Rettigheder. Viden. Inspiration


Nye beregninger viser kæmpe besparelse ved tarmkræftscreening

Tarmkræft, som opdages ved screening, er forbundet med lavere omkostninger, mindre invasiv behandling, færre komplikationer og kortere indlæggelsestid sammenlignet med tarmkræft, som ikke er blevet opdaget ved en screening.

Der er en væsentlig økonomisk gevinst ved at få folk til at deltage i screeningen, konkluderer forskere.

Konklusionen kommer ovenpå resultater fra en række danske registerstudier, som blev præsenteret på United Gastroenterology Week (UEG) Week 2022.

”Det er mig bekendt første gang, nogen har undersøgt omkostningerne forbundet med screeningsdetekteret og ikke-screeningsdetekteret tarmkræft, og resultaterne er ret interessante,” siger Jannie Dressler, som præsenterede studierne. Hun er læge og ph.d.-studerende på Bispebjerg Hospitals Abdominalcenter K.

Forskningen viser, at besparelserne ved screeningsdetekteret tarmkræft er på cirka 16.600 euro eller 125.000 kroner per patient over to år. Udgifterne afspejler de samlede sundhedsomkostninger, herunder omkostninger forbundet med behandling i primær- og sekundærsektoren samt medicintilskud.

Hvis vi kan få flere til at deltage i screeningen, kan vi spare penge og give flere patienter en mere skånsom behandling og bedre udsigter,” siger Jannie Dressler.
 
 

”Det er en væsentlig besparelse i betragtning af, at vi har omkring 4.000 nye tarmkræfttilfælde om året, og det viser, at der er en gevinst ved at få flere til at deltage i screeningen,” siger Jannie Dressler.

”Vi ved fra anden forskning, at mange ønsker at deltage, men at de ikke får det gjort af forskellige årsager. Det kan betale sig at investere i at få flere med i screeningsprogrammet, da det giver besparelser på både det økonomiske og det menneskelige plan.”

Mindre invasiv behandling

Når Jannie Dressler taler om besparelser på det menneskelige plan, skyldes det, at hun og kollegerne også har undersøgt, hvordan patienterne klarer sig efter tarmkræftdiagnosen. Det viser sig, at starmkræft, opdaget ved screening, er forbundet med mindre invasive operationer, færre komplikationer og kortere indlæggelsestid.

Studierne inkluderer 12.035 nye tarmkræfttilfælde i perioden 2014-2018, hvor den første runde af screeningsprogrammet blev afviklet. 4.707 af kræfttilfældene blev opdaget gennem screeningsprogrammet.

Ved screeningsdetekteret kræft var der den kirurgiske behandling mindre invasiv; der var højere andele af terapeutisk endoskopi, laparaskopi, robotassisteret kirurgi og radikal kirurgi.

Tilsvarende var der en lavere andel af åbne operationer, supplerende resektion, akutte operationer og anlagte stomier.

”Det er ikke så overraskende, at screeningsdetekteret tarmkræft er forbundet med mindre invasive operationer, da man ofte opdager kræften i et tidligere stadie. Men overraskende nok er der også forskel på behandlingen inden for de forskellige stadier,” siger Jannie Dressler.

Det viser sig, at patienter med stadie IV-kræft, som opdages via screening, får tilbudt operation oftere end patienter med stadie IV-kræft, som opdages uden for screeningsprogrammet.

”Vi er i gang med at undersøge årsagen til det, men et bud kan være, at der er forskel på ’stadiet i stadiet’. Det vil sige, at man med screening måske finder stadie IV-kræft tidligere i stadiet,” siger Jannie Dressler.

Hun understreger dog også, at der er markante forskelle på de to patientpopulationer, hvad angår alder, komorbiditet (andre sygdomme), rygning, alkoholforbrug, BMI, sygdomskarakteristika og tumorpatologi. Patienter med screeningsdetekteret tarmkræft er generelt sundere, og det har forskerne forsøgt at justere for i de statistiske analyser, men forskellene kan stadig mudre billedet.

Færre komplikationer

Patienter med screeningsdetekteret tarmkræft fik også færre komplikationer i forbindelser med behandlingen. Konkret havde de mindre blodtab, færre organlæsioner og spontane perforeringer af tarmen samt færre medicinske og kirurgiske komplikationer sammenlignet med patienter med ikke-screeningsdetekteret tarmkræft. Desuden var indlæggelsestiden og dødeligheden lavere ved screeningsdetekteret kræft.

”Vi kan konkludere, at screeningsdetekteret kræft er forbundet med en mindre belastende behandling med færre komplikationer og et bedre resultat efter operationen, men vi kan ikke konkludere, at det udelukkende kan tilskrives screeningsprogrammet. Det handler formentlig også om, at patienter med screeningsdetekteret kræft generelt er raskere,” siger Jannie Dressler.

Plads til forbedring

Da screeningsprogrammet blev indført i Danmark i 2014 var målet, at 45 procent af de inviterede borgere ville deltage og indsende en afføringsprøve. Tidligere i år udgav en international forskergruppe et studie i Lancet Gastroenterology & Hepatology, som viste deltagelsesfrekvensen i en række europæiske lande. I Danmark deltog 62,6 procent af de inviterede borgere i de første tre år efter indførelsen af screeningsprogrammet. Det var kun overgået af Holland, som havde en deltagelsesfrekvens på over 70 procent i 2014 og 2015.

”Deltagelsesfrekvensen er høj i Danmark sammenlignet med andre lande, men det går noget bedre i Holland, så der er stadig plads til forbedring herhjemme. Hvis vi kan få flere til at deltage i screeningen, kan vi spare penge og give flere patienter en mere skånsom behandling og bedre udsigter,” siger Jannie Dressler.

tyktarmskræft

Del artiklen med dine venner