”For disse børn og unge ældre end fire år med SMA type 2 har Spinraza ikke kunnet dokumentere tilstrækkelig effekt til, at Medicinrådet har godkendt præparatet, så vi er meget spændte på, om risdiplam kommer til at kunne fremvise bedre effekt overfor denne gruppe,” siger Niels Illum.

9 ud af 10 småbørn med dødelig sygdom i live efter to år med konkurrerende middel til Spinraza

Spædbørn med den dødsensfarlige sygdom type 1 spinal muskelatrofi (SMA) fortsætter med at forbedre deres motoriske evner fra måned 12 frem til måned 24 med den det nye middel Evrysdi (risdiplam).

Det viser nye toårsresultater for Evrysdi, som overlæge Niels Illum kalder lovende, men på linje med præparatet Spinraza.

Modsat Spinraza, som skal indsprøjtes i rygmarven, kan Evrysdi indtages oralt. 

Spinal muskelatrofi (SMA) er en sygdom i nervecellerne i rygmarven. Det er de store nerveceller (forhornsceller) i rygmarvens forreste del, der ikke fungerer optimalt. Sygdommen medfører svind af musklerne, fordi de celler, som via nervebanerne signalerer til musklerne, at de skal trække sig sammen, forsvinder. Barnet kommer ofte aldrig til at sidde selv og bliver sjældent mere end et par år, dog afhængig af hvor intensiv vejrtrækningshjælp, der bliver iværksat. Der er dog enkelte undtagelser.

Ifølge studiet FIREFISH, som undersøger anvendelsen af risdiplam overfor SMA type 1-småbørn, viser nye toårsdata, at 88 procent af spædbørnene med SMA type 1 var i live, samt at de efter to års behandling med oralt indtaget risdiplam fortsat ikke havde behov for permanent hjælp af en respirator. Derudover var 59 procent af spædbørnene efter to år i stand til at sidde uden støtte i mindst fem sekunder, vurderet efter Gross Motor Scale of Bayley Scales of Infant og Toddler Development. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Roche, som uddyber resultater fra første del af det eksperimentelle open label kliniske studie, FIREFISH.

65 procent af børnene havde efter to års behandling opretholdt lodret hovedkontrol, 29 procent kunne vende sig selv og 30 procent var i stand til enten selv eller med støtte at opretholde deres egen vægten. Af de spædbørn, der levede to år, opretholdt 100 procent evnen til at synke, og 93 procent var i stand til at indtage føde oralt.

Børn med SMA type 1 er som udgangspunkt enten døde eller i respirator efter to år. Så det, at 88 procent er i live, ikke behøver ilt og selv kan synke og således spise og drikke, når de som nu er mellem godt to og fire år, er ifølge overlæge og klinisk lektor i pædiatri, OUH, Niels Illum, lovende og interessant, men ikke markant forskelligt fra effekterne ved behandling med det allerede godkendte præparat Spinraza (nusinersen):'¨

”De to præparater benytter samme virkningsmekanisme og har grundlæggende samme effekt. Men den store fordel ved risdiplam er, at det kan indtages oralt, og at børnene, der lider af muskelsvigt og åndedrætsbesvær, ikke behøver at blive udsat for bedøvelser og rygmarvsprocedure. Så forudsat, at risdiplam bliver godkendt og ikke er for dyrt eller måske ligefrem billigere end Spinraza, vil det alene af den grund, - at risdiplam kan indtages oralt, - godt kunne gå hen og blive en konkurrent til Spinraza,” siger han.

De oprindeligt 17 børn blev indrulleret i risdiplam-studiet, da de var mellem to og syv måneder gamle med en medianalder på 6,3 måneder, og på tidspunktet for den nye analyse var det yngste barn 28,4 måneder og det ældste 45,1 måned. Det er dog ikke alle børn, som fortsat lever, ifølge Roche's pressemeddelelse:

"Af de 17 spædbørn, der blev behandlet med den terapeutiske dosis, oplevede to fatale komplikationer af deres sygdom ved otte og 13 måneders behandling, og et barn blev trukket tilbage fra undersøgelsen og døde desværre 3,5 måneder senere. Ingen af ​​disse blev tilskrevet af efterforskeren som relateret til risdiplam."

Dataene blev præsenteret på den virtuelle 25. internationale årlige kongres i World Muscle Society, hvor forskergruppen bag studiet oplyste, at der ikke var fundet nye sikkerhedssignaler i det andet år, hvor præparatets sikkerhedsprofil var i overensstemmelse med en tidligere rapporteret sikkerhedsprofil, som dengang viste, at de mest almindelige bivirkninger omfattede feber, infektion i øvre luftvej), hoste, opkastning, diarré og luftvejsinfektion. Den mest alvorlige bivirkning, der opstod hos 24 procent af spædbørnene, var lungebetændelse.

Men der, hvor Niels Illum især ser en selvstændig potentiel fremtid for risdiplam, er ved anvendelse overfor børn og unge med SMA-type 2, som Roche undersøger i et andet studie, nemlig SUNFISH-studiet, i hvilket risdiplam afprøves til børn og unge med SMA type 2 og 3 i alderen fra 2-25 år:

”For disse børn og unge ældre end fire år med SMA type 2 har Spinraza ikke kunnet dokumentere tilstrækkelig effekt til, at Medicinrådet har godkendt præparatet, så vi er meget spændte på, om risdiplam kommer til at kunne fremvise bedre effekt overfor denne gruppe,” siger Niels Illum.

 

 

 

Fakta: Spinal muskelatrofi, SMA

Sygdommen er en arvelig sygdom, som skyldes en defekt i SMN1-genet (Survival Motor Neuron 1). Ved alle personer findes der kopier (SMN2) af SMN1-genet, som til en vis grad erstatter SMN1-genets funktion. 

For at finde en behandling for SMA har forskerne forsøgt at angribe de mekanismer, der forårsager sygdommen, fra flere sider. Lige nu forskes deri at udvikle  medicin, som kan SMA på tre forskellige måder:

1) Ved at erstatte eller korrigere det defekte SMN1-gen. 2) Ved at forbedre det dårligere fungerende SMN2-gen, som er en næsten identisk kopi af SMN1-genet, men som kun danner en lille smule af det funktionelle SMN-protein, Derfor forsøger forskere på forskellige vis at forbedre SMN2-genet. Og 3) Ved at beskytte musklerne for at forhindre tab af muskelkraft eller genoprette muskelkraften.

Risdiplam er ligesom det meget omtalte lægemiddel Spinraza en behandling, der forsøger at modificere det mindre effektive SMN2-backup gen. Medicinen gives som en væske gennem munden modsat Spinraza, som skal injiceres omkring rygmarven.

Emner: Spinraza SMA1

Del artiklen med dine venner