Professor Per Soelberg Sørensen kalder to nye produkter til behndling for sclerose for ’velkomne landvindinger.’

Behandlinger for sclerose i en helt ny klasse

To nye produkter til behandling af multipel sclerose (MS) er på trapperne og forventes godkendt til brug i behandlingen af danske patienter inden for få måneder. Roches infusions-produkt Ocrevus (Ocrelizumab) og Mercks tablet-behandling Mavenclad (Cladribin) tilhører begge en helt ny generation af immunterapi, og begge produkter er bemærkelsesværdige og lovende på hver deres måde.

Spændende nyt – men ikke et mirakelmiddel

Især Ocrevus har fået en del opmærksomhed, fordi det er det første middel nogensinde, som er godkendt til behandling af de omkring ti procent af MS-patienterne, som har varianten primær progressiv MS. Der har nemlig hidtil ikke været nogen effektiv medicinsk behandling til netop den gruppe af patienter. Professor ved Dansk Multipel Sclerose Center på Rigshospitalet, Per Soelberg Sørensen, kalder Ocrevus for ’spændende nyt’ - men advarer dog mod at forvente et mirakel-middel:

”Ocrevus stopper ikke sygdommen, men reducerer risikoen for at sygdommen forværres inden for et år med omkring 30-40 procent. Det vil det langt fra at være alle patienter med primær progressiv MS, der får adgang til og har gavn af produktet. Det er nemlig sandsynligt, at Medicinrådet udelukkende vil godkende produktet til brug hos yngre patienter, der befinder sig i de tidlige faser af sygdommen, og som har tydelige tegn på aktiv sygdom. Det er nemlig her, at produktet har vist sig at have absolut størst effekt,” forklarer Per Soelberg Sørensen og tilføjer:

"Men man skal bestemt ikke underkende den stimulerende effekt, som godkendelsen af netop Ocrevus kan have på yderligere forskning i produkter målrettet patienter med primær progressiv MS - og heller ikke den psykologiske effekt, som det har for patienterne, at der nu faktisk er et produkt på markedet til dem. Det har der nemlig ikke været tidligere – og det i sig selv gør produktet interessant.”

Klar effekt på attakvis sclerose

Hvad der i høj grad også er værd at bemærke er, at Ocrevus, ifølge Per Soelberg Sørensen, faktisk har vist sig også at have en klar effekt på de patienter, der lider af attakvis MS. I sig selv er det en rigtig god nyhed. Med i Per Soelberg Sørensens vurdering af det nye produkt fra Roche er desuden, at det har en slående lighed med det velkendte leddegigtpræparat Rituximab, som også har vist god effekt hos patienter med netop attakvis MS.

”Formentlig er behandlingseffekten af de to produkter nogenlunde identisk. Bivirkningsprofilen ved Ocrelizumab (Ocrevus) ser dog ud til at være rigtig god, i hvert fald på kort sig – og det har naturligvis stor betydning for patienterne,” understreger han.

Kort behandling med lang effekt

Et andet produkt, som af Per Soelberg Sørensen bliver fremhævet som ’særdeles interessant’, er Cladribin med produktnavnet Mavenclad. Det er målrettet patienter med attakvis MS med høj sygdomsaktivitet – og er den korteste og mest enkle behandlingsform med tabletter nogensinde. Det forventes godkendt til brug inden årsskiftet.

Mavenclad bygger på et helt andet behandlingsprincip – nemlig såkaldt ’pulsvis immun-supression’. Det skal tages dagligt i fem dage det første år og i to dage det andet år. Derefter er behandlingen afsluttet og har effekt op til to år efter.

”Med to kortvarige, årlige behandlinger over fire år, betyder det, at patienterne oplever et minimum af besværligheder og ubehag. Der er altså kort tids påvirkning af immunsystemet – men effekten ser ud til at være langvarig.”

Hos patienter med høj sygdomsaktivitet har Mavenclad vist sig at nedsætte den årlige attakrate med op til 57 procent og også nedsatte risikoen for sygdomsprogression med 82 procent. Mavenclad virker ved at ’nulstille’ immunsystemet; men efter noget tid vil nye immunceller vokse frem igen, så de godartede immunfunktioner fortsætter med at fungere.

Per Soelberg Sørensen forventer, at Mavenclad primært vil blive givet som anden-linje behandling til de patienter, som har fejlet første-linje behandlingen. Altså til de patienter, som har haft sygdomsaktivitet på et andet produkt - eller til de patienter, som har haft mindst to alvorlige attaker indenfor et år.

Hvad der er yderligere markant for Mavenclad er også, at det både reducerer patientens kliniske symptomer og den aktivitet, som man kan se på MR-scanninger, forklarer Per Soelberg Sørensen og konkluderer:

”Mavenclad er altså - akkurat som Ocrelizumab – bestemt at betragte som en velkommen landvinding.”

 

Fakta om multipel sclerose (MS)

  • Cirka 15.000 mennesker i Danmark har sygdommen MS 
  • Antallet af nye tilfælde er 4-500 om året - og antallet af nye tilfælde stiger
  • MS kan ikke helbredes, men mildnes gennem medicinsk behandling. Der findes medicinsk sygdomsmodificerende behandling – det vil sige medicin, der kan forebygge udvikling af sygdommen – og forskellige typer af medicin, der kan dæmpe symptomerne
  • Der er en betydelig overvægt af kvinder med MS, og denne overvægt er stigende. Der er næsten to kvinder for hver mand, der får diagnosen multipel sclerose. I dag er der dobbelt så mange kvinder som mænd, der får sygdommen. Altså forekommer 2/3 af alle nye tilfælde blandt kvinder
  • Gennemsnitsalderen ved symptomdebut er 32 år for attakvis sclerose og 40 år for primær progressiv sclerose
  • Gennemsnitsalderen ved diagnose er 37 år for attakvis sclerose og 51 år for primær progressiv sclerose
  • Ifølge det internationale ”Atlas of MS”, som er udarbejdet af det internationale MS forbund (MSIF), har vi i Danmark, efter San Marino, den højeste forekomst af sclerose i Europa og en af de højeste forekomster i verden, kun yderligere overgået af Canada
  • MS er ikke defineret som en arvelig sygdom, men generne spiller en rolle. Hvis en enægget tvilling har MS, vil den anden tvilling have eller få MS i 25-30 procent af tilfældene. Almindelige søskende og tveæggede tvillinger til MS-ramte vil have en risiko på cirka 3,5 procent for at få sygdommen, børn lidt mindre. Risikoen er ikke øget hos adoptivsøskende. I befolkningen er risikoen cirka 4 promille. Et dansk studie har vist, at førstegradsslægtninge (forældre/børn/søskende til en person med multipel sclerose) har en overordnet syv gange højere risiko for at udvikle multipel sclerose i forhold til baggrundsbefolkningen, hvilket dog stadig er en lav risiko.

- Kilde: Scleroseforeningen 

 

 

Fakta: Tre typer af MS

Attakvis sclerose

  • Ved attakvis sclerose oplever man tydelige sygdomsangreb, hvor nye symptomer viser sig, eller eksisterende symptomer forværres. Når sygdomsangrebet klinger af, aftager symptomerne helt eller delvist. Et attak kan vare fra enkelte dage til flere måneder, men tager som regel fire til seks uger. Resten af tiden forholder sygdommen sig nogenlunde i ro.
  • Omkring 85 procent af alle med sclerose diagnosticeres med denne type af sygdommen. 

Primær progressiv sclerose

  • Ved primær progressiv sclerose bliver symptomerne gradvist værre over tid i stedet for at optræde som pludselige angreb, som man ser ved attakvis sclerose. En tredjedel af dem, der får primær progressiv sclerose vil dog også et eller flere attakker i sygdomsforløbet. Sygdomsudviklingen kan flade ud over en vis tid, men fortsætter typisk over en lang årrække. 
  • Cirka 15 procent har typen primær progressiv MS. Immunbehandling virker ikke på denne type af sclerose, og patienterne har desværre ikke hidtil haft gavn af nogen form for sygdomsmodificerende behandling. 

Sekundær progressiv sclerose

  • Cirka otte ud af ti mennesker med attakvis sclerose overgår over en årrække til at have sekundær progressiv sclerose. Det betyder, at de gradvist opbygger et handicap og oplever et tiltagende tab af førlighed. Attakkerne bliver færre i denne fase og vil på et tidspunkt helt holde op, mens sygdommen udvikler sig i et mere jævnt tempo. 
  • De øvrige 85 procent starter med den attakvise variant, men hovedparten af disse overgår efter en årrække til den sekundært progressive fase. Hvor mange år, der går, er meget varierende, men en gennemsnitlig tid på ti år nævnes i visse undersøgelser, hvilket dækker over, at nogle kommer i denne fase tidligere og andre væsentlige senere. Omkring 15 procent går aldrig over i den sekundære fase. 

- Kilde: Scleroseforeningen

 

Emner: multipel sclerose sclerose Mavenclad Ocrelizumab Ocrevus Cladribin

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt 
Lea Landsted - kultur, sundhedspolitik 
Jette Marinus - respiratorisk
Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
Grit Blok - dermatologi 
Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Maibrit Jürs - reumatologi 
Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
Birgitte Rask Sønderborg – generelt, sundhedspolitik
Annette Lausten - gastroenterologi
Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift