Rettigheder. Viden. Inspiration


”Vi kan identificere potentielle ’drug targets’ samt hvilke væv, celletyper og hjerneudviklingsstadier, der er involveret i ADHD. Det kan gøre, at vi forhåbentlig kan behandle ADHD bedre – herunder behandle de afledte effekter af ADHD mere målrettet,” siger Ditte Demontis.

Banebrydende dansk fund af 27 'ADHD-gener' vil gøre det lettere at behandle i fremtiden

Et nyt dansk studie identificerer en række genetiske varianter, der øger risikoen for ADHD. Ifølge en af forskerne bag studiet kan det give psykiatrien nye redskaber til at behandle ADHD-patienter.

Hvorfor får nogle mennesker ADHD? Det er et nyt dansk studie med til at svare på. Forskerne har identificeret hele 27 genvarianter involveret i udviklingen af ADHD. Tidligere kendte man kun 12.

Forskerne, primært fra Aarhus Universitet, finder, at gener involveret i ADHD har et specielt højt udtryk i en lang række hjernevæv tidligt i hjerne-udviklingen hos ADHD-ramte – faktisk allerede i fosterstadiet.

Forskerne har undersøgt seks millioner genetiske varianter i 38.691 personer med ADHD og sammenholdt med 186.843 personer uden ADHD (se boks nederst). Derved er det lykkedes at identificere de 27 genetiske 'risikovarianter', der er med til at fastslå, at ADHD er en hjerne-udviklingsforstyrrelse. En tilstand, der alt for ofte leder til misbrug, overvægt og andre problemer

Den nye viden kan give psykiatere mulighed for at målrette deres indsats bedre i fremtiden. 

Markant kortlægning af ADHD

Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet er førsteforfatter på studiet. Hun peger på to hovedpointer:

”For det første har vi nu styrke nok til at identificere specifikke steder i arvemassen, hvor vi har statistisk belæg for at sige, at det findes en variant, der øger risikoen for ADHD,” siger hun.

”Dernæst har vi også styrke til at linke varianter til gener – og dernæst sige noget om i hvilke væv, celletyper og hjerneudviklingsstadier de er særlig vigtige. Det vil sige primært gener, som har et højt udtryk i hjernen. Det giver os en bedre forståelse af de biologiske mekanismer involveret i  ADHD. De genetiske resultater understøtter dermed, at ADHD er en hjerneudviklingsforstyrrelse.”

Samtidig understreger forskerne bag studiet, at der er lang vej til at kortlægge alle de genetiske og biologiske mekanismer ved ADHD. Ved hjælp af avancerede statistiske modeller har forskerne regnet sig frem til, at der eksisterer omkring 7.300 hyppige genetiske varianter, der øger risikoen for ADHD.

De estimerer desuden, at 84-98 procent af disse influerer andre psykiske lidelser såsom autisme, depression og skizofreni. At sammenhængen findes er ingen overraskelse, men tallene vurderes at være højere, end man kunne forvente.

Det er tidligere vist, at risikovarianter for ADHD kan påvirke en persons kognitive evner, og det har forskerne også set på – ved at analysere data fra et uafhængigt datasæt bestående af 4.973 personer, som har gennemgået omfattende neuro-kognitive tests. Ved at bruge information fra det nye studie om, hvilke varianter der øger risikoen for ADHD, fandt de, at øget load af ADHD risiko-varianter i arvemassen er forbundet med nedsatte læse- og matematiske evner, nedsat koncentrationsevne og nedsat korttidshukommelse. 

Genetisk viden kan spille praktisk rolle

Ved at identificere de genetiske risikovarianter får psykiatrien fremover nogle muligheder for at behandle patienter med ADHD bedre og mere målrettet.

”Vi kan identificere potentielle ’drug targets’ samt hvilke væv, celletyper og hjerneudviklingsstadier, der er involveret i ADHD. Det kan gøre, at vi forhåbentlig kan behandle ADHD bedre – herunder behandle de afledte effekter af ADHD mere målrettet,” siger Ditte Demontis.

Hun uddyber:

I første omgang kan genetik komme til at spille en rolle i klinikken i forbindelse med at identificere personer med ADHD, som på baggrund af deres genetiske profil kan være ekstra disponeret for lidelser eller sygdomme. Med andre ord: Når vi først har en person, som er ADHD-diagnosticeret, kan man bruge genetikken til at guide i forhold til risikoen for sygdomme eller lidelser, som ofte forekommer sammen med ADHD,” siger hun. 

Ditte Demontis henviser til den høje forekomst af personer med alkoholmisbrug, stofmisbrug, overvægt etc., som har en underliggende ADHD.

”Hvis man ser på risikoen for komorbiditeter, kan man f.eks. sige: ’Du ligger blandt de 25 procent af patienter med ADHD i Danmark med den højeste genetiske risikoscore for overvægt.’ Og så kan man som psykiater tage en snak om, hvad man kan bruge af redskaber for at undgå at tage på i vægt. Ligeså i forhold til alkohol- og stofmisbrug med videre,” forklarer hun. 

Det fremhæves også, at den nye viden er særlig brugbar i en verden med begrænsede ressourcer, siden genetikken altså er velegnet til at allokere behandlingen i en formålstjenstlig retning. Hurtigt.

Ditte Demontis mener imidlertid ikke, at vi ser ind i en fremtid, hvor genetikken kan diagnosticere ADHD.

”Vi er langt fra at kunne stille en diagnose alene på baggrund af genetik,” siger hun.

”Og jeg tror ikke, en genetisk undersøgelse kan komme til at stå alene, selvom 74 procent af risikofaktorerne er genetiske. Vi har stadig en miljøkomponent, som også influerer på risikoen,” påpeger Ditte Demontis.

 

 

Professor: De vigtigste resultater

Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet er førsteforfatter på det nye studie. Hun peger her på tre resultater, der efter hendes opfattelse er de vigtigste i den pågældende forskning:

1)  ”De 27 varianter peger specifikt mod steder i arvemassen, hvor der findes genetiske varianter involveret i ADHD. Ved at linke disse varianter til gener kan man i fremtidige studier identificere potentielle ’drug targets’, som på længere sigt kan føre til udvikling af ny medicin og bedre behandling.” 

2)  ”Vi er kommet nærmere på at forstå, hvilke vævstyper, celletyper og hjerneudviklingsstadier, der er involveret i ADHD.”

3) ”Vi har prøvet at modellere os frem til, at hvis vi var i en position, hvor vi havde højt nok datagrundlag, hvor mange varianter - der øger risikoen for ADHD – kunne vi så forvente at finde? Vi estimerer, at der findes omkring 7.300 hyppige varianter der influerer på risikoen for ADHD. Vi fandt desuden, at omkring 84 til 97 procent af de varianter, der er involveret i ADHD, også influerer andre psykiske sygdomme som f.eks. autisme eller depression.”

  

Fakta om studiet

  1. Studiet er et såkaldt genome-wide associations studie (GWAS), hvor man screener arvemassen for mange millioner genetiske varianter hos tusindvis af personer. Dels hos syge (i dette tilfælde med ADHD), dels hos raske personer for at identificere genetiske varianter, der er statistisk overrepræsenteret hos de syge
  2. Danske forskere fra bl.a. Aarhus Universitet har på den måde - sammen med en række internationale partnere - undersøgt over seks millioner genetiske varianter hos 38.691 personer med ADHD og 186.843 personer uden ADHD. Derved er det lykkedes at identificere 27 genetiske risikovarianter
  3. Ved at linke de genetiske varianter til specifikke gener, har forskerne fået ny viden om hvilke væv og celletyper, der specielt er påvirket ved ADHD
  4. Ved hjælp af statistiske modeller har forskerne desuden estimeret, at der eksisterer omkring 7.300 hyppige genetiske varianter, der øger risikoen for ADHD. Heraf har man altså fundet 27, hvilket dog er væsentlig mere end de 12, der tidligere er identificeret. Men der er altså langt igen, og forskerne opfordrer derfor til nye globale studier
  5. Studiet bygger på data fra den danske iPSYCH kohorte, deCODE Genetics på Island og Psychiatric Genomics Consortium og er udgivet i Nature Genetics 26. januar 2023.

Kilde: Aarhus Universitet

Del artiklen med dine venner