Anne Sofie Bjerrum er begejstret for den biologiske behandling og for den mulighed, behandlingen giver for at nedtrappe brug af prednisolon hos de astmatikere, hun og kollegerne behandler.

Sådan kan otte ud af ti komme betydeligt ned i prednisolonmængde

Danske forskere har netop fået publiceret et real-life studie, hvor de viser, hvordan prednisolon kan nedtrappes blandt patienter med svær eosinofil astma.

En vigtig konklusion fra studiet offentliggjort i tidsskriftet respiratory Medicine, er, at 86 procent af patienterne i væsentlig grad kunne nedsætte den daglige dosis af prednisolon ved at overgå til behandling med et biologisk præparat.

Biologiske lægemidler som mepolizumab, reslizumab og benralizumab bruges, når egnede patienter med svær eosinofil astma skal hjælpes til at opnå astmakontrol og dermed opnå en bedre tilværelse. Det drejer sig om patienter, som, inden biologisk behandling var en mulighed, ofte var i fast prednisolon-behandling for at opnå en grad af astmakontrol. Men da prednisolon har et væld af bivirkninger såsom knogleskørhed, vægtstigning, forhøjet blodtryk og tynd hud, er både specialister og patienter parate til at prøve nye behandlinger, og særligt en behandling, der er langt mere bivirkningsfri - som den biologiske behandling til patienter med svær eosinofil astma.                                                                                          

”Vores studie bygger på data fra vores kliniske hverdag. Det er et retrospektivt real-life studie, hvor vi har gennemgået to års data fra vores patienter med svær eosinofil astma,” fortæller Anne Sofie Bjerrum, afdelingslæge på Afdeling for Lungesygdomme og Allergi, Aarhus Universitetshospital.

Anne Sofie Bjerrum er begejstret for den biologiske behandling og for den mulighed, behandlingen giver for at nedtrappe brug af prednisolon hos de astmatikere, hun og kollegerne behandler.

”Det var vigtigt for os at lave et real-life studie, der tog afsæt i den normale hverdag på klinikken, hvor nedtrapning af prednisolon sker ud fra en shared decision mellem patient og læge. Det vil sige, at vi har en fælles agenda om hvordan og hvor hurtigt, den enkelte patient skal nedtrappes,” lyder det fra Bjerrum.

86 procent opnåede prednisolonreduktion 

Forskerne har udført en undersøgelse af svære, eosinofile astmapatienter behandlet med mepolizumab, reslizumab eller benralizumab. 

Ved starten tog 75 procent af patienterne i hele kohorten dagligt prednisolon, mens det bare var 50 procent af dem, som fortsat var i behandling med prednisolon efter et år.

Efter to år viste data, at blot 28 procent fortsat havde behov for daglig behandling med prednisolon.

Ifølge Anne Sofie Bjerrum er det en rigtig fin reduktion i brug af prednisolon blandt patienterne, og afdelingslægen er også tilfreds med den reduktion i patienternes daglige dosis prednisolon, som data viste. 

”Vi kiggede også på, hvor mange patienter, der under biologisk behandling kunne komme ned på en daglig dosis prednisolon på fem mg eller derunder. Data viste os, at 86 procent af patienterne oplevede at kunne komme ned på en daglig dosis prednisolon på fem mg eller mindre. Denne reduktion betyder ret meget, for jo højere daglig dosis prednisolon man får, des flere bivirkninger kan følge med,” understreger Anne Sofie Bjerrum og fortsætter:

”Data viste desuden, at prednisolon-nedtrapningen ikke foregik på bekostning af astmakontrollen, der fortsat blev opretholdt på biologisk behandling,” anfører afdelingslægen. 

Real-life studier er et supplement 

For Anne Sofie Bjerrum har deres real-life studie givet et vigtigt indblik i, hvordan det reelt kan lade sig gøre at trappe svære eosinofile astmapatienter i biologisk behandling ud af prednisolon. 

”Vores studie, der afspejler den kliniske hverdag, består af data, som er indsamlet over to år. I den periode har vores patienter haft mulighed for at trappe ud af OCS (prednisolon, red.) i det tempo, vi har aftalt, og det tempo, der passer patienten, mens lægemiddelstudierne ikke altid har samme mulighed. De løber ofte over en kortere tidsperiode og nedtrapper patienterne efter nogle faste algoritmer,” forklarer Bjerrum og lægger vægt på, at i real-life studiet er personerne bag datamaterialet mennesker, der ikke er selekteret i samme grad, som de ofte er i lægemiddelstudier. 

”Sådan er den kliniske hverdag jo ikke. Her har vi lagt en nedtrapningsplan med patienterne, og så følger de den efter bedste evne. Der er ret meget egenkontrol i den kliniske virkelighed, og så skal man huske, at det ikke bare handler om at få patienterne ud af prednisolon-behandlingen, det handler samtidigt om at fastholde deres astmakontrol og om, at patienterne skal have det godt,” påpeger afdelingslægen.

 

Del artiklen med dine venner