Direktør for Sundhedsstyrelsen: Vi svigtede de syge piger under HPV-krisen

Sundhedsstyrelsen begik en række fejl, da de første historier om symptomer efter HPV-vaccinen kom frem. Fejl, som i høj grad medvirkede til, at tilliden og tilslutningen til vaccinen i nogle år svandt betydeligt. Fremover skal styrelsen handle langt mere proaktivt og sætte dagsordenen, når den slags kriser bryder ud, og først og fremmest skulle styrelsen have været der for de ramte familier, siger Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm.

Sundhedsstyrelsen svigtede i 2013-2014, da de første historier om teenagepiger med voldsomme symptomer efter HPV-vaccinen, kom frem. Sundhedsstyrelsen mener stadig, at pigernes symptomer skyldes noget andet end vaccinen, men da historierne kom frem, havde styrelsen for travlt med at få det budskab ud i stedet for at være der for de syge piger og deres familier, siger direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm.

Det sagde han som del af et oplæg på Lægevidenskabelige Selskabersnyligt afholdte konference med det overordnede emne ”Den postfaktuelle læge”.

”Den største fejl, og den jeg beklager og er mest ærgerlig over, det var, at vi ikke gav et svar til de berørte. For deres bekymring kom jo ikke ud af ingenting. Der var nogle unge piger, som var meget syge, som havde været aktive og glade, men som fik hovedpine, kronisk træthed, svimmelhed. De kunne ikke passe deres skole og deres idræt. Nogle blev sengeliggende, og vi var der ikke for dem. Vi havde for travlt med at fortælle, at symptomerne ikke skyldtes HPV-vaccinen,” siger Søren Brostrøm.

Beretningerne om piger med alvorlige symptomer i forbindelse med vaccinen dukkede op i de traditionelle medier og på de sociale medier i 2013-2014. Og krisen for vaccinationsprogrammet kulminerede, da TV2 i 2015 sendte dokumentaren ”De vaccinerede piger”. Den dårlige omtale betød, at andelen af vaccinerede piger på få år faldt fra 90 procent til 27 procent, og Søren Brostrøm mener i dag, at den voldsomme reaktion i høj grad skyldes, at Sundhedsstyrelsen troede, at bekymringen kunne manes i jorden ved at henvise til den videnskabelige evidens.

”Det plejer at virke. Tidligere har det virket, når en talsperson, en overlæge eller direktøren for Sundhedsstyrelsen gik ud og sagde: ’evidensen er overbevisende’, men der var en periode, hvor det næsten gjorde sagen værre. Jo mere, vi sagde sådan, desto stærkere blev antiautoriteterne. Det var som om, at det klingede hult, og der var et eller andet, vi ikke havde fat i,” siger Søren Brostrøm. Et af problemerne, mener han, er, at man i sundhedsvæsenet ikke er gode til at håndtere patienter med symptomer, der ikke kan forklares.

”Vi vidste udmærket godt, at pigerne havde været hid og did i et sundhedsvæsen, der bliver tiltagende specialiseret, og som ikke er gode til patienter med diffuse symptomer. Sundhedsvæsenet, lægestanden og Sundhedsstyrelsen er rigtig dårlige til at tale om mennesker, der har symptomer, man ikke kan forklare, og som vi ikke har nogen behandling til. Det var det største svigt, vi lavede i den sag, og derfor begynder analysen og løsningen også ved, at vi står ved det ansvar,” siger Søren Brostrøm.

En anden fejl fra Sundhedsstyrelsens side, mener Søren Brostrøm var, at styrelsen ikke gik ud og fik nogle venner i sagen. Den fejl er der rettet op på det seneste år, hvor Sundhedsstyrelsen sammen med Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelse har analyseret hændelserne under HPV-krisen intensivt for at finde ud af, hvad der gik galt, og hvordan de genvinder tilliden til vaccinationsprogrammet og i fremtiden skal håndtere situationer, hvor Sundhedsmyndighedernes autoritet udfordres af borgere, der ikke føler sig hørt.    

”Vi skal ikke som Sundhedsstyrelse og lægestand tro, at vi har en autoritet, der gør, at man automatisk lytter til os. Det skal vi hele tiden arbejde for at gøre os fortjent til, og vi skal aldrig efterstræbe, at få et autoritetsmonopol. Vi lever i en ny tid, hvor der er mange forskellige stemmer, og folk søger viden mange steder, og det skal vi navigere i. Vi skal være meget mere proaktive og dagsordensættende, når sådan noget som dette rammer os,” siger Søren Brostrøm

Sundhedsstyrelsen, Lægeforeningen og Kræftens Bekæmpelsens analyse af HPV-krisen danner grundlag for den forældrerettede kampagne ”Stop HPV”, og noget tyder på, at den fælles indsats bærer frugt, for i efteråret 2017 viste opgørelser fra Statens Serum Institut for første gang i tre år, at udviklingen i forhold til HPV-vaccinationsprogrammet er vendt, og andelen af piger, der bliver vaccineret, er stigende.

”Det er ikke kommet ud af den blå luft, men af at vi har analyseret, hvad der er usikkerhed om, hvad man har brug for fra Sundhedsstyrelsen, og hvordan der skal kommunikeres. Der er vi ved at vinde tilliden til børnevaccinationsprogrammet, og jeg er meget optimistisk om, at vi når vores mål om, at vi primo 2019 er tilbage på samme høje tilslutning, som vi havde før krisen,” siger Søren Brostrøm.

 

Emner: Sundhedsstyrelsen HPVvaccination Søren Brostrøm

Del artiklen med dine venner