Antibiotika koblet til øget risiko for blindtarmsbetændelse

Blindtarmsbetændelse forekommer oftere hos børn, der har fået antibiotika. Jo flere kure, des større er risikoen for at få blindtarmsbetændelse.

Det viser et dansk registerstudie, som er udgivet i tidsskriftet Alimentary Pharmacology & Therapeutics.

Studiet bygger på data fra i alt 1.385.707 danske børn i alderen 0-19 år fra perioden 1. januar 1995 til 31. december 2014. I løbet af de 20 år blev der i alt ordineret 7.406.397 antibiotikabehandlinger, og der var 11.861 forekomster af blindtarmsbetændelse. Målet med studiet var at undersøge, om der er en sammenhæng mellem antibiotikabehandling og risikoen for blindtarmsbetændelse, og resultatet overraskede forskerne, fortæller mave-tarmkirurg Jacob Antonsen fra Bispebjerg Hospital, som er studiets førsteforfatter.

"Vi havde regnet med, at der var en sammenhæng, men vi blev noget overraskede over, hvor markant det var," siger han.

Studiet viser, at

  • Børn, som havde fået mindst en antibiotikakur, havde en større risiko for at få blindtarmsbetændelse sammenlignet med børn, der ikke havde fået antibiotika. Risikoen for at få blindtarmsbetændelse var 72 procent større hos de antibiotikabehandlede børn.

  • Antibiotikabehandling inden for de første seks måneder af barnets liv og behandling med bredspektret antibiotika øgede risikoen for at få blindtarmsbetændelse, men den sammenhæng forsvandt, når forskerne justerede for samlet antal antibiotikakure.

  • Risikoen for blindtarmsbetændelse steg med fire procent per antibiotikakur.

Antal kure er afgørende

"Der er en teori om, at mikrobiotaen dannes inden for de første seks måneder af barnets liv, og at tidlig antibiotikabehandling derfor har en stor effekt på mikrobiotaen og immunsystemet. Derfor havde vi regnet med en stærk sammenhæng mellem tidlig antibiotikabehandling og øget risiko for blindtarmsbetændelse, men den sammenhæng forsvandt helt, når vi justerede for samlet antal antibiotikakure," siger Jacob Antonsen.

"Konklusionen må derfor være, at det afgørende for risikoen for at få blindtarmsbetændelse er, hvor mange kure man får, og ikke hvornår de bliver givet."

Hønen eller ægget

På trods af at studiet er et observationsstudie, mener Jacob Antonsen, grundet den markante dosis-respons-sammenhæng, at der er belæg for at mistænke, at der er en årsagssammenhæng mellem antibiotikabehandling og øget risiko for blindtarmsbetændelse. Han understreger dog også, at der er mange faktorer, der ikke er taget højde for i studiet.

"For eksempel er faktorer som rygning, etnicitet og socialstatus ikke med, men vi ved fra tidligere studier, at de kan påvirke risikoen for at få blindtarmsbetændelse. Det mudrer selvfølgelig tallene en smule," siger han.

Det kan heller ikke udelukkes, at der er en hønen eller ægget-effekt, siger forskeren:

"Vi ved ikke, om børnene får blindtarmsbetændelse, fordi de får antibiotika, eller om vi har med børn at gøre, som hyppigt bliver ramt af bakterielle infektioner, herunder blindtarmsbetændelse, og derfor får meget antibiotika.Studiet er en fodnote i diskussionen om, at man skal være varsom med at give for meget antibiotika til små børn, og det er en brik i puslespillet om, hvorfor blindtarmsbetændelse opstår."

Del artiklen med dine venner