Tine Høeg. Foto: Gutkind

Banebrydende roman om fertilitetsbehandling er ét langt primalskrig

BØGER. Ikke at kunne få børn på gammeldags manér er blevet en folkesygdom, men alligevel har fertilitetsproblemer og behandlingerne heraf længe været omgivet af tavshed. Men med romanen "SULT" åbner forfatter Tine Høeg nu op for al den smerte, jalousi, skuffelse, afmagt, opgivenhed, lidelse og frustration, der grænsende til vanvid kan gemme sig bag kampen for at blive mor.   

Omkring hvert tiende barn i Danmark kommer til verden efter, at deres forældre har opgivet at blive gravide af naturlig vej og derfor har måttet ty fertilitetsbehandlinger. Det svarer til, at der hvert år fødes godt 6.000 danske børn ved hjælp af en eller anden form for fertilitetsbehandling.

Men disse behandlinger er ofte voldsomt indgribende og ifølge forfatter Tine Høegs dybt bevægende nye roman "SULT" især ødelæggende, fordi de trods utallige lidelser er helt uden garanti for, at drømmen om barnet opfyldes trods de barske behandlinger:

”havde det okay bagefter

men så om aftenen. Lyst til at dø,

jeg vil nive mig selv, kradse mig selv til blods, jeg vil stå foran et mørkt hav og skrige. Blive ét med mit skrig

Jeg rokker frem og tilbage i sofaen

hvad sker der spørger Emil. Mia, hvad sker der?

adrenalin i hele kroppen, opspændt, pumpet, klar til kamp. Som en dræberleopard der vil gå efter struben men hvor kaster jeg mig hen? Den uforløste energi der ikke kan komme ud. Hele min krop har været vendt indad mod liv, at der skulle vokse liv i mig. Alt sat ind på det. Og så: intet. Håbet revet ud af brystet. Jeg ved det ikke siger jeg, men det føles forfærdeligt, jeg har det virkelig dårligt, jeg tror det er et panikanfald.

Han lægger hænderne om mine skuldre

træk vejret siger han, se på mig. Mia!

men hvor gør jeg af min desperation? Den stilner af og siver ind i kroppen som sorg indtil næste cyklus hvor håbet langsomt bygger sig op igen. Skuffelsen desto større. Frustrationen. Jeg vil ødelægge, flænse”

 

Tine Høeg har selv været igennem flere fertilitetsbehandlinger, og "SULT" er hendes tredje roman. For sin første roman "Nye rejsende" modtog hun Bogforums Debutantpris, og hendes anden roman "Tour de chambre" fra 2020 var en anmeldersucces og er siden blevet til både en teaterforestilling og en romankoncert.

I "SULT" er hovedpersonen Mia, som er forfatter og kæreste med Emil, som allerede har to børn fra et tidligere ægteskab, som hun er bonusmor for. Mia ønsker sig brændende barn, og Emil er enig. 

Men da de har prøvet et år uden, at Mia er blevet gravid, opgiver de drømmen om en naturlig graviditet og begynder en nærmest umenneskelig rejse i fertilitetsbehandlinger uden fast tidshorisont i håbet om en assisteret undfangelse, og at deres parforhold overlever strabadserne. Og "SULT", der har form af en dagbog, er skrevet i netop den periode, hvor forfatteren selv gennemgik flere forskellige former for fertilitetsbehandlinger.

”Jeg er helt fucked up på hormoner

ild i brysterne, klistrede trusser  

denne følelse af sult der skal stilles

raseri, en vulkan”

 

Og lad det være sagt med det samme, Tine Høeg skriver gnistrende godt. Både om de fysisk og mentalt ødelæggende behandlinger, om driften, sulten, efter at få et eget barn og om de mange smertefulde konflikter, der opstår mellem Mia og Emil, der ikke i samme dramatiske grad sulter efter en baby, da han jo har to børn i forvejen, mens hun oplever manglen som livsødelæggende og potentielt dødelig. 

“At være i fertilitetsbehandling

et angstanfald i slowmotion,

en uendelig kvælning,” skriver hun blandt andet om behandlingerne som minut fra minut får hende til at veksle mellem angst, frygt, nederlag og håb.

 

Selv om litteraturen gennem tiderne er fuld af ulykkelige kvindeskikkelser, som har måttet opgive at blive mor, kan det være svært, når man ikke selv har oplevet sulten, at sætte sig ind i hvor voldsom og altopædende denne kan være. Men det sætter Tine Høeg i eminent og skræmmende grad ord på:

”find mit æg og bid jer for helvede fast

befrugt mig, befri mig. Denne tanke:

hvis det ikke lykkes vil jeg dø

hvis det ikke lykkes må jeg dø

der er ingen andre muligheder”

 

At være en barnløs kvinde er ikke engang kun en mulig personlig tragedie, det omgivende samfund udviser heller ikke megen forståelse og empati, for er man ikke mor, så er man for eksempel den onde stedmor, den kolde frivilligt barnløse, den egoistiske kvinde der får en abort eller den tabubelagte, usexede, skamfulde, ufrivilligt barnløse, kritiserer Tine Høeg:

Se, her er hun

i al sin eksistentielle uro, sin paniske pragt og sin længsel/

her er jeg”, skriver hun om den længselfulde, ufrivilligt barnløse, som ingen orker at høre på:

“Hvem vil høre om det her?

det er usexet at være ufrivilligt barnløs

det er døden

men jeg vil tage døden på som en krone”

Tine Høegs skarpt hvæssede pen skåner ingen og af mindst af alt hendes alterego, Mia, hvis grimme følelser af jalousi mod Emil, mod hans tidligere kone og andre fødedygtige kvinder nådesløst udstilles i al deres selvanklagende gru i takt med at behandlingerne ikke lykkes og driver hende til kanten af hvad hun og Emil overhovedet kan klare.  

“jeg er gravid med ondskaben, den vokser i mig

hyler i livmoderen som en syg hund

og mit skræv er et gab

der vil flænse alle som nærmer sig”

 

Men selv om Emil ikke sulter og begærer i samme ødelæggende omfang som Mia, så ønsker han det inderligt, og "SULT" giver et fint og sjældent indblik i endnu et tabu, nemlig hvor svært det er at være en mand med lav sædkvalitet, og hvordan man som mandlig partner til en kvinde i moderne fertilitetsbehandling reduceres til leverandør af en klat sæd.

Ingen af de mange sundhedsprofessionelle, som parret når at møde, inddrager Emil, og når der skal tales alvorligt eller træffes beslutninger i de lægelige konsultationer er der en stol til lægen og Mia, men ikke til Emil, som i bedste fald reduceres til en stående pårørende frarøvet status som en medpatient.

 ”vi var til møde på klinikken om vores muligheder. Lægen havde sort mundbind på, han var stor og rund på stolen. Mia, kom han ud og sagde i venteværelset. Ja og tag du bare din mand med. Emil som mit vedhæng. Lægen talte ikke til ham, kun til mig. Det gjorde os begge utilpasse. Vi skal i gang med IVF-behandling. ”

 

Ved også at kaste lys på den helt forældede og menneskelige måde som den private fertilitetsindustri, men også det offentlige sundhedsvæsen opfatter Emils rolle på i en tid, hvor hvert fjerde danske par oplever problemer med at blive gravide er "SULT" ikke kun en roman for ufrivilligt barnløse kvinder, men også for mænd, der her for mulighed for at få sat ord på de mange ubehagelige følelser, som denne uretfærdige ulighed i kønnet må kunne give anledning.

"SULT" er en blanding af knækprosa, lyrik, sagprosa, korte dagbogsnotaler, essay-agtige tekststykker, brudstykker af dialoger, og hovedpersonen Mias imponerende, skarpe og reflekterende analyser af sin og andre ufrivilligt barnløses situation i en kultur, hvor man helst ikke vil forholde sig til mænd og kvinders dalende evner til reproduktion. Aldrig er de mange påkrævede, meget invasive og krævende fertilitetsbehandlinger, som mænd og kvinder skal finde ud af at jonglere samtidigt med arbejde, karriere og opretholdelse af en eller anden form for hverdag beskrevet så kort, så præcist, så stærkt, så helt uden filter og så lettilgængeligt som i "SULT."

Høegs roman, der som en graviditet strækker sig over ni måneder, ender ikke med hverken graviditet eller fødsel: 

jeg føler en sult 

som jeg ikke ved om nogensinde bliver stillet

 

Tine Høeg : "SULT", af er udkommet på Gutkind forlag og koster 299 kroner

 

Emner: barnløshed

Del artiklen med dine venner