Overlæge Kirsten Tryde Macklon (tv.), overlæge Elisabeth Larsen (bagerst), afdelingslæge Lotte Colmorn (forrest) og overlæge Anette Tønnes Pedersen (th.) udgør tilsammen det Fertilitetsbevarende team på Rigshospitalet. Foto: Rigshospitalet

Ambulatorium skal hjælpe kvinder med fertilitetsskader efter kræftbehandling

Rigshospitalet har oprettet et nyt ambulatorium, hvor yngre kvinder, der har fået kemoterapi eller strålebehandling, kan få fertilitetsrådgivning.

Unge kvinder, der har haft kræft, risikerer, at sygdom og behandling medfører permanente skader på deres æggestokke. Det kan have den konsekevns, at de går tidligt i overgangsalderen, samt i nogle tilfælde bliver infertile. Derfor har overlæge Kirsten Tryde Macklon fra Fertilitetsafdelingen på Rigshospitalet sammen med sine kolleger i Det Fertilitetsbevarende Team taget initiativ til det nye ambulatorium, hvor kvinder efter kemoterapi eller strålebehandling– eller anden eller behandling, som kan være fertilitetsskadende – kan få rådgivning om at starte en familie.

”Vi oplever ofte, at de kvinder, der har gennemgået en potentielt fertilitetsskadende behandling, er meget bekymrede for deres fremtidige fertilitet. At overleve en kræftsygdom og blive erklæret rask medfører, at de fleste bare ønsker at leve så normalt et liv som muligt, og det indebærer for mange også at få et barn og starte en familie. Ved at få afklaret, om det rent faktisk er en mulighed, eller om der skal tænkes i alternative måder at starte en familie på, hjælper man mange unge kvinder, der gør sig store bekymringer om børn og fertilitet,” udtaler Kirsten Tryde Macklon i Rigshospitalets eget magasin IndenRigs.

I det nye ambulatorium kan Det Fertilitetsbevarende Team eksempelvis hjælpe kvinderne med at planlægge fertilitetsbehandling, hvis det er nødvendigt. Teamet kan også hjælpe med at opstarte hormonbehandling hos dem, der er gået for tidligt i overgangsalder på grund af forløbet med kemoterapi og/eller strålerbehandling. 

Database for infertilitet under opbygning

Nogle af kvinderne får tilbudt at få frosset væv ned fra den ene æggestok, mens andre får tilbudt at få nedfrosset befrugtede eller ubefrugtede æg til senere brug. Tilbuddet afhænger af sygdommens karakter og den enkelte kvindes ønske. Ikke alle kvinder har haft mulighed for eller ønsket at tage imod tilbuddet om fertilitetsbevaring, og langt de fleste har et stort behov for at kende graden af skaderne på æggestokkene efter afsluttet behandling, fortæller Kirsten Tryde Macklon i IndenRigs.

Tilbuddet gælder hele Region Hovedstaden og Region Sjælland. Kvinderne bliver tilbudt at blive set, inden de starter i behandling og igen seks, 12 og 24 måneder efter afsluttet behandling. Der skal nemlig ofte gå minimum seks måneder fra, at en kvinde har afsluttet sin behandling til, at lægerne kan udtale sig om skaderne på æggestokkene. Der kan gå op til 24 måneder, før man med sikkerhed kan vurdere skadens omfang, samt om menstruationen kommer igen.

Det Fertilitetsbevarende Team har oprettet en database, der på sigt skal hjælpe til at forudsige, hvilke kvinder der er i størst risiko for at blive infertile som følge af deres behandling.

Emner: fertilitet

Del artiklen med dine venner