"Det skal gøre det muligt for den praktiserende læge inden for en given tidsramme at bruge det højt specialiserede sundhedsvæsen til hurtigt at få foretaget nogle undersøgelser af patienter med svage symptomer på kræft, så man hurtigt kan stille en diagnose,” siger Martin Geertsen.

Politisk opbakning til ja/nej-klinikker på kræftområdet

Partier på begge fløje i Folketinget er forud for forhandlingerne om en politisk aftale på sundhedsområdet positivt stemte overfor at etablere såkaldte ja/nej-klinikker, der hurtigt skal kunne udrede patienter med diffuse kræftsymptomer.

Når regeringen inden længe tager hul på de længe ventede forhandlinger om en sundhedsaftale, vil flere partier bakke op om etableringen af såkaldte ja/nej-klinikker på landets sygehuse. Klinikkerne, der er en del af Venstres sundhedsudspil, skal give landets praktiserende læger hurtig adgang til at henvise patienter til udredning for svage kræftsymptomer.

Det forklarer Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen:

”Vi vil godt have en stringens på det her område. Det skal gøre det muligt for den praktiserende læge inden for en given tidsramme at bruge det højt specialiserede sundhedsvæsen til hurtigt at få foretaget nogle undersøgelser af patienter med svage symptomer på kræft, så man hurtigt kan stille en diagnose,” siger han og forklarer, at målgruppen er de patienter, der falder uden for kræftpakkerne.

Det gælder ifølge Kræftens Bekæmpelse cirka halvdelen af de mere end 43.000 patienter, der hvert år diagnosticeres med kræft. Den gruppe af kræftpatienter oplever nemlig så svage symptomer, at de ikke har direkte adgang til de kræftpakkeforløb, der blev indført i 2008 og 2009.  

Ikke en ny idé

Ideen om at give bedre mulighed for hurtig udredning af patienter med svage kræftsymptomer er ikke ny. Allerede tilbage i 2015 foreslog Kræftens Bekæmpelse således at etablere såkaldte ja/nej-klinikker, og senest har organisationen i august i år fremlagt forslaget i et fællesudspil med Praktiserende Lægers Organisation. I udspillet peger de to foreninger specifikt på, at klinikkerne bør supplere de eksisterende kræftpakker og diagnostiske pakkeforløb, så patienter med vage symptomer fremadrettet kan tilbydes hurtige undersøgelser som scanninger, ultralyd eller skopier.

Blandt flere af Folketingets partier høster de tanker ros. Per Larsen, sundhedsordfører for De Konservative, understreger, at det er en ide, man hos De Konservative bakker op om:

”Det er jo rent faktisk sådan, at dem, der bliver diagnosticeret med kræft, i cirka halvdelen af tilfældene ikke kommer ind i et kræftpakkeforløb fra starten. I stedet kører de rundt i systemet og er i berøring med mange forskellige instanser, før man når til erkendelsen af, at det er kræft,” siger han og uddyber:

”Hele ideen med kræftpakkeforløbene og de diagnostiske centre har været, at man skulle sikre mere hastighed i forhold til diagnosticering, udredning og helbredelse. Så jeg synes, det er hensigtsmæssigt, at man prioriterer nogle ressourcer, så de praktiserende læger har bedre muligheder for også at henvise patientgruppen med svage symptomer til hurtig udredning.”

Også hos Dansk Folkeparti vender sundhedsordfører Liselott Blixt tommelfingeren opad til idéen i et skriftligt svar. Det samme gælder Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører i SF, der ikke vil forholde sig til det konkrete forslag, men skriver, at ”det giver jo under alle omstændigheder mening, at patienter får at vide, om de har kræft eller ej”. 

Hos Socialdemokratiet afviser sundhedsordfører Rasmus Horn Langhoff at udtale sig forud for de forestående forhandlinger om et sundhedsudspil.

”Vi vil ikke drøfte delelementer forud for forhandlingerne,” lyder det fra regeringens sundhedsordfører. 

Regeringen har endnu ikke meldt ud, hvornår det er planen at tage hul på forhandlingerne om en politisk sundhedsaftale. Tidligere på året varslede sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc.), at man forventede at levere en samlet aftale på sundhedsområdet i efteråret 2021.

Del artiklen med dine venner