"Forstoppelse handler ikke om hyppigheden af toiletbesøg. Hvis du skal presse for at få afføringen ud og ikke føler dig tømt, er det nok forstoppelse," siger Lotte Fynne.

Eksperter: Vi skal blive bedre til at tale om afføringsproblemer og gøre noget ved dem

BØGER. Hver femte dansker døjer med forstoppelse, som tærer på livskvaliteten. Alligevel går de fleste stille med deres afføringsproblemer og accepterer hellere unødigt ringe livsvilkår fremfor at gøre op mod tabuet og få hjælp. Det  fremgår det af enestående god håndbog fra FADL’s forlag, som grundigt guider sine læsere frem til løsninger.

 

Forskerne retter i stigende grad opmærksomheden mod alt det, der sker inde i vores tarme, og der udgives stadig flere populærvidenskabelige kogebøger med fokus på den gode fordøjelse, og alligevel er afføringsproblemer tabu – uanset hvor invaliderende de måtte være.

Ja, faktisk er det ligefrem blevet hipt både omkring middagsbordene og i medierne at tale højt om tarme og deres charme, tarmbakterier, probiotiske præparater, antiinflammatorisk kost, GAPS og fermentering. Men det, som det hele handler om, nemlig afføringen, er som regel forbundet med en høj grad af tystys, som ingen har lyst at beskæftige sig med. At forske i afføring er lavstatus, så selv hos lægen og på hospitalet bliver problemer med afføringen ikke sjældent overset eller helt gemt af vejen. Og det på trods af, at eksempelvis forstoppelse kan give daglige symptomer som blandt andet mavesmerter, ubehag, tyngdefornemmelse, trykken i lænden, kvalme, sure opstød, appetitløshed, bøvsen, træthed og initiativløshed.

Så selv om alle har afføring, og mange har afføringsproblemer, så er begge dele et overvældende tabu. Men nu er luften mildnet for de klippede får, og der er hjælp forude fra specialsygeplejerske Gerd Johnsen og speciallæge og forsker i mave-tarm-lidelser Lotte Fynne fra Regionshospitalet Silkeborg, der sammen har skrevet bogen "Fra Ende til Anden – håndbog i afføringsproblemer", som dels forsøger at gøre op med vores tabubelagte sekreter, og som dels ikke mindst sætter fokus på række almindelige afføringsproblemer, og hvad man kan gøre ved dem eller få professionel hjælp til. I stedet for blot at acceptere og lide under et livsvilkår, der ikke behøver at være på denne måde.

”Hvis det handler om liv og død, er forstoppelse ikke en farlig lidelse. Men den er drønhamrende farlig for livskvaliteten. For nogle kan forstoppelse medføre, at de isolerer sig fra andre eller fravælger at få uddannelse og børn," fortæller forfatterne, som fastslår, at mange har forstoppelse uden at vide det, da det hverken er hyppigheden eller konsistensen af afføringen, der definerer forstoppelse, som kan være både akut og kronisk:

"Man kan godt have forstoppelse, selvom man har tynd afføring flere gange dagligt. Og omvendt er det ikke forstoppelse, hvis man kun har afføring hver tredje dag – så længe man ikke skal presse, og man føler sig tømt og godt tilpas bagefter," mener Johnsen og Fynne, der beskriver, hvordan forstoppelse kan drive deres patienter ud i ensomhed og isolation på grund af ofte langvarige, larmende og ildelugtende toiletbesøg, risiko for prutten, smertefulde og oppustede maver, som kan gøre det svært at være iført andet end ’telttøj’ og accelerering af smerter ved indtagelse af mad og drikke.

Men når så mange ifølge Gerd Johnsen og Lotte Fynne tror, at der ikke er noget at gøre ved problemerne, så tror de forkert, for det er der, skriver de:

”Første skridt er at erkende, at der er et problem. Det kan være svært nok i sig selv. Dernæst skal problemet undersøges og beskrives mere præcist: Er der f.eks. tale om forstoppelse, diarre, ufrivillig afføring, luft i maven eller irriteret tyktarm. Er det et problem at komme med afføringen? Kommer afføringen for hurtigt? Gør det ondt? Ved at stille og svare på disse simple spørgsmål er du allerede langt på vejen til bedring,” opfordrer de to, hvis hele grundindstilling er, at afføringsproblemer ikke er et menneskeligt grundvilkår, men tabuiserede problemer som bør, kan og skal behandles – og jo før jo bedre,” forklarer de to. De hjælper herefter læseren til at indkredse netop egne symptomer ved hjælp af en række værktøjer, som herefter følges op med tiltag, som læseren selv kan gå i gang med, såfremt at problemerne ikke kræver hjælp fra en sygeplejerske eller læge.

"Fra Ende til Anden" er skrevet til både fagfolk og patienter, hvilket er lykkedes rigtigt godt for Gerd Johnsen og Lotte Fynne, som formår at gøre det svære nemt forståeligt for de mange uden at miste faglig flyvehøjde. På samme måde, som de tager den skjulte, forsømte, og glemte fordøjelse alvorligt, tager de to forfattere nemlig også deres to forskellige målgrupper alvorligt. Så alvorligt, at de også har taget på sig at punktere en række vigtige myter i forbindelse med behandling af fordøjelsesproblemer. Blandt de vigtige og indimellem også kontroversielle myteaflivninger er blandt andre, at det ikke er korrekt, at flere fibre er løsningen overfor kronisk forstoppelse:

”Videnskabeligt er der ikke belæg for, at du kan behandle kronisk forstoppelse med yderligere fiberindtagelse. Faktisk viser flere småundersøgelser, at hvis du har en sløv tarmbevægelse, så kan et øget fiberindtag forværre kronisk forstoppelse,” lyder advarslerne fra forfatterne, som også gør op med, hvad de kalder for myten om, at afføringsmidler er vanedannende:

”Nej!, tarmen bliver ikke slap af afføringsmiddel. Der er ingen beviser, for at tarmen bliver slap af selv et livslangt forbrug af afføringsmidler. Der er heller ikke beviser for, at virkningen aftager med tiden, og at du derfor skal tage mere og mere. Hvis du oplever, at du skal bruge mere afføringsmiddel over årene, er det fordi det, der har gjort dig forstoppet til at starte med (ofte blot det at du er blevet ældre) er blevet værre og ikke fordi, at du er blevet tilvænnet afføringsmidlet,” forklarer Gerd Johnsen og Lotte Fynne. De anbefaler dog afprøvning af en række nøje beskrevne livsstilsændringer, inden at man eventuelt tyer til de afførende præparater, som nogle skal indstille sig på eventuelt at have behov for resten af deres liv på linje med vitaminpillen.

"Fra Ende til Anden" gør det nemt at blive klogere på sig selv, uanset om man har forstoppelse, diarre, ufrivillig afføring, luft i maven eller irritabel tyktarm. Dens råd er operationelle, og forfatterne forsømmer ikke fortløbende at gøre opmærksom på, hvornår man bør opsøge professionel hjælp - uanset om det er for at opnå øget lindring eller eventuel udredning for anden og mere alvorlig sygdom.

Så har man afføringsforstyrrelser, eller vil man blot vide mere ihukommende, at når enden er god, er alting godt, så er bogen en letforståelig og kompetent vejviser i junglen af mere eller mindre gode eller komplicerede råd til, hvordan man kan komme på toilettet uden de store besværligheder. 

Gerd Johnsen og Lotte Fynne: "Fra Ende til Anden", er udgivet af FADL's forlag og koster 329,95 kroner.

 

Syv myter om forstoppelse

Speciallæge og forsker i mave-tarm-lidelser, Lotte Fynne, gør en ende på syv myter om forstoppelse:

  • Myte: Der er altid en årsag til, at man har forstoppelse.
    Fakta: 
    Nej, man ikke altid finde en årsag. Der kan være flere årsager til, at man er forstoppet, men ikke nødvendigvis. Mange er opsatte på at finde en forklaring, men det er vigtigere at erkende problemet og få det behandlet.

  • Myte: Jeg har afføring hver dag, så jeg kan umuligt lide af forstoppelse.
    Fakta
    : Forstoppelse handler ikke om hyppigheden af toiletbesøg. Hvis du skal presse for at få afføringen ud og ikke føler dig tømt, er det nok forstoppelse.

  • Myte: Afføringsmidler er vanedannende.
    Fakta: 
    Nej, hvis du er plaget af forstoppelse, kan du roligt tage afføringsmidler. Har du kronisk forstoppelse, skal du ikke nøjes med en kort kur, men blive ved med at bruge midlet. Du skal først stoppe, hvis det virker for godt – dvs. at din afføring bliver for tynd.

  • Myte: Det er bedre at tage for lidt end lidt for meget afføringsmiddel.
    Fakta: 
    Nej, faktisk er det bedre at tage lidt for meget end lidt for lidt af et afføringsmiddel. Afføringen skal gerne være fast og formet, men den må hellere være til den bløde side end for hård, for så begynder symptomerne på forstoppelse at melde sig.

  • Myte: Kaffe er effektivt mod forstoppelse.
    Fakta: 
    Det er meget individuelt. Hos nogle sætter kaffe gang i maven og er en genvej til et vellykket toiletbesøg. Hos andre har kaffen ingen betydning for fordøjelsen ud over at tælle som væske. Atter andre får diarré, hvis de drikker kaffe.

  • Myte: Sund afføring synker ikke til bunds i toilettet.
    Fakta: 
    Det er o.k., at afføringen ikke flyder i vandet. Det vigtigste er, at du føler dig tømt, når du er færdig. ’Guldstandarden’ er afføring cirka en gang i døgnet, der flyder i vandskorpen og er fast og formet. Men der er store variationer, når det gælder hyppighed, form og konsistens. Så længe fornemmelsen er i orden, er der ingen grund til alarm.

  • Myte: Hvis man er forstoppet, skal man blive siddende på toilettet og presse, indtil afføringen kommer ud.
    Fakta: 
    Nej, lad være med at sidde og presse længe, for så så risikerer du at få hæmorider. Hvis du ikke kan komme af med afføringen, er det bedre at rejse sig, vaske hænder og vende tilbage igen lidt senere.

 

 

Slip af med forstoppelsen

Lotte Fynne forklarer, hvad kan du sev gøre mod forstoppelse – og hvornår du skal spørge lægen til råds.

Hvis du har gener eller ubehag på grund af træg, hård eller sjælden afføring, kan du selv gøre en del for at afhjælpe problemerne, fortæller læge Lotte Fynne:

  • Spis sundt og varieret. Følg de gængse kostråd og spis sundt og varieret.

  • Fibre aktiverer tarmen. Sørg for at få tilstrækkeligt med kostfibre fra bl.a. grove kornprodukter, frugt og grøntsager. Det stimulerer aktiviteten i tyktarmen, så der bliver dannet mere og blødere afføring, som er lettere at få ud. Fibre fås også som kosttilskud, f.eks. loppefrøskaller. Hvis du får fibre nok gennem kosten, har det dog ikke den store effekt.

  • Rigeligt med væske. Drik mindst 2 liter væske om dagen – gerne vand, men andre drikkevarer tæller også med. Væske har en gunstig virkning på afføringens konsistens.

  • I bevægelse. Vær fysisk aktiv 30 minutter om dagen – motion stimulerer tarmfunktionen.

  • Toilettid. Afsæt tid til toiletbesøg – gerne på faste tidspunkter. Stå tidligere op, hvis det er nødvendigt for at få gode toiletvaner.

  • Brug en skammel. Hvis du har svært ved at komme af med afføringen, når du er på toilettet, kan du sætte fødderne op på en skammel. Når benene er bøjet i en vinkel under 90 grader, åbner tarmen sig mere op.

  • Fra håndkøbshylden. Prøv et håndkøbspræparat mod forstoppelse. Der findes flere typer: Osmotiske lægemidler trækker væske ind og gør afføringen blødere, mens peristaltiske midler får tarmen til at bevæge sig. Vælg én type – du kan spørge apoteket til råds.

    Tag midlet til natten, så virker det om morgenen, hvor kroppen er indstillet på at tømme tarmen. Brug gerne midlet, hvis det virker, men drop det, hvis det ikke har nogen effekt.

  • Tal med lægen. Der er ingen knivskarp forskel på, hvad der er normalt, og hvad der er unormalt, når det gælder afføring. Men nogle tegn bør du altid reagere på. Tal med lægen, hvis:

    - Du har blod i afføringen.
    - Din afføring veksler eller ændrer sig.
    - Du taber dig ufrivilligt.

Kilde. Region Midtjylland

Del artiklen med dine venner