Er designet bag vacciner skyld i sjældne blodpropper?

Med to covid-19-vacciner, der nu undersøges for mulige forbindelser til meget sjældne tilfælde af blodpropper og lavt antal blodplader, fokuserer forskere hos de amerikanske sundhedsmyndigheder på, om den specifikke teknologi bag de to vacciner kan bidrage til risikoen.

Det europæiske lægemiddelagentur EMA´s bivirkningskomite PRAC sagde i sidste uge, at ja, der er en mulig sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og 86 tilfælde af en sjælden sygdomstilstand med blodpropper og et lavt antal blodplader. De 86 tilfælde sås efter, at 35 millioner europæere har fået vaccinen fra AstraZeneca. EMA anbefalede dog stadig vaccinen, da fordele opvejede ulemperne.

Nu har de amerikanske lægemiddelmyndigheder FDA og sundhedsmyndigheder CDC så sat vaccinen fra Johnson & Johnson på pause for nærmere at undersøge seks tilfælde med samme sygdomsbillede. Seks kvinder i USA har fået den sjældne kombination af blodpropper og et lavt antal blodplader indenfor to uger efter, at de blev vaccinerede. De seks kvinder var alle i alderen 18-48 år. En af kvinderne er død, og en anden kvinde fra Nebraska er kommet på hospitalet i kritisk tilstand. De seks tilfælde er set efter, at 6,8 millioner amerikanere er blevet vaccineret med Johnson & Johnson-vaccinen.

Pauseringen fik tirsdag eftermiddag Johnson & Johnson til midlertidigt at stoppe udrulningen af vaccinen i USA og Europa, og kommer vaccinen ikke ind i det danske vaccineprogram igen, kan det få voldsomme konsekvenser for vaccinationsplanen. En-dosis-vaccinen fra Johnson & Johnson er den, som Danmark har bestilt flest af. I alt er der ifølge Lægemiddelstyrelsens liste over vaccineaftaler indgået aftale om mulig levering af 8,2 millioner doser. Et stop af vaccinen kan betyde, at vaccineringen af den danske befolkning vil blive forsinket i flere måneder. 

Johnson & Johnsons vaccine svarer til designet i AstraZeneca-vaccinen. Men hvor AstraZeneca-vaccinen er baseret på forkølelsesvirus fra en abe, er Johnson & Johnsons vaccine baseret på forkølelsesvirus fra et menneske. Forkølelsesvirussen anvendes som vektor til at få menneskelige celler til at fremstille proteiner, der ligner dem på overfladen af coronavirussen. Det får immunssystemet til at fremstille antistoffer, der bekæmper det egentlige virus. Vaccinen så at sige træner immunsystemet i at genkende og bekæmpe coronavirussen.

At designet og teknologien er stort set ens i de to vacciner, får nu ifølge Reuters forskere hos de amerikanske sundhedsmyndigheder til at fokusere på, om den specifikke teknologi bag de to vacciner kan bidrage til risikoen for sygdomstilstanden med blodpropper og et lavt antal blodplader.

Forskning har vist, at vaccinerne udløser et sjældent immunrespons, og hypotesen er, at immunresponset kan være relateret til disse virale vektorer. Der har nemlig ikke været tegn på sådanne sygdomsbilleder med de vacciner, der er fremstillet af Pfizer/BioNTech eller Moderna Inc, som har brugt en anden teknologi.

FDA vil nu analysere data fra kliniske forsøg med flere vacciner, som gør brug af disse virale vektorer, herunder Johnson & Johnsons ebolavaccine for at lede efter spor.

Ingen af disse typer vacciner er tidligere brugt i så enorme vaccinationsprogrammer, som der er tale om nu. Og kun i så store programmer kan man se et mønster, når der er tale om ekstremt sjældne tilfælde. 

Teknologien er også blevet brugt i coronavacciner udviklet i Kina og Rusland.

Peter Marks, direktør for forskning og evaluering i FDA, var under et pressemøde tirsdag tilbageholdende med at sige, at der er en "klasseeffekt", der deles af alle adenovirus-vektorvacciner, men han ser markant lighed i tilfældene.

”Det er tydeligt for os allerede, at det, vi ser med Janssen (Johnson & Johnson, red.)-vaccinen, ligner meget det, der blev set med AstraZeneca-vaccinen,” sagde Marks. "Vi kan ikke komme med en bred erklæring endnu, men selvfølgelig er de fra den samme generelle klasse af virale vektorer," sagde han ifølge Reuters.

Danny Altmann, professor i immunologi ved Imperial College London, siger ifølge Reuters, at det ville være interessant at vide mere om Sputnik V-vaccinen. Den russiske vaccine, der er udviklet af Gamaleya Institute i Moskva, bruger to forskellige forkølelsesvira fra mennesker - inklusive Ad26-virussen, som også findes i Johnson & Johnsons vaccine.

John Moore, professor i mikrobiologi og immunologi ved Weill Cornell Medical College i New York, som deltog i en uformel briefing med Det Hvide Hus med andre forskere tirsdag, sagde, at FDA og CDC arbejder tæt sammen med EMA.

Han mente, at et tegn på, at de to vacciner kan give samme ekstremt sjældne bivirkning er, at de rapporterede tilfælde typisk viser sig ca. 13 dage efter, at vaccinen blev givet, hvilket er den periode, hvor antistoffer kan forventes at dukke op.

”Dette er spekulation, men timingen tyder på et immunrespons,” sagde Moore ifølge Reuters.

Undersøgelser af denne art kan tage år. Men ligesom de vacciner, der blev produceret på rekordtid, mener Moore, at der vil blive lagt så meget på forskningen, at det sandsynligvis vil blive løst inden for få uger.

 

Godkendte vacciner, der bruger virale vektorer

AstraZeneca, britisk-svensk vaccine 

Johnson & Johnson, amerikansk vaccine 

Sputnik V, russisk vaccine

CanSino, kinesisk vaccine

Vacciner på vej, der bruger virale vektorer

ReiThera, italiensk vaccine, i fase 2-3

Brilife, israelsk vaccine, i fase 2

 

Emner: corona coronavaccine

Del artiklen med dine venner