"Hvis vi bare henviser vores patienter med fysiske sygdomme til somatikken, ved vi, at de sjældent møder op," siger René Ernst Nielsen.

Somatiske læger går stuegang på psykiatrisk hospitals sengeafdelinger

Mennesker med psykiatriske lidelser bliver også fysisk syge – endda oftere og mere end befolkningen generelt. Alligevel halter behandlingen af deres fysiske tilstande gevaldigt, hvilket medvirker til disse patienters overdødelighed.

Derfor er der brug for en bedre forståelse for sammenhængen mellem fysisk og psykisk sygdom. Og her kan især et bedre samarbejde mellem psykiatriske og somatiske læger være en del af løsningen.

”På samme måde som kræftpatienter drøftes på konferencer, hvor læger med forskellige specialer er til stede, bør man gøre det i forhold til psykiatriske patienter, der også er fysisk syge. Typisk lider mange af disse patienter af diabetes, overvægt, forhøjet kolesterol og blodtryk. Så et forum bestående af psykiatere, kardiologer, endokrinologer og neurologer ville kunne gøre en stor forskel, idet vi med en bedre rådgivning og vejledning på tværs kunne sikre en optimal behandling af de psykiatriske patienter, og dermed reducere overdødeligheden,” siger René Ernst Nielsen, overlæge ved Enhed for Bipolar Lidelse ved Psykiatrien, Aalborg Universitetshospital, og ny professor i psykiatri ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Hurtigere behandling nødvendig

Forudsætningen for at få etableret sådanne fora/konferencer er imidlertid en holdningsændring, mener han – både blandt psykiaterne og de somatiske læger. Som det er i dag holder psykiaterne sig tilbage med at behandle deres patienters fysiske sygdom og sender dem i stedet videre til egen læge – med risiko for, at patienterne ikke får taget kontakten og derfor ikke bliver behandlet. Omvendt holder de somatiske læger sig også tilbage med behandling, da de ikke ved, hvordan de tackler de psykiatriske patienter. Kendsgerningen er derfor, at psykiatriske patienter i somatikken ikke undersøges så grundigt som andre, lige som der går længere tid, før de kommer i behandling.

”Disse forhold er med til at skabe den overdødelighed, der ses i gruppen af patienter med de sværeste psykiatriske tilstande. Og skal vi den til livs er der brug for, at de psykiatriske patienter kommer hurtigere i behandling også for deres fysiske sygdomme. Derfor ville det være godt, hvis vi i psykiatrien blev rustet til at opstarte den nødvendige behandling af vores patienter, lige som man i somatikken blev bedre rustet til at tackle patienter med psykiske lidelser,” siger han og understreger også, at man for at sikre patienterne en ligelig behandling kan være nødt til at gøre forskel i behandlingstilbuddene.

De patienter, som i første omgang burde høste gavn af en hurtigere udredning og behandling, er dem med de tungeste psykiatriske tilstande, såsom skizofreni, bipolar lidelse, svær depression og svære personlighedsforstyrrelser, idet det også er dem, der står for den største del af overdødeligheden. 

Somatiske læger går stuegang i psykiatrien

Men der skal mere til at komme overdødeligheden blandt psykiatriske patienter til livs. For ud over de faktorer, som René Ernst Nielsen kalder systemmedierede, er der også nogle patientrelaterede, som har at gøre med deres medicin og livsstil.

I forhold til medicinen er det en fortælling med to sider, påpeger han. På den ene side har visse psykiatriske lægemidler nogle bivirkninger, der påvirker patienternes vægt, kolesterol, blodtryk m.m. og gør dem mere fysisk syge. Mere entydigt er det imidlertid, at de psykiatriske patienter har en livsstil, der påvirker deres dødelighed negativt. De dyrker mindre motion, spiser mindre fornuftigt, ryger mere, er dårligere til at søge læge osv. Noget andet er, at man ved, de generelt har en mindre forståelse for fysisk sygdom og ikke er så opmærksomme på deres fysiske symptomer. Desuden har de sværere ved at følge en behandling, både den for de psykiatriske og de fysiske tilstande. Endelig kan der, i forhold til de patientrelaterede faktorer, også være en øget arvelig disponering for fysisk sygdom på spil, ifølge professoren.

Mens lægerne i psykiatrien altså bør blive bedre til at opstarte behandlinger, vil lægerne i somatikken have gavn af at vide, at de psykiatriske patienter ikke skal behandles som befolkningen i almindelighed, da de kan have vanskeligere ved at følge behandlingen. Man vil altså ikke komme ret langt med råd til kostomlægning og mere motion. Derfor kan der være gode grunde til at sætte tidligere ind med medicinsk behandling, end man ellers ville gøre, og potentielt også tænke patienterne som i en særlig risikogruppe, der kræver intensiveret behandling, påpeger René Ernst Nielsen.

Han fortæller, at man i psykiatrien i Aalborg har taget hul på en ny praksis, som skal føre til en bedre behandling af de psykiatriske patienters fysiske sygdomme. Bl.a. har man fået medicinske læger til at gå stuegang på det psykiatriske hospitals sengeafdelinger.

”Det gør vi på baggrund af vores erfaring, som har vist, at det har en effekt. For hvis vi bare henviser vores patienter med fysiske sygdomme til somatikken, ved vi, at de sjældent møder op. Så ved at lægen kommer her, har vi en større chance for at få sat dem i behandling,” som han siger.

René Ernst Nielsen er også forskningsansvarlig for almen voksenpsykiatri ved psykiatrien i Aalborg. Her leder han eksempelvis et forskningsprogram for mortalitet og morbiditet, som bl.a. sker i samarbejdsfladen mellem psykiatri og somatik.

Del artiklen med dine venner