Almindelig anvendte målinger af symptomer på angst er ikke altid følsomme over for sygdomsspecifik angst hos patienter med KOL, og derfor er der ifølge Ingeborg Farver-Vestergaard, klinisk psykolog ved Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, behov for yderligere validerede instrumenter til måling af KOL-specifik angst.

Nyt spørgeskema skal hjælpe med at opdage KOL-relateret angst

Et nyt spørgeskema skal gøre det nemmere at opspore patienter med KOL, der også har symptomer på angst i forbindelse med påbegyndelse af lungerehabilitering.

Angst er en kendt følgesvend for patienter med KOL, men det er ikke altid så ligetil at opspore denne ekstra lidelse (komorbiditet) – særligt ikke når angsten er KOL-relateret. For fysiske symptomer på angst som bekymring, svimmelhed, hjertebanken og åndenød ses også hos patienter med lungesygdom, der ikke har angst.

Når patienter med KOL skal udredes for angst og/eller depression bruger man i sundhedsvæsenet ofte skemaet Hospital Anxiety and Depression Scale (HADS) for at måle patientens risiko.

Men almindelig anvendte målinger af symptomer på angst er ikke altid følsomme over for sygdomsspecifik angst hos patienter med KOL, og derfor er der ifølge Ingeborg Farver-Vestergaard, klinisk psykolog ved Medicinsk Afdeling på Vejle Sygehus, Sygehus Lillebælt, behov for yderligere validerede instrumenter til måling af KOL-specifik angst.

I en artikel offentliggjort i Frontiers in Psychology har psykologen og kolleger arbejdet med et tysk spørgeskema, der får langt bedre fat i den KOL-relaterede angst.

”Vi har oversat The COPD-Anxiety Questionnaire (CAF), der er udviklet til at vurdere KOL-specifik angst. Derved har vi fået et værktøj, som potentielt kan opspore en form for angst, der ikke nødvendigvis er en egentlig angstlidelse, men som er symptomer på angst, der har noget med KOL-sygdommen at gøre,” forklarer Farver-Vestergaard om skemaet, der er decideret KOL-relateret og ikke bør bruges i andre patientgrupper.

CAF er testet på danske KOL-patienter

For at sikre at den danske oversættelse (CAF-R-DK) af det oprindelige tyske CAF-skema fungerede, blev det udfyldt i en mindre population af danske patienter med KOL. 

I alt 260 patienter med KOL udfyldte spørgeskemaet, som viste forskerne, at det danske CAF-skema ikke var helt uproblematisk at bruge.

”Rom blev heller ikke bygget på en dag, og selv om skemaet ikke er uproblematisk at bruge, er det på nuværende tidspunkt det bedste, vi har på området,” lyder det fra Farver-Vestergaard, som peger på, at netop den KOL-relaterede angst er vigtig at opspore, da den kan spænde ben for patientens fysiske helbred.

”Samtidigt er det vigtigt at understrege, at skemaet ikke skal stå i stedet for HADS-skemaet (Hospital Anxiety and Depression Scale, som måler angst og depression, red.), for CAF er ikke det samme som at screene for en angst- eller en depressionslidelse,” pointerer Farver-Vestergaard og fortæller, at selv om spørgeskemaet er det eneste af sin slags på dansk, er der stadig småjusteringer, der skal foretages, således at man så præcist som muligt opfanger KOL-relateret angst.

KOL-patienter er mestre i undgåelse

Det at skulle trækkes med KOL-relateret angst kan ifølge psykologen hæmme patientens funktionsniveau og livskvalitet i væsentlig grad, derfor er der behov for at kunne afdække denne form for angst.

”Mange af de spørgsmål, der er i de oprindelige angst-spørgeskemaer, opfanger ikke de KOL-relaterede angst-symptomer,” forklarer psykologen og fortsætter:

”Det kan være, fordi der er rigtigt meget undgåelse blandt patienter med KOL. Eksempelvis kan en patient, der er bange for at blive forpustet, undlade at være fysisk aktiv. Og undlader patienten det, opstår angsten ikke, fordi patienten holder sig borte fra det, der udløser angsten. Men det er ikke det samme som at sige, at det ikke er problematisk.”

Farver-Vestergaard peger på, at dét mennesker med KOL ofte undgår, er det, de har allermest brug for i forsøget på at opretholde deres funktionsniveau.

”Det kan eksempelvis være fysisk aktivitet eller socialt samvær, som mennesker med KOL trækker sig fra. Måske fordi de er angst for at blive stemplet, angst for at blive holdt udenfor eller for ikke at passe ind. Det kan være, hvis man eksempelvis har et iltapparat, hvis man hoster meget, eller hvis man har meget slim og opspyt. Derfor undgår nogle mennesker med KOL hellere sådanne situationer,” forklarer Ingeborg Farver-Vestergaard og fremhæver, at hvis der er meget undgåelse i patientens liv, vil de vanlige angst-skemaer ikke fremhæve problematikken, fordi patienten ganske enkelt undgår det ”farlige”.

Netop derfor peger psykologen på, at det er essentielt at få afdækket denne form for angst, idet den på sigt kan resultere i et fysisk helbred, der er ringere, end det kunne have været.

”Forskere har tidligere vist, at reduktioner i KOL-specifik angst er forbundet med større forbedringer i træningskapacitet, livskvalitet og sundhedstilstand samt reduktion i depressionssymptomer i løbet af et lungerehabiliteringsprogram. Desuden bidrager KOL-specifik angst til sygdomsspecifik funktionsnedsættelse - også efter man har justeret for KOL-sværhedsgrad, sociodemografiske variabler og generel angst,” påpeger Farver-Vestergaard og fremhæver, at Vejle Kommune netop nu tester CAF-skemaet som en del af kommunens KOL-rehabilitering.

CAF-R-DK er også anvendeligt i almen praksis

Ingeborg Farver-Vestergaard peger også på, at det ikke alene er i kommunal- eller hospitalsregi, at CAF-skemaet kan bruges.

”Også de praktiserende læger kan have gavn af CAF, men man skal huske, at skemaet ikke giver en diagnose eller en køreplan. Finder man ved hjælp af skemaet ud af, at patienten har nogle symptomer på angst eller har noget undgåelsesadfærd, er man nødt til at undersøge, hvornår det opstår, hvornår det står i vejen for patientens behandling og funktionsniveau, og hvad patienten gør for at mestre det,” siger Farver-Vestergaard.

Hun fortsætter:

”CAF-skemaet og samtale med patienten er vigtig i denne sammenhæng - og det kan blive nødvendigt at henvise til en speciallæge eller en psykolog. For hele problematikken er vigtigt: Hvis patienten for eksempel bliver bedre til at håndtere angsten, kan det komme til udtryk i bedre åndenødshåndtering og et mere socialt og aktivt liv. Så der er så mange gevinster at hente ved at undersøge patienterne for den KOL-relaterede angst - også i almen praksis.”

Psykologen peger på, at inden KOL-patienten starter i et rehabiliteringsforløb, kan CAF-skemaet være et vigtigt element. Det til trods for, at der ikke står noget om et ”angst-tjek” i de nationale retningslinjer for KOL-rehabilitering.

Intet ”angst-tjek” hos KOL-patienter inden rehabilitering

33 procent af alle patienter med KOL anslås at have psykiatrisk lidelse, og somatisk komorbiditet (at have andre sygdomme) såvel som psykisk komorbiditet i form af angst og/eller depression både enkeltstående og i kombination forekommer hyppigere blandt mennesker med KOL end i baggrundsbefolkningen. Ydermere ser man også hyppigere problematikken blandt KOL-patienter end hos patienter med iskæmisk hjertesygdom, diabetes, cerebrale infarkter og kræft.

”Hvis man lægger de nationale, kliniske retningslinjer for henholdsvis hjerte- og KOL rehabilitering ved siden af hinanden, vil man se, at de beskrevne patientgrupper begge kæmper med nogle af de samme sygdomsrelaterede udfordringer. De har begge sygdomme, der udvikler sig over tid med en høj risiko for forværringer, og der er symptomer som åndenød, træthed og nedsat funktionsniveau hos begge patientgrupper. Hvis man sammenligner de to grupper, er også forekomsten af angst og depression høj både ved hjertesygdom og ved KOL,” forklarer Ingeborg Farver-Vestergaard og peger på, at sammenfaldet dog ikke er ubegrænset.

”Kigger man i hjerteguidelinen, er den gennemsyret af, at man skal holde øje med, om der er tegn på angst og depression. Man skal sågar have elementer med i rehabiliteringsprogrammet, der tager hånd om det. Angst er altså helt specifikt beskrevet i hjerterehabiliteringsguidelines, til gengæld nævnes det ikke med et ord i de konkrete guidelines for KOL,” understreger psykologen og fortsætter:

”Hvis vi kigger på hjerterehabilitering, er der lige blevet udgivet en status for, hvordan det går i forhold til angst og depression, siden man inkluderede de psykiske komorbiditeter i retningslinjerne. Her kan man se, at fra 2013 - hvor de blev indført i guidelines - er omfanget af data på angst blandt mennesker med hjertelidelser steget både i hospitalsregi og i kommunalt regi. Faktisk er det helt op til 91 procent af de kommuner og hospitaler, man har spurgt, hvor man som standard har data på angst og depression for alle hjertepatienterne, der er startet i rehabilitering. Det er altså ikke bare fordi, angst og depression skal inkluderes i retningslinjerne. Det handler om, at vi kan ændre praksis ved at indføre psykologisk screening i de nationale retningslinjer. Og som det ser ud nu, står der altså ikke noget om angst og depression i retningslinjerne for KOL-rehabilitering,” pointerer Ingeborg Farver-Vestergaard.

Emner: logonyhed

Del artiklen med dine venner