"På sigt bør vi vende op og ned på hele specialestrukturen. Men en god start er, at vi i det mindste indretter os organisatorisk på en mere tværfaglig facon. Det udvikler man på mange steder i udlandet – og med vores projekt nu også her i landet,” siger Lars Iversen.

Professor: "Stokforældet" organisering af det danske sundhedsvæsen tager ikke hensyn til patienters behov

I halvandet år har den første reelle tværfaglige indsats været i gang for patienter med autoimmune sygdomme. Og erfaringerne er foreløbig rigtig gode.

Så gode, at initiativtageren til projektet, professor Lars Iversen, tillader sig at tro, at han er kommet et skridt nærmere sin drøm om en ny og bedre organisering af hospitalernes behandlinger.

”Uden at vi endnu har håndfast evidens, er det min fornemmelse, at vi med vores måde at gøre tingene på, allerede har gjort en stor forskel for mange patienter,” siger Lars Iversen, der ikke tøver med at kalde den måde sundhedsvæsnet i dag er organiseret på for 'stokforældet'.

Ideen bag centret er at tilgå behandlingen af patienterne på en holistisk måde. Typisk giver autoimmune sygdomme symptomer på mange forskellige organsystemer og ikke kun i huden eller leddene. Derfor går man på centret ind og vurderer alle diagnoser og symptomer under ét og skruer en behandlingsplan sammen på den baggrund. Det sker i et tværfagligt samarbejde mellem læger og sygeplejersker fra de relevante specialer samt psykolog, socialrådgiver og diætist .

”Når patienterne oplever symptomerne over det hele, og måske samtidig er overvægtige eller lider af depression, nytter det ikke, at vi som hudlæger, gigtlæger, mave/tarmlæger eller lignende kun ser på det, vi er uddannet til. For på den måde får vi ikke patienterne behandlet for den sygdom de har, men kun for overfladiske symptomer og i forhold til den diagnose de fik i tidernes morgen,” fortæller Lars Iversen.

Nye lægemidler gør tværfaglighed nødvendig

Han mener, at den lodrette specialestruktur, som sundhedsvæsnet bygger på, slet ikke tager højde for, at mange patienter ofte fejler flere ting, der i realiteten har en fælles årsag. Netop denne fælles årsagssammenhæng er noget, lægerne er blevet meget klogere på de senere år, og som efter professorens mening nødvendiggør en helt anden og mere helhedsorienteret måde at gå til sygdomsbehandling på.

Og lægemidlerne til at gøre det muligt popper i disse år også op i stigende omfang. Men lige netop i patienternes forhold til medicin ser han en rigtig god ekstra grund til at gribe dem helt anderledes an:

”Det er nok der, kæden ofte hopper af. Vi skriver recepter på masser af medicin, som patienterne aldrig indløser. Faktisk helt op til halvdelen af dem. Og det viser med al tydelighed, at det ikke bare er en ny pille, de efterspørger. Deres sygdom er meget mere end noget, man kan tage en pille for eller smøre huden med. Og derfor skal de skal tackles på en helt anden måde.” 

Som professoren ser det, er fordelen ved mange af de nye lægemidler, at de virker på tværs og er målrettet en bagvedliggende fælles årsag til mange symptomer. Det gør det endnu mere relevant for lægerne at forholde sig til patienten i fællesskab. Ved at kombinere, hvad de har af medicin på hver deres hylde, kan de nå frem til det helt rigtige miks, som hjælper patienten hele vejen rundt. Noget andet er, siger han, at i situationer, hvor en patient for hver af sine symptomer ligger i underkanten af at opfylde kriterierne for at få den rette behandling – der f.eks. både kan hjælpe på huden og leddene – kan chancen være større for at få den, hvis man i stedet vurderer det samlede billede.

Håber på flere gode argumenter

Sin mavefornemmelse af, at de foreløbige erfaringer er gode, bygger han bl.a. på interviewundersøgelser med nogle af patienterne, som viste sig meget positive. Og han kan også komme med talrige solstrålehistorier, f.eks. om patienter, der har været ude af arbejdsmarkedet i lang tid og er kommet tilbage, har tabt sig markant, er holdt op med at ryge og lign. Det betyder ikke, at alle patienter skal behandles i et center som dette, påpeger han. Mest relevant vil det altid være for de hårdest ramte patienter, som har flere diagnoser, der griber ind i hinanden.

Noget af det, Lars Iversen håber at opnå med forsøget i Aarhus er en afklaring af, om det nu også er så god en ide, som han mener, og desuden at man får flere, bedre og mere hårdtslående argumenter for, at det giver mening for lægen at gå lidt uden for sit eget speciale og arbejde mere sammen med kolleger fra andre specialer og mere holistisk i forhold til patienterne.

Øget tværfaglighed på vej overalt

I andre dele af landet følger læger og andre med stor interesse forsøget i Aarhus.

”Nogle vil måske mene, at de allerede arbejder tværfagligt, fordi to specialer mødes og ser en patient. Men det er jo ikke gjort med det. Og det er, hvad vi rigtig gerne vil signalere med vores projekt her. Patientens behov er at blive grebet der, hvor de er med alle deres symptomer og blive behandlet på tværs. På den måde bliver chancen også meget større for, at de faktisk tager den nødvendige medicin, og vi dermed opnår et bedre resultat – både til gavn for patienten selv og for samfundsøkonomien,” fastslår Lars Iversen.

På spørgsmålet om, hvordan han ser billedet af sundhedsvæsnet om 10 år, lyder svaret, at han er 100 procent sikker på, at der til den tid vil være tværfaglige klinikker mange steder i hele kongeriget:

”Det er en udvikling, som vi kan se allerede er godt i gang internationalt. Og den kommer også her. Men det vil tage tid. På sigt bør vi vende op og ned på hele specialestrukturen. Men en god start er, at vi i det mindste indretter os organisatorisk på en mere tværfaglig facon. Det udvikler man på mange steder i udlandet – og med vores projekt nu også her i landet,” siger Lars Iversen.

 

 

Samarbejde med patientforeninger

Nationalt Center for Autoimmune Sygdomme er placeret på afdelingen for Hud- og Kønssygdomme på Aarhus Universitetshospital. Det er opstået på baggrund af en fire-årig bevilling fra Sundhedsministeriet på i alt 18 mio. kr. til et projekt for udvikling af behandlingsprincipper på området for autoimmune sygdomme. Centret blev indviet i marts 2019 og modtog de første patienter måneden efter.

Den tværfaglige stab består på lægeside af en dermatolog, en gastroenterolog og en reumatolog. Desuden er der tre sygeplejersker fra samme specialer. Og hertil kommer en diætist, en socialrådgiver og en psykolog plus to sekretærer.

Projektet er kommet i stand gennem et samarbejde med patientforeningerne FAIM (Foreningen for Autoimmune Sygdomme) og De Autoimmune.

De autoimmune sygdomme tæller over 400 i alt. Derfor har centret været nødt til at vælge ud og har valgt at fokusere sin indsats på psoriasis, rygsøjlegigt, leddegigt, kronisk inflammatorisk tarmsygdom (Crohn og colitis ulcerose) samt hudsygdommen HS (hidrosadenitis). Alle kroniske sygdomme, som ofte er svære for patienterne at leve med.

Projektet kører som et registreringsstudie, for at kunne konkludere på det og få noget evidens for, hvad der virker.

Patienterne skal have minimum to diagnoser, som de sættes i behandling for i seks måneder. Derefter afsluttes de og sendes retur til deres oprindelige hospitalsafdeling. Blandt deltagerne trækkes der lod om, hvem der skal behandles hvordan. For hver tre patienter skal to således behandles på centret, mens en skal fortsætte den traditionelle behandling.

Del artiklen med dine venner