”Fordi sammenhængen mellem lunger og behandling med kvindeligt kønshormon ikke er belyst, er det klart, at læger ikke nødvendigvis forbinder de to ting med hinanden. Men hvis en patient får hormonbehandling, og efter 14 dage melder tilbage, at hendes lunger piber og hvæser for første gang, kan lægen overveje, om det kan være astma, og om det kan være udløst af hormoner,” siger Erik Søren Halvard Hansen.

Hormoner øger ikke brug af inhalationsmedicin blandt kvinder med astma

Danske forskere har undersøgt, hvorvidt behandling med hormoner i overgangsalderen påvirker forbruget af inhalationsmedicin blandt kvinder med astma.

Deres undersøgelse, som er offentliggjort i European Respiratory Journal, viser, at behandling med kvindeligt kønshormon som østrogen og/eller gestagener [progesteron] i menopausen hos kvinder med astma ikke har den store betydning for forbruget af den inhalationsmedicin, kvinderne holder deres astmasymptomer i ave med.

”I studiet kiggede vi på kvinder med astma, som fik hormonbehandling, og sammenlignede dem med kvinder med astma, som ikke tog østrogen eller gestagen. Herefter kiggede vi på, hvordan deres forbrug af astmamedicin ændrede sig,” fortæller Erik Søren Halvard Hansen, læge og ph.d. ved Lungemedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital samt tilknyttet Center for Aktiv Sundhed, Rigshospitalet. 

Selv om analyserne ikke overordnet viste de store forskelle i kvindernes medicinske behandling efter start på hormonterapi, var der data, som pegede en anelse i en anden retning.

”Der ser ud som om, at der er en lille gruppe deltagere i den store kvindekohorte, som er særligt følsomme over for hormonbehandling. For selv om det at tage kvindeligt kønshormon ikke konsekvent var forbundet med øgede doser af inhalerede kortikosteroider eller lang- og korttidsvirkende β2-agonister, var der kvinder i vores kohorte, som oplevede stigning i deres forbrug af inhalationssteroider,” lyder det fra Erik Søren Halvard Hansen.

Østrogen vs. progesteron

Denne undergruppe af kvinder, der fik systemiske østrogener, havde en let øget risiko for store stigninger (det vil sige >100 µg) i inhalationsmedicin efter hormonbehandling.

Progestogen derimod så ud til at have en beskyttende effekt mod stigninger.

I et tidligere studie har man observeret positive takter i forbindelse med gestagener, da det ser ud som om, at kvinder, der får denne type kønshormoner, har nedsat risiko for at udvikle astma.

”Det, synes jeg, er interessant også i forbindelse med dette studie. For i studiet [offentliggjort i tidsskriftet Chest,red.] så vi, at deltagere i østrogenholdig hormonbehandling, der ikke havde astma i forvejen, oftere udviklede astma. Også her så vi, at det var gestagener, som var associeret med en beskyttende effekt,” siger lægen og peger dermed på, at der er forskel på, om kvinderne får østrogen eller progesteron," fortæller Erik Søren Halvard Hansen.

Årsagen, til at man oftest bruger østrogen i kombination med progesteron i hormonbehandling af kvinder i overgangsalderen, er, at det i højere grad beskytter slimhinden i livmoderen. Desuden er behandling med gestagener primært brugt til kvinder med blødningsforstyrrelser. 

”Man har en formodning om, at symptomer som hedeture, svedtendens, blødningsforstyrrelser med mere ikke bliver lindret med progesteron alene, fordi man antager, at de fleste symptomer skyldes ændringer i kroppens egenproduktion af østrogen,” uddyber Halvard Hansen.

Selv om tendensen ikke er udpræget i studiet, peger Halvard Hansen på, at gestagenerne ligger nederst i stort set alle forskernes analyser:

”Fra et statistisk synspunkt vil man ikke mene, at der er nok forskel til at konstatere noget, alligevel kan man se, at deltagere, der får progesteron, ligger i den lave ende i forhold til at få øget deres astma-behandlingsdosis efter igangsættelse af hormonbehandling. Samtidigt kan vi se, at kvinder i behandling med systemisk østrogen har de største udsving set i forhold til, at deres ICS-behandling øges, så det er bestemt et interessant at observere, hvordan behandling med kvindelige hormoner også kan have effekt på lungerne,” fremhæver lægen.

Kønshormonerne påvirker kvindernes lunger

Der findes en del forskning, som netop tyder på, at kvindeligt kønshormon har nogle meget direkte effekter på lungevæv og på udløsning af bronkiehyperaktivitet.

”Det ser vi ikke alene i studier som vores, hvor vi kigger på hormonbehandling i menopausen, man ser det også hos unge kvinder som, efter de går i puberteten, har større risiko for at udvikle astma. Inden puberteten er det de små drenge, som oftest får astma,” forklarer Erik Søren Halvard Hansen.

Han mener af samme årsag, at der bør rettes mere opmærksomhed mod lungerne. 

”Fordi sammenhængen mellem lunger og behandling med kvindeligt kønshormon ikke er belyst, er det klart, at læger ikke nødvendigvis forbinder de to ting med hinanden. Men hvis en patient får hormonbehandling, og efter 14 dage melder tilbage, at hendes lunger piber og hvæser for første gang, kan lægen overveje, om det kan være astma, og om det kan være udløst af hormoner,” siger Halvard Hansen og peger på, at på bivirkningsprofilen for behandling med kønshormoner er lunger ikke nævnt med et eneste ord.

Han fortsætter:

”Så hvis man tager kønshormoner for ikke at blive gravid eller for at håndtere hedeture i menopausen, ville de fleste nok finde det rimeligt usandsynligt, at hormonerne havde noget med lungerne at gøre.”

Samtidigt understreger forskeren, at lungerne ikke er det eneste fysiologiske område, kønshormoner kan påvirke:

”For 20-30 år siden, hvor hormonbehandling var temmelig populært, fandt forskere, at kvinder formentligt var i øget risiko for at få cancer og hjertesygdomme, når de tog kønshormoner – faktisk blev man dengang lidt i tvivl om i hvor høj grad, man burde udskrive hormonbehandling. Så der er en del andre sygdomme, som er kommet i søgelyset på grund af hormonbehandling, og det kalder på mere fokus på lungeområdet - også i sammenhæng med behandling med kønshormoner,” påpeger Halvard Hansen.

Del artiklen med dine venner