Flere penge til din behandling

Sundhedsvæsenet får 500 mio. kroner mere til næste år i forhold til 2017, men produktionskravet skal stadig løftes med to procent.

Danske Regioner og regeringen har netop indgået en aftale om, at regionerne skal have 500 mio. kroner mere til sundhedsvæsenet i 2018 i forhold til i år.

I fremtiden vil befolkningen blive ældre, hvilket vil resultere i flere syge og kroniske syge. Det er derfor nødvendigt med ekstra penge til det danske sundhedsvæsen. Det argument vandt forståelse i forhandlingerne.

”Økonomiforhandlinger handler for os i regionerne om at skabe bedre forhold for patienterne, og efter meget hårde forhandlinger er det lykkedes. Det er jeg på patienternes vegne meget tilfreds med,” siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner.

Beløbet er langt fra nok

Med aftalen bliver der 500 mio. kr. mere til sundhedsvæsenet næste år i forhold til i år, svarende til en vækst på 0,4 procent. Det er langt fra nok til at følge med befolkningsudviklingen og kvalitetsudviklingen, påpeger FTF’s formand Bente Sorgenfrey. FTF er hovedorganisation for en række faggrupper i sundhedssektoren som fx sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre, bioanalytikere og radiografer.

”500 mio. kr. lyder umiddelbart godt, men regeringens aftale med Danske Regioner kan reelt ikke følge med hverken den demografiske udvikling eller kvalitetsudviklingen som fx nye behandlingsformer", siger Bente Sorgenfrey.

Håber at produktivitetskravet bliver ændret

Måske har du fulgt med i debatterne, hvor blandt andet mange læger har ytret bekymring over at skulle blive ved med at overholde produktivitetskravet, som pålægger hospitalerne at øge aktiviteten – fx antallet af operationer og kontroller – med to procent hvert år.

Danske Regioner mener, at kravet er en uhensigtsmæssig måde at styre sundhedsvæsenet på, men noterer, at regeringen fastholder kravet.

Bente Sorgenfrey frygter, at de fortsat opskruede produktivitetskrav vil gå ud over medarbejdernes helbred og arbejdsmiljø og dermed også patienterne. Hun peger på, at de ansatte i regionerne allerede gennem en årrække har præsteret en stadigt stigende produktivitet.

"Det er meget bekymrende, at man bliver ved med at presse medarbejderne. De har allerede i en årrække løbet så stærkt, at det gennem længere tid er gået ud over deres arbejdsmiljø og kvaliteten af sundhedsydelserne. I sidste ende betaler patienterne prisen, når medarbejderne er pressede", siger Bente Sorgenfrey.

Som en del af sammenhængsreformen for den offentlige sektor har regeringen lanceret en samlet gennemgang af styring på sundhedsområdet, der skal komme med forslag til en bedre styring. Arbejdet afsluttes i foråret 2018.

"Det burde have været undersøgt for længe siden, om man kan finde bedre måder at styre sundhedsvæsenet på end et gentaget produktivitetskrav. Kravet fastlåser styringen, og er på ingen måde fremmende for kvaliteten", konstaterer Bente Sorgenfrey.