For 9 år siden opdagede han en arvelig sygdom ved et tilfælde – detektivarbejdet fortsætter stadig

Siden 2014, hvor den danske kardiolog Henning Bundgaard ved et tilfælde opdagede en ny arvelig hjertesygdom – ST-depression syndrom – har han sammen med kolleger været i gang med minutiøst at kortlægge genetikken bag. Hypotesen er, at langt flere iblandt os går rundt med den endnu uopdagede genvariant, som potentielt kan udløse arytmier, hjertesvigt og hjertestop.

I 2022 har man indsnævret den genetiske kortlægning af ST-depression syndrom til at handle om primært tre gener, fortæller Henning Bundgaard, klinisk professor i kardiologi ved Rigshospitalet og Københavns Universitet. Sygdommen diagnosticeres ud fra en række meget karakteristiske EKG-ændringer, som kan minde om de ændringer, der særligt kan ses ved kranspulsåresygdom.

20 uafhængige familier i Danmark er i dag identificeret som bærere af ST-depression syndrom. Men formentlig er der langt flere familier, som endnu ikke er identificeret. Det sidste kort i afdækningen af genetikken bag sygdommen er endnu ikke vendt, fortæller ph.d. Alex Christensen, Herlev-Gentofte Hospital, som er en anden central part i forskergruppen:

”Vi kan se, at de tre genvarianter findes hos alle patienterne – men vi kan ikke sige hvilket af de tre gener, sygdomme knytter sig til. Vi arbejder intenst med dyremodeller og helgenom-sekventering, men også med vævsprøver fra patienternes hjerter, hvor vi sammen med forskere fra Københavns Universitet ser på mulige proteinændringer, fordi det kan give os et vink om, hvilke gener, det handler om. Det er et omstændigt og tidskrævende arbejde.”

En no brainer

Den kortlægning af generne, som nu pågår, tog sin begyndelse i 2014, hvor Henning Bundgaard behandlede en mand i 50’erne på Rigshospitalet med hjertestop. Manden havde tidligere været igennem en kardiologisk udredning på grund af det abnorme EKG, blandt andet på mistanke om, at der kunne være tale om iskæmisk hjertesygdom, men uden at der blev fundet en forklaring på EKG-ændringerne. Han blev genoplivet, og på EKG’en, som Henning Bundgaard kalder svært abnorm, så kardiologerne et mønster, som de ikke tidligere havde set hos patienter med normale kranspulsårer.

I henhold til Dansk Cardiologisk Selskabs retningslinjer om udredning af slægtninge til patienter, der har overlevet hjertestop, blev patientens to voksne børn tilbudt udredning med henblik på at afgøre, om der kunne være tale om en arvelig tilstand:

”De havde nøjagtigt det samme EKG-mønster, som deres far. Så det var faktisk en no brainer. Der var uden tvivl tale om en arvelig betinget hjerte-kar-sygdom,” fortæller Henning Bundgaard, som nu altså havde opdaget en ny genetisk betinget hjertesygdom – familiær ST-depressions syndrom.

Efterfølgende gik han sammen med kolleger fra Rigshospitalet, Herlev Hospital, DTU og Københavns Universitet samt forskere fra Oxford og Amsterdam, hvor man også havde observeret samme uforklarlige EKG-mønster, i et studie i gang med at kortlægge sygdommen – og resultaterne blev i 2018 publiceret i New England Journal of Medicine.

Dette og efterfølgende studier beskriver, hvordan det går patientgruppen efter diagnosen familiær ST-depression-syndrom; nogle har absolut ingen symptomer, men andre udvikler arytmier, en del får hjertesvigt, og i mange tilfælde er det mænd, som både bliver tidligere og hårdere ramt – men den genetiske variant ses både hos kvinder og mænd.

Videre til udredning

Henning Bundgaard er godt tilfreds med, at hans kolleger rundt omkring på de kardiologiske afdelinger i dag har en stigende opmærksomhed på, at der kan være tale om en arvelig tilstand, hvis ikke man umiddelbart finder ændringer på kranspulsåren, men alligevel ser et anderledes EKG:

”Det handler om at være i stand til at genkende EKG-mønstret og ved mistanke sende de her patienter, hvor man ikke umiddelbart finder anden forklaring, videre til udredning for arvelig hjerte-kar-sygdom.”

I dag behandles patienterne konventionelt, dvs. med medicinsk behandling, indsættelse af en særlig pacemaker eller behandling med overbrænding. Henning Bundgaard understreger, at den nuværende behandlingsform virker fint, men at den ikke forhindrer sygdommen i at udvikle sig, og at man derfor håber på i nærmeste fremtid at kunne give patienterne et bedre og mere effektivt behandlingstilbud.

”Særligt fordi det også handler om yngre patienter, som skal leve et helt liv med sygdommen og de risici, som den indebærer, er vi interesserede i at få et svar på, hvad der ligger til grund for den arvelige sygdom.”