”Når man f.eks. fortæller tandlægen, at man har HIV, så får man ofte dagens sidste tid, og man møder en tandlæge helt pakket ind i plastik,” siger leder af Aids-Fondet, Lotte Kehlet.

HIV-smittede oplever stadig udbredt stigmatisering – også i sundhedssektoren

Mange HIV-positive møder stadig forskelsbehandling, viser en ny undersøgelse. Den bakkes op af eksperter, som peger på, at forskelsbehandling ofte ses på arbejdspladser og endda i sundhedssektoren – selvom de smittede hverken smitter eller er syge.

Det er cirka 40 år siden, at HIV opstod i Danmark. Og over 20 år siden, at behandlingen blev så effektiv, at den både standser sygdommen og den positives risiko for at smitte videre.

Men det har mange danskere tilsyneladende endnu ikke opdaget. I hvert tilfælde ikke ifølge en ny undersøgelse foretaget af YouGov på vegne af Medicinske Tidsskrifter og i samarbejde med AIDS-Fondet.

Halvdelen af de adspurgte (49 procent) mener således, at den generelle befolkning mangler forståelse for, hvad det betyder at leve med HIV.

Hele 25 procent føler sig mindre værd pga. deres HIV-diagnose, mens 18 procent føler, at de bliver behandlet anderledes i samfundet som følge af diagnosen.

Tandlægen pakker sig ind

Det er et billede, som leder af Aids-Fondet Lotte Kehlet kan genkende. Hun peger på, at det er en stigmatisering, man også ser i sundhedsvæsnet.

”Når man f.eks. fortæller tandlægen, at man har HIV, så får man ofte dagens sidste tid, og man møder en tandlæge helt pakket ind i plastik,” siger hun og tilføjer:

”Det samme på sygehuset, altså når man er på andre specialer, som ikke har med HIV at gøre. Her ser vi en afstandstagen, men vi ser faktisk også, at man kan nå rigtig mange med den simple rådgivning. Så kan det berørte personale stille de spørgsmål, de har brug for,” siger hun med henvisning til, at HIV ikke smitter, når man er velbehandlet.

Standhaftig myte holder ved

Lotte Kehlet peger i lighed med andre specialister på, at det er svært helt at aflive myten om, at man fortsat smitter, når man er under behandling.

”Kampagnerne var så massive i 80´erne og 90´erne, så det sidder fast. Her har man nok ikke været gode nok til at informere - og det meget længe siden, Sundhedsstyrelsen har lavet en større kampagne om HIV,” siger Lotte Kehlet og understreger, at man kommer rigtig langt med en times undervisning.

”Det kan f.eks. være på en arbejdsplads, hvor et menneske, der lever med HIV, arbejder og af forskellige grunde er åben omkring det,” siger hun og tilføjer:

”Noget af det helt særlige ved den her sygdom er, at den berører to kæmpe tabuer – sex og døden. Det gør den til noget helt andet end diabetes, som den ofte bliver sammenlignet med. Mange HIV-patienter fortæller ikke ret mange, at de lever med HIV. Hvis man får konstateret sukkersyge eller kræft, er folk klar med en beskyttende arm og nogle søde ord, men omgivelserne kan have svært ved at finde ud af, hvad de skal sige til en HIV-positiv.”

Stigmatisering deles op i to

Lotte Kehlet fortæller, at man kan dele stigmatisering op i to. Dels den HIV-positives heldigvis også i mange tilfælde ubegrundede frygt for, hvordan omverdenen reagerer. Og dels når omverdenen rent faktisk reagerer med en form for diskrimination.

”Nogle gange er frygten berettiget. Vi hører, at man hvis man er åben om sin diagnose i et jobcenter og skal ud i noget praktik, kan man blive tvunget til at fortælle sin arbejdsgiver, at man lever med HIV - og her kan man blive mødt med stigmatisering, som bunder i uvidenhed. Det bringer den HIV-positive i en svær situation,” forklarer hun. 

Tinne Laursen er HIV-rådgiver og psykoterapeut ved Infektionsklinikken på Aarhus Universitetshospital. Hun er helt enig i den todelte opdeling af stigmatisering og siger om den faktiske stigmatisering:

”Hvis emner som f.eks. HIV eller homoseksualitet bliver drøftet på arbejdspladser, kan nogle opleve stigmatisering. Måske især på mandearbejdspladser. Og nogen fortæller, at der i homomiljøet bliver sladret om, hvem der er smittede, og at de derfor kan føle sig stigmatiserede.” 

Således den reelle stigmatisering. Ift. til den stigmatisering, som den smittede så at sige udsætter sig selv for, siger Tinne Laursen:

”For mange nykonstaterede HIV-positive gælder, at hospitalspersonalet er de eneste, som de taler med om HIV og de mentale udfordringer, smitten giver,” siger hun og uddyber:

”Mange oplever det som skamfyldt at have fået diagnosen. Nogen kommer igennem disse følelser hurtigt, og andre bruger rigtig lang tid på at bearbejde dem og finde deres ståsted. Hvis man fortæller andre om HIV-smitte, oplever man normalt, at når man selv kan snakke om HIV på en mindre dramatisk måde, så reagerer de pårørende og venner også mere stille og roligt.”

At fortælle sin nye kæreste om HIV

For mange er det sværeste at skulle fortælle en potentiel kæreste om HIV, fortæller Tinne Laursen. Og ligesom Lotte Kehlet efterlyser hun mere information fra Sundhedsstyrelsen.

”Folk er bange for at få et afslag både på datingmarkedet og jobmarkedet. Og det er altså træls, for det handler om viden. Her mangler stadig et stykke arbejde rent kommunikationsmæssigt, og det er længe siden, at Sundhedsstyrelsen har ofret penge på en generel kampagne,” siger Tinne Laursen.

”Dvs. der er gået mange år uden ret meget fokus på området. Og medierne gider ikke skrive om det, fordi der ikke er så meget drama i det længere. Faktisk lever en HIV-positiv typisk længere end andre, fordi de går til regelmæssig kontrol og får en god behandling. Man er opmærksomme på dem, og man tager f.eks. regelmæssige blodprøver.” 

For at komme de stadig udbredte fordomme til livs tilbyder organisationer som AIDS-Fondet og Infektionsklinikken på Aarhus Universitetshospital samtaler til både arbejdspladser og til pårørende.

”Man kan også tage sin kæreste eller pårørende med til sin næste kontrol. Det er meget let og en god måde at blive informeret på - med opdateret viden,” siger Tinne Laursen. 

 

 

FAKTA

YouGov har på vegne af Medicinske Tidsskrifter gennemført en undersøgelse af HIV-patienters oplevede bivirkninger og stigmatisering.

Undersøgelsen er foretaget i perioden mellem 9. februar og 6. maj 2022 ud fra interview med 67 respondenter, som besøger AIDS-Fondets hjemmeside og/eller modtager nyhedsbrevet. Alle respondenter er over 18 år.

75 procent af patienterne har været i behandling for HIV i over syv år og 61 procent over ti år.

 

Om stigmatisering: 

  • Af de adspurgte mener 49 procent, at den generelle befolkning mangler forståelse for, hvad det betyder at leve med HIV.
  • 25 procent føler sig mindre værd pga. deres HIV-diagnose, mens 18 procent føler, at de bliver behandlet anderledes i samfundet som følge af diagnosen.

 

Om bivirkninger fra medicinen:

  • 28 procent oplever i mindre grad at have bivirkninger af den medicin, de får nu, mens 13 procent svarer i nogen grad og 3 procent i høj grad.
  • 45 procent oplever slet ikke oplever bivirkninger, mens 9 procent svarer ’ved ikke’, og 1 procent ønsker ikke at oplyse noget. 
  • Af bivirkninger oplever 53 procent træthed, 47 procent søvnbesvær, 37 procent forhøjet kolesterol og 30 procent diarre.
  • 57 procent oplever, at bivirkningerne slet ikke eller i mindre grad påvirker livskvaliteten, mens 27 procent svarer i nogen grad og 10 procent i svær eller meget svær grad.
  • 20 procent føler sig i mindre grad eller slet ikke informeret om bivirkningerne.

Kilde: Analyseinstituttet YouGov

 

Medicinalfirmaet MSD har sponsoreret undersøgelsen

 

Emner: hiv

Del artiklen med dine venner