RSS-testen: Hvor mange gange kan du sætte dig og rejse dig fra en stol på et minut? Du skal have armene foldet som på billedet. Illustration: Oxford Academic

Nem og hurtig funktionel test af patienter med KOL kræver kun en stol

I almen praksis er det ikke altid ligetil at teste patienter med KOL funktionelt. For de test, fysioterapeuter og læger oftest bruger, kræver både tid og plads. Derfor har et hold danske forskere undersøgt, om der er andre validerede metoder, der nemt og hurtigt kan teste patientgruppens funktionalitet.

Og de har fundet ud af at en stol uden armlæn er den rekvisit, lægen har brug for, når en patient med KOL nemt, effektivt og hurtigt skal have testet sin funktionelle kapacitet - en test der er essentiel for at måle patientens effekt af rehabilitering og en eventuel fremgang. 

Det viser den danske undersøgelse, som lektor på VIA University College i Aarhus og fysioterapeut og M.Sc. Master i sundhedsantropologi, Elisabeth Bomholt Østergaard har stået i spidsen for.

”Det er meget vigtigt at måle den funktionelle kapacitet hos patienter med KOL. Det gøres bl.a. for at motivere patienterne til træning, fordi der er stærk evidens for, at fysisk aktivitet har god effekt, når man har KOL. Fysisk aktivitet virker på konditionen, på den funktionelle kapacitet og på livskvalitet, ligesom det nedsætter træthed og giver mere energi,” fortæller Elisabeth Bomholt Østergaard. Hun peger på, at den anerkendte, valide og ofte brugte 6 minutters-gangtest ikke er eneste valg til netop at måle KOL-patienters funktionelle kapacitet.

Et minut er nok

For ved den litteraturgennemgang Elisabeth Bomholt Østergaard og kolleger foretog, viste det sig, at Rejse-sætte-sig-test (RSS) i lighed med 6 minutters-gangtest (6MWT - 6 Minute Walk Test) kan måle funktionel kapacitet korrekt.

”Vi fandt, at etminuts-RSS testen var valid og reliabel. Der findes også andre RSS-test, for eksempel 30 sekunders RSS-test, der dog i højere grad måler muskelstyrke i benene. Desuden er der en tre minutters RSS-test, men den er ikke testet godt nok igennem endnu,” forklarer Østergaard, som fra flere praktiserende læger har fået efterlyst en test af funktionel kapacitet, der er nemt at bruge ude i praksis.

For en funktionel test som 6 minutters-gangtest kræver tid, plads og ressourcer, der ikke altid er tilgængelige - specielt ikke i almen praksis, hvor de fleste personer med KOL netop følges. Det betyder ifølge Østergaards undersøgelse, at mange patienter ikke får målt funktionel kapacitet og dermed heller ikke får målt en eventuel fremgang i deres funktionelle kapacitet.

Østergaard peger i sin undersøgelse også på andre studier, der har vist, at funktionelle test kan virke opmuntrende på patienterne, fordi de tydeliggør den konkrete fremgang. Hvis personer med KOL derimod udelukkende bliver testet med en lungefunktionsundersøgelse, indfanges og måles funktionel kapacitet og den eventuelle fremgang ikke, og så risikerer man at tabe den potentielt motiverende faktor på gulvet.

RSS kan motivere patienterne

Netop denne pointe er vigtig for Østergaard:

”Lider man af andre ting end KOL, får man måske målt blodtryk eller får taget en blodprøve, som kan påvise en given fremgang. Det sker bare ikke for borgere med KOL, fordi en lungefunktionsmåling er målrettet diagnosticering af sygdommen og måling af graden af luftvejsobstruktion, og den kan ikke afdække eventuelle ændringer i personens funktionelle kapacitet, som netop er det, der er så afgørende at måle,” lyder det fra forskeren.

Hun fortsætter:

”Men RSS-testen er så enkel, at patienterne kan fortsætte med at teste sig selv derhjemme og samtidigt få trænet. For testen er god træning med helkropsbelastning, og det er dén, der er vigtig, ligesom det er vigtigt, at patienterne laver noget, de bliver forpustet af, for det er der, de forbedrer sig bedst muligt.”

Ifølge Elisabeth Bomholt Østergaard er der et stort potentiale blandt mennesker, der bliver diagnosticeret med KOL mens graden af sygdom endnu er mild, for så er der tid til at ændre levevis.

”Hvis patienter med KOL tidligt i sygdomsforløbet sørger for at have en mere fysisk livsstil, undgår de måske nogle af de forværringer, der giver arvæv i lungerne. Dermed kan de potentielt undgå eller udsætte at KOL-sygdommen udvikler sig yderligere til langt senere i deres sygdomsforløb,” siger Østergaard, som i sin undersøgelse fremhæver, at selv om evidensen for positiv effekt af fysisk aktivitet blandt patienter med KOL er stor, er mange af patienterne temmelig inaktive.

”For det kræver et vis mod at træne, når man bliver svært forpustet, men man skal vide, at netop når man træner, mens man er forpustet, udvikler man flere små kapillærer overalt i organismen, og det betyder, man har et større areal at optage ilt fra. Med andre ord øger man sin kondition, og det gør man uafhængigt af, at der er arvæv og skader i lungerne,” understreger Elisabeth Bomholt Østergaard og henviser til en tidligere spørgeskemaundersøgelse blandt 493 danskere med KOL, der viste, at hovedårsagen til fysisk inaktivitet var lav motivation.

”Studier har desuden vist, at information om de positive effekter af fysisk aktivitet ikke altid gives videre til patienterne og at der dermed kan være et ensidigt behandlingsfokus på medicin,” pointerer Østergaard, som mener, at etminuts RSS-testen har potentiale til at motivere en del af patientgruppen.

FEV1 og funktionel kapacitet er ikke det samme

Elisabeth Bomholt Østergaard peger samtidigt på, at funktionel kapacitet ikke nødvendigvis har sammenhæng med sværhedsgraden af KOL bedømt ved FEV1 (hvor meget luft, man kan udånde det første sekund).

”En aktiv person med svær KOL kan godt opnå højere funktionel kapacitet og bedre kondition end en inaktiv person med moderat KOL. Man kan sagtens forbedre sig funktionelt, selv om man har KOL. Derfor er det måske ikke altid praktisk, at vi tager afsæt i graden af KOL, når vi taler om patienternes funktionalitet, for reelt har den ikke noget med funktion af gøre. Man kan godt forbedre sig funktionelt - også selv om man har svær KOL. Det er bestemt muligt,” påpeger Østergaard, som mener, at lungefunktionsundersøgelsen sommetider er til mere skade end til gavn, når man skal tale om KOL med patienterne – og det er hun ikke ene om: 

”Jeg har talt med flere praktiserende læger, som mener, at man måske skulle lade være med at lave FEV1 for ofte, fordi testen ikke gør noget godt for patienterne. Desuden viser testen heller ikke den eventuelle fremgang, der måtte være for den enkelte patient - og det er skidt. FEV1 kan derimod være ret nedslående for patienterne, hvilket ikke godt for deres motivation,” fortæller Elisabeth Bomholt Østergaard, der har endnu et forskningsprojekt i støbeskeen:

”Vi vil gerne undersøge, hvor nemt det er at implementere etminuts RRS-testen i praksis og se, hvordan den bliver modtaget af patienterne og af praksis,” runder Østergaard af.

 

Del artiklen med dine venner