Kræftpatient og jurist: Skidt at man skal være højtuddannet for at klare sig i systemet

Camilla Sander fik konstateret brystkræft med spredning, da hun var midt i et travlt arbejdsliv, og siden har hun, som langtidssygemeldt på ubestemt tid, kun en enkelt gang været i sammenstød med jobcentersystemet. Det skyldes dog, at hun via sin uddannelse og sit job kendte alle paragrafferne på forhånd.

Da Camilla Sander fik konstateret brystkræft i 2018, blev hun straks sygemeldt fra sit arbejde – og et halvt år efter forlod hun arbejdsmarkedet og er ikke vendt tilbage siden.

”Mit forløb har været lidt særligt, da jeg fik konstateret brystkræft i 2018, hvor jeg og alle andre troede, at det var brystkræft, som ikke havde spredt sig. Så jeg blev sygemeldt fra mit arbejde, og det oplevede jeg som fuldstændig uproblematisk. Min arbejdsplads var fuldt forstående og meget støttende, og så ingen problemer i det,” siger Camilla Sander og fortsætter:

”Men så, et halvt år senere, viste det sig, at kræften havde spredt sig, og da oplevede jeg stadigvæk, at min arbejdsplads udviste meget stor forståelse og imødekommenhed og udtrykte, at de gerne ville have mig tilbage på fleksible vilkår. Men på det tidspunkt kunne jeg slet ikke overskue mit liv, og hvordan det skulle til at forme sig fremover.”

Så Camilla Sander forlod arbejdspladsen og har været i kræftbehandling nonstop siden, hvilket sætter sine tydelige spor, både fysisk og mentalt og i den daglige formåen:

”Jeg havde nok reageret anderledes i forhold til arbejdet, hvis jeg havde haft en sygdomsfri periode mellem brystkræft og den metastatiske brystkræft. Så havde jeg måske truffet et andet valg om for eksempel at komme i et fastholdelsesforløb, fleksjob eller lignende. Det kunne jeg nok sagtens have gjort på dét tidspunkt, men i dag vil det ikke være muligt, fordi jeg er så langt i mit sygdomsforløb.”

Fra faglig forhandler til kræftpatient

Inden sygemeldingen var Camilla Sander ansat i en fagforening som forhandlingskonsulent og forhandlede blandt andet overenskomster, hvilket er umuligt at gøre på nedsat tid.

”Forhandlinger kan trække ud, og det længste tidsrum, jeg har oplevet at sidde og forhandle i, er 36 timer i træk. Så det havde været helt umuligt på nedsat tid, mens man er i enten kemo- eller strålebehandling. Men jeg lavede også konkret sagsbehandling, som for eksempel afskedigelsessager, og i starten af sygdomsforløbet kunne jeg måske godt have arbejdet med det på nedsat tid, hvis situationen havde været en anden,” forklarer Camilla Sander og uddyber:

”Jeg har hørt fra andre brystkræftpatienter, at arbejdspladsen har reageret lige så positivt, som min gjorde. Men jeg har også hørt det modsatte, at det har været virkelig svært, og det kommer nok an på den konkrete arbejdsgiver, og hvad det er for et job, man har.”

Camilla Sander får i dag en tidsubegrænset sygedagpengeydelse, som man kan få tildelt efter 22 ugers sygemelding, hvis ens læge konstaterer, at man har en livstruende, alvorlig kræftsygdom:

”Jeg kan dog udmærket huske, hvordan det var at blive sygemeldt som led i mit primære forløb, alle de spørgsmål man skal svare på, og opfølgningen, hvor kommunen ringer hver fjerde uge. I starten var jeg på almindelige sygedagpenge efter de almindelige paragraffer. Heldigvis oplevede jeg hele forløbet som fuldstændig uproblematisk, sagsbehandleren i min kommune var utrolig sød og forstående, og det oplevede jeg også bagefter, da jeg var på den her forlængelsesparagraf, hvor man får udbetalt dagpenge på ubestemt tid,” siger Camilla Sander.

Daglig forskelsbehandling

Hun påpeger dog, at der, set fra hendes stol, er stor forskel i behandlingen af brystkræftpatienter fra kommune til kommune:

”Selvom kommunen har vejledningspligt, så er det ikke altid, at de opfylder den. Jeg kender desværre mange i samme situation som jeg og kan se, at der er stor forskel på, hvordan vi bliver behandlet ude i kommunerne, hvor nogle bliver behandlet virkelig dårligt,” siger Camilla Sander og forklarer:

”Jeg er derimod i den lykkelige situation, at jeg er uddannet jurist og kendte paragrafferne på forhånd og derfor har styr på mine rettigheder. Det er fuldstændig afgørende, for der er mange, som ikke ved, hvad de har ret til,” siger Camilla Sander.

Valg mellem pension og sygedagpenge

Når hun tænker efter, er der kun ét tidspunkt, hvor hun oplevede et sammenstød med kommunen i sit fire et halvt år lange forløb:

”Det eneste sammenstød, jeg har haft med kommunen, var, da de foreslog mig at gå på førtidspension i stedet for at få sygedagpenge på ubegrænset tid. Men det ville jeg ikke, for jeg er i den situation, at jeg er gift, og så er der gensidig forsørgelse – selvom den regel bortfalder pr. 1. januar 2023 – og jeg har også en egenpension fra min pensionskasse, så det at gå fra sygedagpenge – hvor der ikke modregnes hverken for ægtefælles indkomst eller for egne indtægter ved siden af – til en førtidspension, hvor der modregnes. Det ville betyde en væsentlig nedgang i indtægt for mig,” siger Camilla Sander.

”Det vidste jeg godt på forhånd, selvom det rareste for mig ville være at gå på førtidspension, for så er man fuldstændig fri af det kommunale system og kan gøre, hvad der passer en. Men så er der den der lille hage med indtægten,” siger hun.

Tilladelse til udlandsrejse

Det er nemlig sådan, at selvom Camilla Sander er på tidsubegrænset dagpengeydelse på grund af alvorlig livstruende sygdom, så er der stadig regler, der skal overholdes – og som gør, at hun reelt ikke har mulighed for at forlade Danmark uden tilladelse:

”På tidsubegrænset sygedagpengeydelse skal man for eksempel have en tilladelse fra jobcenteret, hvis man gerne vil på en udlandsrejse. Nogle jobcentre er dog fleksible og laver en såkaldt ‘teknisk raskmelding’, men det er ikke en ret, man har – selv ikke som alvorligt, livstruet sygemeldt, og det synes jeg er hamrende uretfærdigt,” siger Camilla Sander og fortsætter:

”Man føler hver eneste gang, at man skal forsvare sit ønske om ferie – og samtidig gøre kommunen klart, at man altså stadig ER syg og uarbejdsdygtig. De tror let, at et ønske om ferie jo må betyde, at man så er blevet friskere, og jeg har selv prøvet, at de umiddelbart efter indhentede ny statusattest på Onkologisk Afdeling. Det tog jeg som et tegn på, at de troede, at jeg var blevet friskere… hvilket jeg jo ikke er!”

Derudover forklarer Camilla Sander, at man i sin ferieperiode får frataget sine sygedagpenge, mens man som førtidspensionist stadig får sin udbetaling.

”Så det er jo noget af en forskel, som så alligevel ikke kunne betale sig for mig. Økonomi er jo selvfølgelig meget væsentligt for de allerfleste, og også for mig, selvom jeg får det samme udbetalt, som inden jeg blev syg,” siger Camilla Sander.

Lettere at være højtuddannet

Der er dog i Camilla Sanders sind ingen tvivl om, at det er nemmere for højtuddannede at gebærde sig i job- og sygedagpengesystemet – og lettere, hvis man ikke er meget presset økonomisk:

”Det var langt lettere for mig, som kendte paragrafferne i forvejen, og generelt er det nemmere for højtuddannede at sætte sig ind i tingene, læse lovgivningstekster og den slags. Og de mange, der ikke har en højere uddannelse, giver ofte op på forhånd, fordi det er et så superkompliceret system, som det er – og så kan det gå ud over ens økonomi,” siger Camilla Sander og konkluderer forarget:

”Det kan ikke være rigtigt, at man skal være højtuddannet eller have nemt ved at sætte sig ind i lovparagraffer og rettigheder, eller at man tilfældigvis kender nogen, som kender nogen, som kan hjælpe en på vej. Det er rigtig skidt for den enkelte, og det er også skidt for retssikkerheden.”

 

 

 

Camilla Sanders nye identitet

Når man siger farvel til sit arbejde og arbejdsmarkedet, så mister man en stor del af sin identitet. Derfor er Camilla Sander stadig medlem af sin fagforening, og derudover har hun opbygget en ny faglig identitet, som ligger hendes hjerte nær.

Det har hun gjort ved, at hun på frivillig basis og i det omfang, hun kan:

• Er næstformand i bestyrelsen for Dansk Brystkræft Organisation (DBO).
• Sidder i den arbejdsgruppe under DBO, som omhandler metastatisk brystkræft.

  

Gode råd til dig med en kronisk brystkræftdiagnose

Overvej grundigt, hvad du vil bruge resten af dit forandrede liv på:

• Hvad kan og vil du lave, udover at være patient, som skal overholde behandlingsaftaler og tage sin medicin?
• Er det vigtigt for dig at fastholde en arbejdsidentitet, så prøv det, eventuelt på nedsat tid i et fleksjob.
• Er det vigtigt i stedet at bruge tid på familie og venner, så vælg at gøre det.

Få overblik over din økonomi, hvilket er vigtigt, inden du træffer flere beslutninger:

• Hvordan vil din økonomi se ud, hvis du vælger ikke at arbejde længere.
• Hvis kommunen foreslår førtidspension, så vær obs på, at den kan være betydelig lavere, end det man kan få på ubegrænset sygedagpengeydelse.
• Har du en pensionsordning, og hvad kan du i så fald få udbetalt der?

 

Når man har forladt arbejdsmarkedet – eller hvad man ellers gør

• Sørg for at få opbygget et nyt liv og ny identitet.
• Lad være med kun at være alene derhjemme.
• Sæt noget i stedet for det, du har mistet, så afsavnene ikke bliver for store.

Kilde: Camilla Sander

 

Artiklen har været bragt i december 2022 i et magasin, som Dansk Brystkræft Organisation har lavet i samarbejde med Medicinske Tidsskrifter. Magasinet sætter fokus på metastatisk brystkræft.

Du kan læse hele magasinet her

 

 

Relateret artikel