Rettigheder. Viden. Inspiration


Peter Michael Vestlev blev prostatakræftpatient på Herlev Hospitals stråleterapeutiske afsnit, hvor han selv år tilbage havde været leder.

Kræftlægen, der fik kræft: Jeg forstår bedre end nogensinde mine brystkræftpatienter

Den onkologiske veteran, overlæge Peter Michael Vestlev, 69, har de seneste tre år selv gennemgået et kræftbehandlingsforløb, og den oplevelse har givet ham et nyt og skærpet fokus på bivirkninger og patientens medbestemmelse, fortæller han.

Den første januar 2020 opdagede Peter Michael Vestlev blod i sin urin. Han vidste godt, hvad det betød, og hvilke udfaldsmuligheder der var: Enten var det et sprængt kar, eller også var det prostatakræft.

Da den blodige forekomst gentog sig, tog han kontakt til egen læge, og han blev efter biopsier og scanninger diagnosticeret med T3 prostatakræft, hvor knuden er vokset igennem prostata.

Tre år senere er han ved at afslutte behandlingen, samtidig med at han stadig ser 20-25 brystkræftpatienter hver torsdag i det onkologiske ambulatorie på Sjællands Universitetshospital, Næstved. Kræftforløbet har ændret hans syn på, hvad det vil sige at være patient, og hvordan han som onkolog kan imødekomme patienten bedst muligt.

”Jeg har et andet forhold til bivirkninger. Jeg forstår bedre end nogensinde mine brystkræftpatienter med bivirkninger fra antihormonbehandling, der klager deres nød, og jeg har nogle gange lyst til at sige ’jeg ved præcis, hvordan du har det’, men det ville bryde med det lægepatient-forhold, der er vigtigt,” siger Peter Michael Vestlev.  

Den antihormonelle behandling gør, at Peter Michael Vestlev trods kæmpestort livsmod og -appetit føler decideret fatigue (massiv træthed) på lange arbejdsdage. Han brænder ud tidligt på aftenen. Led- og muskelsmerter får ham til at spise panodil dagligt.

Også derfor er det blevet brystonkologen endnu mere påliggende at drøfte med patienterne, om de virkelig vil have undersøgelser eller behandlinger, der potentielt kan medføre mere skade end gavn. Om man ønsker svar på prøver, som man ikke kan bruge til noget konstruktivt.  

”Til syvende og sidst er det et valg, som kun patienten, og ikke lægen, skal træffe,” siger overlægen, idet han erkender, at han da også nu og da overvejer, om et eller andet symptom hus ham selv kan være tegn på tilbagefald.   

Den nødvendige afvejning

Peter Michael Vestlevs egen prostatakræftdiagnose var forbundet med flere overvejelser. En protokol med kirurgisk operation på Herlev Hospital havde på det tidspunkt for lange udsigter for ham på grund af den daværende coronakrise, der satte store dele af sundhedsvæsnet i skak. Derfor takkede han nej til dette behandlingstilbud.  

Han overvejede at lægge lægemidlet abiraterone oven i behandlingen for egen regning via et privat sundhedstilbud, men endte med også at fravælge denne mulighed. Antihormonbehandling og stråleterapi var således de tilbageværende programpunkter.

”Jeg gør også altid det for mine patienter nu, at jeg holder behandlingsgevinsten op for dem i den ene hånd, i den anden hånd holder jeg ulemperne. Så kan patienten selv afveje,” siger Peter Michael Vestlev og tilføjer, at det især er hos patienter med lavere malign (ondartet) brystsygdom, at han gør meget ud af patientens eget valg.

Han bruger ofte billedet om en metaforisk tur ind i junglen, og dette billede finder han fortsat gavnligt, efter han selv har prøvet turen som patient.

”Jeg siger ofte til mine patienter, at de er på vej ind i junglen og har set noget, de tror, er en tiger. Men der er mange dyr i junglen og det, de har set, kan også vise sig bare at være en kat. Og vi bliver alle sammen spist til sidst,” tilføjer han – også med reference til sin egen situation, hvor han ud over en snart færdigbehandlet prostatakræft også døjer med en hjertelidelse, der gør, at han ikke må løbe. ”Nogle gange tænker jeg, ’hvad er det næste, der rammer’,” siger Peter Michael Vestlev.

Til trods for gener og episodiske bekymringer er Peter Michael Vestlev positiv, når han opregner bivirkninger og senfølger af sit eget kræftsygdomsforløb. Han fik den usædvanlige oplevelse at blive prostatakræftpatient på Herlev Hospitals stråleterapeutiske afsnit, hvor han selv havde været leder fra 2005 til 2007.

”Det var trygt at komme der og der er dygtige læger, fysikere, radiografer og sygeplejersker med det bedste og mest præcise stråleudstyr på markedet,” siger Peter Michael Vestlev, der har været ledende overlæge og personalechef både i Region Hovedstaden og Region Sjælland.

”Nogle gange tænkte jeg da på, at jeg havde en potentielt dødelig sygdom, men jeg havde samtidig så meget andet at se til,” siger Peter Michael Vestlev to år senere om tiden, hvor han 39 tidlige morgener tog til Herlev Hospital og lagde sig under stråleapparatet.

Mens han modtog stråler og hormonterapi for sin cancer, fortsatte han som overlæge på Sjællands Universitetshospital, som medicinsk chef i biotech-virksomheden Scandion Oncology, og han fortsatte med at undervise RUC-studerende på Medicinalbiologi i den slags maligne celledannelser, der huserede i hans egen blærehalskirtel.

”Jeg har været kræftlæge i så mange år, at jeg kendte de forskellige outcomes. Sandsynligheden for tilbagefald er 33 procent, men det betyder, at sandsynligheden er 66 procent for, at jeg ikke får tilbagefald. Sådan vælger jeg i hvert fald at tænke,” siger Peter Michael Vestlev i dag. 

Tre år uden testosteron

Som ekspert og tidligere fagudvalgsleder i Medicinrådet inden for en anden hormonelt betinget kræftform, brystkræft, har onkologen smagt sin egen medicin i form af antihormonel behandling. Han smager den endnu, korrigerer han, da han først nu i efteråret 2022 er ved at udfase sin hormonbehandling efter tre år uden testosteron.

”Nu må vi se, hvordan det bliver at få den tilbage,” som han siger med et glimt i øjet. ”Det er ikke noget, man tænker så meget over,” siger han med henvisning til den nedsatte kønsdrift og det faktum, at antihormonbehandling oprindeligt var noget, man gav til sexforbrydere.

”Man er måske vokset op i en have med roser, men nu er der ingen roser, og så tænker man hurtigt ikke så meget over dem længere,” siger Peter Michael Vestlev, der er gift.

Han fortsætter:

”På trods af at jeg har modtaget 39 omgange stråler med en styrke på 2 Gray (GY) hver, mærker jeg ikke ret meget til den del af behandlingen. Jeg er mindre sulten, da bestrålingen er foretaget tæt på min tarm, men det gør jo ikke nødvendigvis noget,” siger Peter Michael Vestlev. 

Den engagerede onkolog kommer op i ham, også når han skal fortælle om sine patienterfaringer: Peter Michael Vestlev mener, at den moderne avancerede form for stråleterapi, der tilbydes patienter med hans type prostatakræft, eventuelt kunne gives til mænd, der har sygdommen også i tidligere stadier. Stråleteknikken, der er anvendt på eksempelvis Herlev Hospital, har en tålelig bivirkningsprofil. Han mener også, at man i hospitalsregi bør undersøge abiraterone til samme indikation som Peter Michael Vestlevs, når stoffet snart går af patent og bliver billigere at ordinere som kopimedicin.

Begyndt at studere fysik

Peter Michael Vestlev har til et foredrag om statistik og dødelighed, som han har holdt for kolleger og fagfæller i mange år, pointeret, at når man er over de 65 år, så kommer man ud på den sorte løjpe, og det går stærkere og stærkere og med kun ét endepunkt.

”Nu er jeg selv snart 70, så virkeligheden i ordene er begyndt at gå op for mig. Og jeg kan se på dem, der er så heldige at blive 80 eller 90, at de forvandler sig og bliver til nogle helt andre mennesker end dem, man kendte,” siger Peter Michael Vestlev.

Også han er muligvis forandret af sygdom og et langt lægeliv, men han har også genoptaget et spor, der har været afbrudt siden 1971. Det år var han i kort tid immatrikuleret på Københavns Universitet som langhåret fysikstuderende. I 2022 er han tilbage igen som kortklippet sølvræv. Nu går han flere gange om ugen til forelæsninger og skriver fysikrapporter sammen med medstuderende, der typisk er 40-50 år yngre.

Han er fortsat i arbejde som brystonkolog, men har nu trukket sig tilbage fra livet som ekstern RUC-lektor og medicinsk chef for Scandion Oncology. Det har frigjort plads til både at hente barnebarnet en gang om ugen i børnehaven, men også at forfølge den gamle drøm om at dykke dybere ned i partiklernes og bølgernes gåder.  

Som inkarneret matematiker og logiker har Peter Michael Vestlev altid været ivrig til at stille de kritiske spørgsmål til værdien af videnskabelige studier; et kritisk gen som han stadig bruger i Næstved, hvor han holder fast programlagte faglige oplæg om videnskabelig metode om torsdagen for sine lægekolleger.  

Det seneste studie, han havde medtaget, hævder, at champignon nedsætter risikoen for tilbagefald hos tidligere brystkræftpatienter. Med fysikstudiet kan han tage endnu mere grundigt livtag med de spørgsmål, der altid har optaget ham.

”Jeg har altid interesseret mig meget for sandsynlighedsberegninger, der jo også er centrale inden for onkologien og lægevidenskaben generelt. Den form for sandsynlighedsregning om udfaldsrum, som man bruger meget i fysikken, er den ægte vare. Faktisk kom fysikken og matematikken før min interesse for lægevidenskaben, så på den måde er jeg vendt tilbage til udgangspunktet,” siger den nystartede universitetsstuderende.

”Jeg vil gerne forstå relativitetsteorien, og jeg vil gerne forstå kvantemekanik. Vil gerne forstå mørkt stof. Så jeg er bevidst om, hvad for nogle spørgsmål jeg går ind til studiet med . Men det handler også om at få systematiseret min viden på et område, hvor jeg allerede har en del usystematiseret viden. Jeg duer nok ikke til den forvandling, hvor man kun skal være bedstefar ” siger Peter Michael Vestlev.

”Jeg kunne stable tre af mine medstuderende oven på hinanden, og de tre ville stadig være yngre end mig. Men de tager godt imod mig, og min familie har også taget godt imod beslutningen, selvom de vist også synes, den er lidt gakket,” siger Peter Michael Vestlev.  

 

 

Peter Michael Vestlev

  • Overlæge, Klinisk Onkologisk Afdeling, SUH, (ledende overlæge fra 2009-2014)
  • Leder, afsnit for stråleterapi, Kræftafdelingen, Herlev Hospital, 2005-2007
  • Fagudvalgsformand, Medicinrådet, poster hos Sundhedsstyrelsen m.m.
  • Ekstern lektor, Medicinalbiologi, RUC
  • Chief Medical Officer, Scandion Oncology
  • Lægelig leder, SKA (Sammenslutningen af Kræftafdelinger)
  • Også tjent som onkolog på Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Finsen-instituttet

sundhedspolitisk

Del artiklen med dine venner