Rettigheder. Viden. Inspiration


"Vi vaccinerer allerede borgere i 50'erne, og det tyder på, at vaccinerne reducerer sygdomsbyrden i det akutte forløb og derved relativt kan reducere sværhedsgraden af senfølger. Når vi ser så svære senfølger for disse kvinder i 40'erne, vil det være nærliggende at overveje, om også de burde få tilbudt endnu en vaccine," siger Berit Schiøttz-Christensen.

Nyt studie: Senfølger efter corona rammer veluddannede kvinder hårdt

Kvinder midt i 40'erne med længere uddannelser udgør en dominerende andel af dem, der søger hjælp for senfølger efter COVID-19. De er generelt hårdt ramt og har svært ved at udføre størstedelen af deres tidligere hverdagsaktiviteter.

Det viser et nyt forskningsstudie fra forsknings og konsulenthuset DEFACTUM og Aarhus Universitetshospital.

Mellem 5-10 procent af alle, der har haft COVID-19, får langvarige symptomer også kaldet senfølger. For en gruppe er disse senfølger så svære, at de søger hjælp på landets senfølgeklinikker. Et nyt forskningsstudie, offentliggjort i tidsskriftet International Journal of Envronmental Research and Public Health, har undersøgt 448 af disse patienter med senfølger efter COVID-19. patienterne blev henvist til klinikken i perioden 15. juli 2020 til 1. februar 2022. 

De blev undersøgt af en ergoterapeut på Aarhus Universitetshospital (AUH) for senfølgernes betydning for patienternes hverdag og deres behov for rehabilitering.

Senfølger rammer overblik, koncentration og hukommelse

Det nye studie viser, at tre ud af fire patienter havde moderat til svær mental træthed, og 56 procent var sygemeldt, da de blev undersøgt på senfølgeklinikken. 

"De patienter, der får en diagnose for senfølger efter COVID-19, er ofte hårdt ramt. De har svært ved at udføre størstedelen af deres tidligere hverdagsaktiviteter. De oplever problemer med at deltage aktivt i familielivet, ligesom de er udfordret på andre aktiviteter på arbejde og i fritiden," siger forsknings og konsulenthuset DEFACTUM´s seniorforsker og ergoterapeut Lisa Gregersen Østergaard til Region Midtjyllands hjemmeside. Hun er ansvarlig for projektet.

Ifølge studiet var 72 procent af patienterne kvinder, i gennemsnit 46,8 år gamle og overvejende med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. To ud af tre patienter boede med en partner, og 48 procent havde hjemmeboende børn.

"Vi møder særligt de højtuddannede kvinder i midten af 40'erne, der har karrierer, børn og familie. De har været raske og har haft et balanceret og aktivt familie- og arbejdsliv op til, de blev smittet med COVID-19. Hvis patienternes arbejde såvel som fritid afhænger af overblik, koncentration og hukommelse, så bliver det svært at opretholde aktiviteterne, når senfølger fra COVID-19 ofte rammer funktioner til at udføre aktiviteterne," uddyber Lisa Gregersen Østergaard, DEFACTUM.

9 ud af 10 har brug for rehabilitering

Det overrasker forskerne bag studiet, hvor mange der er sygemeldt med senfølger.

"56 procent af patienterne var sygemeldte enten helt eller deltids, da de blev undersøgt. Det er en meget høj andel, særligt set i lyset af, at der i gennemsnit var gået næsten 250 dage, fra de var smittet med COVID-19, til de blev undersøgt på senfølgeklinikken," fortæller Lisa Gregersen Østergaard.

Studiet viste, at patienterne havde et udtalt behov for rehabilitering, og 94 procent af de undersøgte patienter blev via en genoptræningsplan henvist til rehabilitering i deres hjemkommune. Derfor mener en af studiets øvrige forfattere professor og overlæge Berit Schiøttz-Christensen, at der er grundlag for at genoverveje vaccination til en bredere aldersgruppe:

"Vi vaccinerer allerede borgere i 50'erne, og det tyder på, at vaccinerne reducerer sygdomsbyrden i det akutte forløb og derved relativt kan reducere sværhedsgraden af senfølger. Når vi ser så svære senfølger for disse kvinder i 40'erne, vil det være nærliggende at overveje, om også de burde få tilbudt endnu en vaccine," siger hun.

Del artiklen med dine venner