indre organer. Det vil betyde, at flere potentielle donorer kan give organer, og at der vil være flere organer til transplantation,” siger Søren Brostrøm.

Før hjernedødskriteriet blev indført i 1990, blev der udtaget nyrer til transplantation udelukkende efter cirkulatorisk død. Siden har det været praksis i Danmark, at der kun udtages indre organer fra hjernedøde. Hornhinder er dog blevet udtaget efter cirkulatorisk død. 

Christina Rosenlund, donationsansvarlig læge ved Odense Universitetshospital, har tidligere fortalt til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at forandringen for patienter og pårørende mest af alt handler om procedure.

”Det kan fremstå i pressen, som om der er tale om nyt dødskriterie, og det er der ikke. Den her måde (cirkulatorisk død, red) har vi konstateret døden på, siden ruder konge var knægt, og for mange er det den ’rigtigste’ død. Døden indtræffer indiskutabelt, og det sker uanset, om der er taget stilling til donation eller ej,” sagde Christina Rosenlund.

Hensynet til pårørende

De nye anbefalinger beskriver, hvad der skal til, for at en patient, der er erklæret cirkulatorisk død, kan donere organer. Uanset dødskriterium er det vigtigt, at processen omkring patientens død tager stort hensyn til de pårørende og deres mulighed for at sige farvel til den afdøde.  

”Når en person skal konstateres død, udfører lægerne en række test, som viser, at den afdøde med sikkerhed er død. Det gælder, uanset hvilket dødskriterium der bruges. Derimod er der nogle forskelle i selve donationsforløbet, og her er det meget vigtigt for os at understrege, at donationsforløbet også er et afskedsforløb for de pårørende. Det skal varetages med værdighed, så der vil være god tid til både at tage beslutningen om donation og tage afsked,” siger Søren Brostrøm.  

De danske anbefalinger handler alene om at udvide brugen af DCD i de situationer, hvor det lægefagligt vurderes, at videre behandling er udsigtsløs, og det er besluttet at afslutte den livsforlængende behandling. Det er samme praksis som ved donation efter hjernedød i dag. Der er typisk tale om patienter med store hovedtraumer, store hjerneblødninger eller dødelige hjerneskader, som ikke kan overleve, uanset om hjertet eller hjernen sætter først ud.

Den såkaldte no-touch periode i Danmark er sat til fem minutter efter, at hjertet er ophørt med at slå for at sikre, at hjertet ikke starter automatisk igen. Det er dobbelt så lang tid som de 2,5 minutter, der er videnskabelig dokumentation for, at et hjerte er registreret at starte af sig selv igen.

Både Lægeforeningen, Dansk Center for Organdonation og et flertal hos Etisk Råd støtter indførslen af det nye dødskriterie.

DCD skal indledningsvist implementeres på Rigshospitalet og universitetshospitalerne i Odense, Aarhus og Aalborg, som har solid erfaring med organdonation og transplantation.

Forberedelserne til at implementere DCD i praksis er i fuld gang. Dansk Center for Organdonation varetager den nationale koordination af implementeringen i lighed med de øvrige nationale koordineringsopgaver på området for organdonation. Flere nationale initiativer og indsatser pågår herunder eksempelvis en kommunikationsvejledning til DCD-forløb. Derudover er der i regi af DASAIM nedsat en arbejdsgruppe, som udarbejder nationale kliniske vejledninger til DCD-forløb. Organdonation.dk vil løbende blive opdateret med viden og information om DCD. Sundhedsstyrelsen vil desuden lave information til borgerne, inden de første DCD-forløb igangsættes.

Både Sverige og Norge har indført den udvidede brug af DCD, som Danmark vil gøre med disse anbefalinger. Udvidet DCD blev i 2020 anvendt i 13 europæiske lande. Derudover bliver kriterierne fra den udvidede DCD også brugt i bl.a. USA og i Australien.