Fast-track-koncept reducerer indlæggelsestiden markant for hovedhalskræftpatienter

Rigshospitalet har ved hjælp af et såkaldt fast-track-koncept reduceret indlæggelsestiden markant for nogle af de hårdest ramte patienter med hovedhalskræft, viser nye tal fra hospitalet. 

For patienter med hovedhalskræft, der har behov for plastikkirurgiske rekonstruktioner med eget væv (mikrokirurgi), er den gennemsnitlige liggetid på hospitalet gennemsnitligt gået fra 20 dage til 13 dage.

”Det er et paradigmeskifte, at vi som nogle af de første i verden har introduceret en systematisk protokol for, hvordan man hjælper personer i meget komplicerede plastikkirurgiske kræftforløb hurtigere og bedre igennem deres forløb. Vores samarbejde på tværs af flere specialer og faggrupper har virkeligt gjort en forskel for patienterne og frigjort ressourcer, fordi vi har sparet mange indlæggelsesdage,” siger Lisa Toft Jensen, der er overlæge på Afdeling for Plastikkirurgi og Brandsårsbehandling, Rigshospitalet, i IndenRigs.  

Fast-track-kirurgi, eller optimerede patientforløb, handler grundlæggende om at behandle patienten optimalt før, under og efter en operation. For hvert enkelt sygdomsområde har fagfolk på tværs af specialerne været med til at udfærdige en udførlig protokol for, hvad der optimalt set skal ske på alle tidspunkter af et patientforløb. Protokollen bygger på de principper for fast track-kirurgi, som professor Henrik Kehlet fra Enhed for Kirurgisk Patofysiologi på Rigshospitalet var med til at introducere for hele verden for tre årtier siden.

Færre smerter og komplikationer

Fast-track-konceptet handler ikke kun om at få patienterne hurtigere igennem forløbet, men har også vist sig at give færre smerter, færre komplikationer og måske bedre overlevelse for patienterne.

”Disse personer er meget syge og har historisk set haft lange, smertefulde og komplicerede forløb. Hver anden af patienterne dør, inden der er gået fem år. Men vores resultater tyder på, at det i første omgang går patienterne markant bedre, fordi vi har reduceret indlæggelsestiden, uden vi har fået flere genindlæggelser og re-operationer. Om flere overlever på den lange bane, kan vi endnu ikke sige,” siger læge og ph.d. Jens Højvig i IndenRigs.

Hans forskning viser, at patienterne i fast-track-forløb gennemsnitligt bliver mobiliseret fra sengen på dag to efter operation. Før introduktionen af de optimerede patientforløb skete den gennemsnitlig mobilisering på dag fem. En anden indikation på forbedringerne er, at sonderne, som bruges til ernæring efter operation, i gennemsnit fjernes på dag 13 nu – mod dag 24, før projektet gik i gang. ​

Derudover har indsatsen været med til at korte operationerne ned fra gennemsnitligt ni til syv timer, og brugen af trakeotomi (en åbning ind til luftrøret fra halsen) under operationerne er reduceret med cirka 90 pct.

Seks skridt til bedre forløb

Rigshospitalets protokol for at optimere og forkorte forløbene for hovedhalskræftpatienter indeholder seks hovedpunkter:

  1. ​Bedre patientinformation før operation. Forventningsafstemningen med patienterne er afgørende for, at de følger de sundhedsfaglige anvisninger (compliance).
  2. ​​Målrettet væsketerapi under operation. Anæstesiafdelingen overvåger patienternes væskebalance under operation endnu mere minutiøst end tidligere, hvilket har stor betydning for, hvor længe patienter skal bruge på at komme sig efter operation.
  3. ​Kortere operationstid. Lange operationer giver flere komplikationer, og det er derfor afgørende at forkorte operationstiden. Cheftandlæge Thomas Kofod har stået i spidsen for at introducere virtuel 3D-operationsplanlægning, hvilket har betydet, at kæbekirurger f.eks. kan tilpasse rekonstruktionsskinner før operationen, så de hurtigere kan sætte knogler rigtigt sammen. Tidligere skulle tilpasningen laves under selve operationen.
  4. Tidlig mobilisering. Patienter kommer i dag væsentligt hurtigere ud af sengen, blandt andet fordi personalet har systematisk fokus på ernæring og mobilisering.  
  5. ​Smertebehandling med færre bivirkninger. Tidligere blev de fleste patienter smertedækket med morfin, hvilket gav en del bivirkninger. I dag har Rigshospitalet reduceret antallet af bivirkninger markant ved at bruge forskellige smertepræparater i lave doser – og supplere med morfin, når det er nødvendigt.
  6. Daglige tjeklister for udskrivning af patienter. I dag bliver patienter sendt tidligere hjem, fordi der er indført tjeklister for, hvor funktionsdygtig en patient skal være for at kunne blive sendt hjem. Listerne sikrer, at personalet tager stilling til udskrivning hver dag, i stedet for at udskrivninger er afhængige af en enkelt kirurgs stuegang. ​
Del artiklen med dine venner