"Det er påfaldende, hvor mange restriktioner folk har været med til at efterleve af frivillighedens vej under krisen,” siger Henrik Vestergaard.

Eksperter: En dialog om massevaccination er nødvendig

En bred debat om covid-19 vacciner er på vej og kan blive heftig. Ifølge to eksperter bør myndighederne tage en aktiv dialog med befolkningen - og anerkende skepsis - frem mod en sandsynlig massevaccination.

De senere år er en regulær antivaccine - eller antivax - bevægelse opstået i Vesten. En bevægelse, der snart vil få øget fokus, siden vi sandsynligvis står på tærsklen til en historisk vaccinedebat som følge af de katastrofale følger af covid-19-pandemien.

En lang række covid-19 vacciner er nemlig på vej. Faktisk er mange tusinde frivillige forsøgspersoner allerede vaccineret rundt omkring på kloden i fase 3 (masse-testfasen), mens mindst to godkendte vacciner ifølge de fleste eksperter vil være på banen i 2021. Sandsynligvis flere. 

Lone Graff Stensballe er overlæge i pædiatri på Rigshospitalet og professor i pædiatrisk vaccinologi og infektionspædiatri på Københavns Universitet. Hun mener, at det i denne debat er vigtigt at huske vaccinens grundlæggende effekt på vores arts sundhedstilstand.

”I en virkelighed, hvor vacciner har været det mest sejrrige sundhedstiltag, mennesket har opfundet, er det svært for mig at se, at der skulle være et overvældende negativt billede af vacciner. Vaccinen har f.eks. udryddet en sygdom som kopper, som i alvorlighed kan give corona baghjul i meget høj grad,” siger hun.

Opbakning til vaccine er usikker

Imidlertid kan man fornemme en frygt for, at den store opbakning til en vaccine, som f.eks. en YouGov undersøgelse foretaget for Medicinske Tidsskrifter indikerer (LINK ind), vil sive. Lone Graff Stensballe opfordrer til dialog og anerkender skepsis.

”Her mener jeg, at man må tage en debat med befolkningen - en åben dialog om bekymringer. Man må erkende og respektere, at det er ok, at folk er skeptiske over for vacciner,” siger hun og understreger:

”Antivaxerne er faktisk ganske få, men mange har en skeptisk holdning til vacciner. Det er et mønster, jeg også ser i min egen dagligdag. Der er simpelthen en stor usikkerhed i befolkningen angående vacciner,” siger Lone Graff Stensballe. 

Hun bakkes op af Henrik Vestergaard, vicedirektør i Lægemiddelindustriforeningen. Han er enig i, at en bred dialog er nødvendig.

”Man skal være meget påpasselige med at stoppe andre mennesker i kasser. Man må respektere deres holdning og deres bekymring, men selvfølgelig ikke deres fake-facts. Men jeg synes, at man skal passe på med at sige, at skepsis kun kommer fra antiwaxere,” siger han og tilføjer:

”Man kan da møde holdninger, der er så unuancerede, at man modarbejder noget, som ellers er god praksis. Her tror jeg på dialog. Nogle folk sætter sig så i en kasse, hvor de ikke vil lytte, men så vidt muligt vil vi gerne diskutere med mennesker.”

Fake news er en udfordring

Angående spredning af misinformation har Lægemiddelindustriforeningen valgt ikke at gå ind og blande sig i alt den fake news, de opdager.

”Hvordan man håndterer fake news er et godt spørgsmål. Vi har valgt ikke at gå ind og puste til de debatter på nettet, fordi vi kan komme til at puste til konspirationsteorier. Her sætter vi vores lid til myndighederne, som kommunikerer rigtig godt. Vi går dog imod misinformation i mainstream-medierne,” forklarer Henrik Vestergaard og uddyber sin tilgang:

”Vi arbejder på at promoverer den gode historie, men går altså ikke direkte i rette med fake news på f.eks. Facebook. Vi går heller ikke ud og irettesætter en influencer, men vægter i stedet den generelle dialog.” 

Ifølge Lone Graff Stensballe har vaccineområdet et kæmpepotentiale for fake news, og derfor skal sundhedsmyndighederne fortsat agere velgennemtænkt.

”Sundhedsmyndigheder vil gøre klogt i at tage kritik ekstremt alvorligt - og evt. kun give covid-19-vaccinen til personer med den højeste risiko i begyndelsen. Efter en periode kan man begynde at distribuere mere bredt,” mener hun.

Umiddelbart vil hun dog ikke ønske selv at lade sig vaccinere mod covid-19, siden hun ikke er i risikogruppen. ”Jeg vil heller ikke anbefale mine børn at blive vaccineret, siden de har en alder af 22, 20, 17, 13 og 10 år. Jeg vil først vide noget mere om vaccinen – jeg vil have noget viden om langtidseffekten,” siger hun og uddyber:

”Det vil være fint at se vaccinen ’in action’ et år eller to. Og vær opmærksom på, at yngre, raske mennesker ikke selv kan vinde særligt meget ved at tage vaccinen.”

 

 

Danskernes holdning til vacciner i lyset af covid-19

Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Medicinske Tidsskrifter fra 6. august til 13. august 2020 via 1.000 repræsentativt udvalgte respondenter.

Se hele undersøgelsen her 

Nogle udvalgte resultater fra undersøgelsen:

  • 24 procent erklærer, at der blevet mere positive over for en vaccine under coronakrisen, mens kun tre procent er blevet mere negative. To tredjedele (67 procent) erklærer, at deres holdning er uanfægtet.
  • 56 procent ville helt sikkert tage en godkendt vaccine mod covid-19, hvis den var tilgængelig nu, mens 29 procent ’sandsynligvis’ ville tage den. Kun seks procent erklærer, at de ikke ville tage vaccinen.
  • 88 procent er blevet klogere på, at epidemier kan vælte det danske sundhedsvæsen (30 procent i meget høj grad, 34 procent i høj grad og 24 procent i nogen grad).
  • 31 procent forventer øget sygdomsbekæmpelse i fremtiden ved hjælp af vacciner.
  • 72 procent er enten ’enig’ eller ’helt enig’ i, at ”vi alle bør være forpligtede til at modtage eventuelle vacciner for at beskytte andre og svagere medborgere”.
  • 72 procent mener, at ”man lovmæssigt bør kræve, at svage eller udsatte samfundsgrupper lader sig vaccinere mod covid-19 eller en anden ny epidemi” (22 procent i nogen grad, 22 procent i høj grad og 28 procent i meget høj grad).

Kilde: YouGov

 

 

Emner: vaccination corona

Del artiklen med dine venner