
Opdateres: Så langt er landene kommet med vaccinering
Opdateres alle hverdage: Senest tirsdag 26. januar kl. 14.13
Danmark, Norge og Sverige
Danmark: I alt 183.295 danskere har pr. 25. januar fået første dosis med en af de coronavacciner, der er udviklet af Pfizer/BioNTech eller Moderna, hvilket er 3,14 procent af befolkningen. Det svarer til 107,6 % af de modtagne doser. Forklaringen på denne overopfyldelse er, at det har været muligt at få flere doser ud af de modtagne hætteglas end de forudsatte doser.
252 fik vaccination mandag.
30.429 personer har også fået 2. dosis. Det svarer til 0,52 procent af befolkningen.
- I Region Hovedstaden har 60.273 første første stik. Det svarer til 3,25 procent af befolkningen i regionen
- I Region Midtjylland har 41.649 første første stik. Det svarer til 3,13 procent af befolkningen i regionen
- I Region Nordjylland har 19.744 første første stik. Det svarer til 3,34 procent af befolkningen i regionen.
- I Region Sjælland har 21.394 første første stik. Det svarer til 2,55 procent af befolkningen i regionen
- I Region Syddanmark har 39.702 første første stik. Det svarer til 3,25 procent af befolkningen i regionen
Samlet har Danmark mulighed for at købe et antal vacciner, som kan færdigvaccinere 20,4 millioner borgere.
Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, har per 12. januar modtaget en ansøgning om betinget godkendelse fra Astra Zeneca/Oxford University. Hvis EMA’s uafhængige lægemiddeleksperter vurderer, at der er tilstrækkelig dokumentation for vaccinens effekt og sikkerhed, kan en godkendelse foreligge på fredag. Desuden er en vaccine fra Janssen påbegyndt rolling review hos EMA.
Færøerne: 3.073 personer har pr. 26. januar fået første dosis. Det svarer til 5,8 procent af befolkningen. 1 person har også fået anden dosis.
Grønland: Plejehjemsbeboere over 75 år, sundheds- og plejepersonalet samt de mest sårbare patienter er nu vaccineret i Nuuk og Ilulissat. Vaccination er begyndt af plejehjemsbeboere over 70 år, sundheds- og plejepersonalet samt de mest sårbare patienter i Aasiaat og Sisimiut. Vaccinationer i Qaqortoq begynder i denne uge (uge 4).
Sverige: 146.775 doser vaccine er givet pr. 17. januar. Det svarer til 1,43 procent af befolkningen. Der er ikke nyere tal.
Norge: 78.746 doser vaccine er givet pr. 25. januar. Det svarer til 1,47 procent af befolkningen. 1.887 personer har også fået 2. dosis, og det svarer til 0,04 procent af befolkningen. Der er i alt fordel 143.864 doser.
Udvalgte lande i Europa
Storbritannien: 7,04 millioner doser vaccine er givet pr. 25. januar. Det svarer til 10,55 doser pr. 100 personer. 470.478 er også vaccineret anden gang. Storbritannien åbnede 11. januar syv store vaccinationscentre, og håbet er, at centrene kan hjælpe regeringen med at nå sit mål om at få vaccineret alle landets udsatte borgere inden midten af februar. Det drejer sig om cirka 12 millioner mennesker. Vaccinationerne i Storbritannien har hidtil været fokuseret på personer over 80 år, men 18. januar begyndte næste del af vaccinationsplanen, hvor vaccinen tilbydes til personer over 70 år og meget sårbare.
Irland: 143.000 doser vaccine er givet pr. 25. januar. Det svarer til 2,89 doser pr. 100 personer.
Udvalgte lande i resten af verden
Israel: Ca. 3,88 millioner doser vaccine er givet pr. 25. januar. Det svarer til 42,92 doser pr. 100 personer. I alt har 2,66 millioner israelere fået første dosis, mens ca. 1,22 millioner er blevet vaccineret to gange.
Kina: 15 millioner doser vaccine er givet pr. 20. januar. Det svarer til 1,07 doser pr. 100 personer.
Kilder: CDC, Bloomberg, SSI, VG, Our World in Data, Times of Israel, gov.uk, corona.fo, Landslægeembedet i Grønland
Følg med på Sundhedspolitisk Tidsskrift:
Lynoverblik: Dagens tal og vigtigste nyheder om coronavirus
Emner: corona coronavaccine