Rettigheder. Viden. Inspiration


"Det er vigtigt, at vi finder en model for, hvordan man mellem patienten, den praktiserende læge og plejepersonalet i kommunen kan blive bedre til at fange de behandlinger, der ikke har den ønskede effekt," siger Ann Lykkegaard Sørensen, der ses til højre. Anne Estrup Olesen er til venstre. Foto: Line Bloch Klostergaard, Region Nordjylland

Mange patienter har ikke gavn af medicin mod inkontinens

Op imod hver fjerde patient  fjerde patient har ikke gavn af medicin mod inkontinens. Nyt forskningsprojekt vil undersøge, hvem medicinen gavner – og hvem, der primært oplever bivirkningerne. Nordjyske praktiserende læger skal hjælpe med at identificere de patienter, som kan indgå i forsøget.

Det er forskere ved Klinisk Farmakologisk Enhed på Aalborg Universitetshospital og Professionshøjskolen UCN, der i et nyt studie vil se nærmere på effekten hos de patienter, der i dag får blærekontrollerende lægemidler. Fund fra nyere studier tyder nemlig på, at behandlingen i mange tilfælde er virkningsløs og faktisk kan have bivirkninger:

"I et pilotstudie har vi set, at helt op imod 20-25 procent af patienterne ikke har gavn af medicinen, eller ligefrem får det bedre, hvis de indstiller behandlingen. Derfor er det relevant at undersøge, hvem der har gavn, og hvem der ikke har," fortæller professor ved Klinisk Farmakologisk Enhed og Klinisk Institut, Aalborg Universitet, Anne Estrup Olesen.

I løbet af efteråret begynder hun og lektor ved Professionshøjskolen UCN, Ann Lykkegaard Sørensen at kontakte de praktiserende læger i Region Nordjylland, for at bede om deres hjælp med at identificere de patienter, som kan indgå i forsøget.

"Konkret vil vi se på patienter over 65, som er den gruppe, der hyppigst er i behandling med disse blærekontrollerende midler. Mange af dem får også andre lægemidler, og vi ved, at kombinationen af flere forskellige typer af medicin kan påvirke effekten, samtidig med at der ofte ses nogle kedelige bivirkninger," forklarer Ann Lykkegaard Sørensen.

I forsøget vil forskerne fordele deltagerne i to lige store grupper, hvor den ene skal fungere som kontrolgruppe, mens behandlingen med de blærekontrollerende lægemidler reduceres eller standses hos den anden. Herefter følges grupperne i op til et halvt år for at se, hvordan det går dem. Er der patienter, som undervejs oplever forværring, genoptages behandlingen.

"Succeskriteriet er, at vi finder en betydelig andel af patienterne, som ved ophør eller reduceret dosis, enten ikke oplever nogen ændring eller ligefrem får det bedre," siger Anne Estrup Olesen.

Bivirkninger kan starte sneboldeffekt

Det er vigtigt, at rette medicin ordineres til rette person, men det er også, at den medicinske behandling bringes til ophør, når den over tid måske bliver mindre relevant, mener de to forskere:

"Derfor er der blandt sundhedsprofessionelle stigende opmærksomhed på at reducere medicinforbrug hos den enkelte patient, da det stigende medicinforbrug er problematisk, både for samfundet og patienterne," siger Anne Estrup Olesen. Sammen med Ann Lykkegaard Sørensen har hun for nyligt deltaget i den første internationale kongres omhandlende netop medicinreduktion og medicinophør.

Forskerne understreger, at lægemidlerne altid er blevet udskrevet af en årsag – men det sker, at patienten sammen med sin læge ikke får fulgt op på medicinens effekt, eller der har været størst fokus på andre sundhedsproblemer hos patienten.

"Samtidig ser man også, at patienter kan være ordineret medicin mod symptomer, som i virkeligheden er bivirkninger. Det kan starte en sneboldeffekt eller det, vi også kalder en ”ordinationskaskade”, siger Ann Lykkegaard Sørensen.

En generel model for kritisk evaluering af lægemiddelbrug

Udover at skabe mere viden om, hvilke patienter der kan have succes med ophør eller reduktion af behandlingen med de blærekontrollerende midler, håber forskerne også, at projektet kan give mere viden om, hvordan man kan etablere et samarbejde mellem sundhedsprofessionelle og patienter om at se kritisk på brugen af andre typer af lægemidler.

"De praktiserende læger er helt centrale for, at et sådant samarbejde kan blive en realitet. Det er vigtigt, at vi finder en model for, hvordan man mellem patienten, den praktiserende læge og plejepersonalet i kommunen, kan blive bedre til at fange de behandlinger, der ikke har den ønskede effekt. Vi kan jo godt synes, at en model for brug af færre lægemidler er fantastisk, men hvis patienten er utryg ved, at lægen pludselig foreslår at stoppe behandlingen, går det naturligvis ikke," siger Ann Lykkegaard Sørensen.

Projektet ventes afsluttet i 2024 og er støttet er støttet af M.L. Jørgensen og Gunnar Hansens Fond og Helsefonden. 

Del artiklen med dine venner