”Vi frygtede, at der havde været en større stigning i befolkningens bekymring, og vi havde troet, at restriktionerne under covid-19 havde haft en meget større indvirkning på det psykiske helbred, sammenlignet med perioden før pandemien,” siger professor og forskningsleder Michael Eriksen Benros.

Resultater fra studie om nedlukningens effekt på danskerne overrasker forskningsleder

Et nyt, befolkningsbaseret studie, der skulle afklare, i hvor høj grad covid-19 pandemiens første bølge og lockdown i foråret 2020 har påvirket danskernes mentale og fysiske helbred, viser overraskende, at der kun var en lille påvirkning af den generelle befolknings velvære.

Overraskende. fordi det ikke havde skortet på dystre profetier om, at en nedlukning af samfundet ville føre til skader på befolkningens mentale tilstand. Nogle mente ligefrem, at det ville være en af de største udfordringer for det mentale helbred siden Anden Verdenskrig.

”Overordnet faldt studiet anderledes ud, end vi havde forventet,” siger professor og forskningsleder Michael Eriksen Benros, Psykiatrisk Center København og Københavns Universitet.

”Vi frygtede, at der havde været en større stigning i befolkningens bekymring, og vi havde troet, at restriktionerne under covid-19 havde haft en meget større indvirkning på det psykiske helbred, sammenlignet med perioden før pandemien.”

Studiet omfatter et tilfældigt udsnit af befolkningen på 2.190 voksne danskere i alderen fra 32 til 77 år fra DanFunD undersøgelsen (tidligere Glostrup Undersøgelsen). Under den første bølge af covid-19 pandemien i juni 2020 svarede deltagerne på spørgsmål om deres psykiske og fysiske helbred. 

”Det viste sig, at der var en signifikant, men meget lille, forværring i det mentale og fysiske velvære under den første bølge af covid-19 pandemien blandt dette store udsnit af den danske befolkning,” siger Michael Eriksen Benros.

Kun små forskelle på køn, alder og uddannelse

”Det mentale og fysiske velvære i populationsudsnittet var undersøgt med validerede spørgeskemaer af bl.a. selvrapporteret bedømmelse af den aktuelle, følelsesmæssige belastning, sygdomsbekymring, sociale faktorer og fysisk symptombelastning, hvor de præcis samme spørgsmål var stillet til de samme personer, både inden pandemien og under den første bølge af pandemien.” 

Svarene viste overordnet set kun en lille indflydelse af køn, alder og uddannelse på resultaterne. 

Men Michael Eriksen Benros gør opmærksom på, at der kun var voksne deltagere fra 23 til 77 år med i studiet blandt de 2.190 deltagere, der var undersøgt før og efter pandemien, og at der således kan have været en større påvirkning blandt børn og unge eller udsatte grupper, der ikke har deltaget i undersøgelsen.

Tiltro til myndighederne

Deltagerne blev under den første bølge af covid-19 pandemien også bedt om at udfylde et spørgeskema med spørgsmål om, hvor vidt de var bekymrede for covid-19 eller ej.

”Det viste sig, at befolkningen i det hele taget overordnet havde tiltro til myndighederne og følte, at de indførte forholdsregler virkede, på trods af at nogle af deltagerne forventede, at pandemien ville få alvorlige følger,” siger Michael Eriksen Benros.

”Indvirkningen af den anden bølges effekt på danskernes psykiske velvære kan undersøgelsen dog ikke sige noget om, men det er vigtigt at følge de potentielle indirekte konsekvenser af pandemien, hvilket vi vil gøre i efterfølgende studier,” siger han, ”her kan det særligt være af betydning, om der kommer en efterfølgende økonomisk krise, og folk bliver ramt på pengepungen,” siger Michael Eriksen Benros. 

Første forfatter på det aktuelle studie er Marie Weinrich Petersen fra Aarhus Universitetshospital.

Studiet udgik fra bl.a. Aarhus Universitetshospital, Psykiatrisk Center København, Aarhus Universitetshospital og Frederiksberg Hospital og er publiceret i BMC Public Health.

 

Emner: corona

Del artiklen med dine venner