”Man skal altid være forsigtig med at tale om helbredelse, men vores data indikerer, at ca. halvdelen af de patienter, vi transplanterede, overlevede transplantationen og blev kureret,” siger Lars Klingen Gjærde.

Mange patienter med leukæmi lever længe efter celle-transplantation

Fra 2010 og frem har overlevelse efter en stamcelletransplantation (HTC) været stigende blandt patienter med akut myeloid leukæmi, viser et nyt dansk registerstudie. 

En såkaldt allogen hæmatopoietisk celletransplantation (HTC) overfører raske stamceller fra en anden person, en donor, til patienten med akut myeloid leukæmi. De mest egnede stamcelledonorer er slægtninge, hvis væv matcher patientens så nært som muligt.

Den stigende overlevelse kan blandt andet skyldes, at forbehandlingen forud for HCT er blevet mere skånsom, samt muligheden for at foretage ambulante transplantationer, vurderer studiets førsteforfatter.

Fra starten af det nye årtusinde og frem til 2010 faldt overlevelsen efter HCT blandt patienter med akut myeloid leukæmi, mens den fra 2010 og frem til 2020 igen har været stigende. Det viser tal fra et nyt dansk registerstudie, der blev præsenteret på en kongres for læger med speciale i hæmatologi, som akut myeloid leukæmi falder ind under. Tallene rummer ikke i sig selv forklaringen på overlevelseskurvens forløb, men der er sket udviklinger i perioden, som formentlig kan forklare den stigende overlevelse i den tiårige periode fra 2010 til 2020. 

”At overlevelsen er forbedret siden 2010 kan skyldes flere forskellige faktorer. Blandt andet er konditioneringen forud for HCT (forbehandlingen, red.) blevet mere skånsom, og vi har fået mulighed for at foretage ambulante transplantationer,” siger førsteforfatter Lars Klingen Gjærde, læge og ph.d.-studerende på Rigshospitalets enhed for Knoglemarvstransplantation, Afdeling for Blodsygdomme.

I år 2001 indføres de såkaldte mini-transplantationer, hvilket har gjort det muligt at transplantere patienter, der tidligere ikke har været kandidater til transplantation grundet alder og andre sygdomme.

”Det er dog formodentlig ikke denne slags transplantationer, der har forårsaget dykket i overlevelse fra 2000 til 2010, da tallene overordnet viser, at overlevelsen efter mini-transplantation og standard transplantation var ens. Men det viser, at selektionen af hvilke patienter, der vurderes at få gavn af en transplantation, fungerer,” siger Lars Klingen Gjærde.

Siden 2001 har patienter med akut myeloid leukæmi over 50 år samt patienter med andre sygdomme haft mulighed for at få en mini-transplantation. Ved en mini-transplantation er forbehandlingen mindre intensiv, end den er ved en traditionel HCT.

Centraliseringen spiller en rolle

Studiet har set på data fra 659 patienter med akut myeloid leukæmi, der fik foretaget en HCT i perioden 2000 til 2020 i Danmark. Patienternes medianalder på tidspunktet for HCT var 56 år. De patienter, der blev transplanteret i slutningen af undersøgelsesperioden, havde en højere medianalder end de patienter, der fik en HCT i begyndelsen af perioden (44 år i 2000-2005 versus 59 år i 2016-2020). 

Data viser, at den samlede to-årsoverlevelse for alle patienter i perioden var 66 procent, mens overlevelsen efter fem år var 57 procent. 

I Danmark foretager man kun HCT på to transplantationscentre i henholdsvis Aarhus og København. Centraliseringen af transplantationsproceduren har betydning for den positive udvikling, mener Lars Klingen Gjærde.

”Centraliseringen betyder, at de afdelinger, der foretager HCT har et relativt stort flow af patienter og dermed en solid erfaring med behandlingen og håndteringen af de bivirkninger, der kan opstå. Transplantationslægerne i Aarhus og København har også været gode til at samarbejde om at få lavet fælles retningslinjer og opnå stringens i patientforløbene,” siger han.

Halvdelen bliver sygdomsfrie

HCT er en potentielt helbredende behandling. I studiet har forskerne set på, hvor mange af de patienter, der er blevet transplanteret, som statistisk set er blevet kureret af behandlingen. Det har de gjort ved at sammenligne overlevelsen med overlevelsen i en matchet baggrundsbefolkning, og det viser sig, at omkring halvdelen af patienterne har en overlevelsen, der svarer til baggrundsbefolkningens.

”Man skal altid være forsigtig med at tale om helbredelse, men vores data indikerer, at ca. halvdelen af de patienter, vi transplanterede, overlevede transplantationen og blev kureret,” siger Lars Klingen Gjærde.

Han tilføjer:

”Når det er sagt, så var der desværre stadig omkring en tredjedel af patienterne, som fik tilbagefald af deres sygdom efter, at de blev transplanteret. Forhåbentlig vil dette tal falde i takt med udviklingen af targeteret behandling, som muligvis kan reducere mængden af restsygdom forud for transplantationen og være med til at fjerne restsygdommen efter transplantationen.”

Foruden tilbagefaldsrisikoen viser data fra studiet, at risikoen for kronisk Graft-versus-Host sygdom (GvH) også fortsat udgør et stort problem ved HCT. Over to år var forekomsten på 49 procent i den samlede gruppe.

”Vi er ikke blevet bedre til at forebygge kronisk GvH i den 20-årige periode, vi har set på. Og det er en udfordring, vi er nødt til at forholde os til. Vi får stadig flere langtidsoverlevere efter HCT, og det kan være invaliderende for dem at leve med kronisk GvH,” siger Lars Klingen Gjærde.

Del artiklen med dine venner