”Forventningen er, at der er sket så meget med hensyn til forekomsten af overvægt og fedme, diagnostiske kriterier og befolkningssammensætningen, at vi måske skal have en ny screeningsmodel,” siger Dorte Møller Jensen.

Professor: Der er behov for en ny screeningsmodel for graviditetsdiabetes i Danmark

ADA: Siden indførslen af den nuværende screeningmodel for graviditetsdiabetes i Danmark, er der sket betydelige ændringer i befolkningssammensætningen, hvilket kan få indflydelse på, hvilke risikofaktorer der er mest væsentlige, når man screener for graviditetsbetinget diabetes.

Med nuværende model kan vi meget vel overse kvinder i risiko for graviditetsbetinget diabetes.

Det pointerer professor Dorte Møller Jensen bl.a. i en præsentation på den amerikanske diabeteskongres ADA 2021 under symposiet ’Screening for Gestational Diabetes—Is This Your Final Answer?’, der foregik fredag 26. juni. 

I start-nullerne færdiggjorde hun det ph.d.-projekt, som lagde fundamentet for de risikofaktorer, man bruger i dag i Danmark til at vurdere, om en gravid skal testes for graviditetsbetinget diabetes. Nu er det på tide at evaluere, om der er behov for at screene efter andre risikofaktorer, end dem, der passede på den danske befolkning for 15-20 år siden, konstaterer Dorte Møller Jensen, professor og overlæge på Odense Universitetshospital og Steno Diabetes Center Odense. 

”Mange ting har ændret sig på 20 år. Da vi sammensatte risikofaktorerne var det f.eks. ikke nødvendigt at undersøge etnicitet som risikofaktor, da kvinder med anden etnisk baggrund var relativt få og blev fanget på andre risikokriterier, men i dag ved vi, at kvinder fra ikke-vestlige lande generelt har en fem til 10 gange så stor risiko for graviditetsdiabetes end etnisk danske kvinder. Samtidig er andelen af gravide ikke-vestlige kvinder steget fra ni til 12 procent i befolkningen,” siger Dorte Møller Jensen og refererer til et dansk registerstudie på graviditetsbetinget diabetes hos ikke-vestlige indvandrere i Danmark, publiceret i tidsskriftet Diabetes, Research and Clinical Practice.  

Hun fortsætter: 

”Vi ved ikke, om det er ensbetydende med, at etnicitet er en risikofaktor, vi skal lægge særlig stor vægt på, eller ej. Det bliver vi først nødt til at undersøge i et prospektivt studie.”

I Hillerød er man i gang med at lægge en del af fundamentet for, hvad der kan blive en ny screeningsmodel i Danmark. Det drejer sig om SugarMum-studiet, der undersøger WHO’s nye diagnostiske kriterier for graviditetsdiabetes i Danmark, en række udvalgte risikofaktorer, betydningen af glukoseanalyser på forskellige hospitaler og ikke mindst samfundsøkonomiske aspekter i en dansk population.

Alder og BMI har ændret sig betragteligt

Dorte Møller Jensen understreger, at det ikke kun er befolkningens etniske sammensætning, der har ændret sig, men i høj grad også BMI-gennemsnittet og antallet af ældre førstegangsfødende siden start-nullerne. 

”Forventningen er, at der er sket så meget med hensyn til forekomsten af overvægt og fedme, diagnostiske kriterier og befolkningssammensætningen, at vi måske skal have en ny screeningsmodel,” siger Dorte Møller Jensen og fortsætter:

”Endemålet er at finde de kvinder i risiko for at få store børn uden at give raske gravide en unødig diagnose og belaste sundhedsvæsenet unødigt. Vi bliver nødt til at undersøge, hvor den balance skal ligge.”

I dag er den gennemsnitlige BMI og alder blandt førstegangsfødende i Danmark betydeligt højere end for 15 år siden, og det er bidragende til, at forekomsten af graviditetsbetinget diabetes steget fra 2,2 procent i 2004 til næsten 4,8 procent i 2018. Altså mere end en fordobling af forekomsten på graviditetsdiabetes på 15 år.

Graviditetsdiabetes er ressourcekrævende

Graviditetsbetinget diabetes, også kaldet gestationel diabetes (GDM), kræver lige nu særopsyn på tværs af afdelinger og centre for både at behandle sygdommen og holde opsyn med komplikationer af mere eller mindre alvorlig grad. Det er belastende for både kvinder og sundhedsvæsen.

”Det stigende antal kvinder med GDM vil på sigt presse vores sundhedsvæsen på ressourcer. Derfor ville det være en fordel, hvis man med simple mål kunne identificere kvinderne, der har øget risiko for komplikationer, og dem, der ikke har, så man kan nøjes med at holde opsyn med dem, der er i høj risiko for komplikationer,” udtalte Lene Ring Madsen til Medicinsk Tidsskrift i marts 2021 på baggrund af sin forskning i GDM-komplikationer. Hun er afdelingslæge på Hospitalsenhed Vest, Herning og Steno Diabetes Center Aarhus.

Den betragtning kan Dorte Møller Jensen bakke op om.

”Økonomi er væsentligt og praktisk element, som vi bliver nødt til at blive taget med i betragtningerne, når vi skal fastlægge, hvor høj risiko den gravide kvinde har for at få stort barn og komplikationer i forbindelse med fødslen, før vi stiller diagnosen og laver løbende undersøgelser. Det er både belastende for kvinderne og sundhedsvæsenet, hvis vi sætter tærsklen for lavt,” siger Dorte Møller Jensen.

Emner: ADA21

Del artiklen med dine venner