Vaccineskepsis blegner: Overvældende opbakning til vaccinationsprogram for børn

Selvom kendskabet til børnevaccinationsprogrammet er begrænset, og mange ikke ved, hvilke vacciner, det omfatter, er der alligevel solid opbakning til det. Og selv om der skulle blive føjet endnu en vaccine til programmet, vil danske forældre stadig følge det.

Det viser en undersøgelse, som Sundhedspolitisk Tidsskrift står bag.

Helt overordnet svarer 93 procent af de adspurgte i undersøgelsen, at de følger børnevaccinationsprogrammet fuldstændig, mens seks procent gør det delvist. Nul procent svarer, at de slet ikke følger det. Dermed ser det ud til, at den skepsis, som herhjemme har fyldt meget i debatten om vacciner, i realiteten er meget lille. Og man kan dermed konkludere, at danskerne har tillid til sundhedssystemet og Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Undersøgelsen er gennemført af analyseinstituttet YouGov for Sundhedspolitisk Tidsskrift. Der er i april i alt gennemført 1.009 interviews med et repræsentativt udsnit af forældre til børn i alderen nul til seks år.

Målet med undersøgelsen var at afdække realiteterne bag de meget følelsesladede udsagn, der har præget debatten. 

Næsten alle følger vaccinationsprogrammet

En anden del af debatten om vacciner har gået på hvilke og hvor mange vacciner, vaccinationsprogrammet skal indeholde. I Danmark er der færre med end i de øvrige nordiske lande. F.eks. vaccineres finske, svenske og norske børn mod rotavirus, og finske børn desuden for skoldkopper. Derfor har læger fremført ønsker om at få harmoniseret vaccinationsstrategierne på tværs af landene, lige som andre læger er kommet med konkrete ønsker, bl.a. om at få tilføjet skoldkopper til vaccinationsprogrammet. Fra myndighedernes side har der været udtrykt skepsis over for at føje flere vacciner til, da man frygter, at tilslutningen til programmet så vil falde. Men dette argument aflives altså nu af den aktuelle undersøgelse, hvor otte af ti adspurgte svarer, at de helt sikkert eller højst sandsynligt stadig vil følge børnevaccinationsprogrammet, selv om det kommer til at rumme endnu en vaccine.

Argumentet om, at jo flere vacciner i programmet, des mindre tilslutning, er bl.a. fremført af Sundhedsstyrelsen. De ønsker dog ikke at kommentere denne nye undersøgelse. 

Mange ved ikke hvilke sygdomme, der vaccineres for

Men selvom tilslutningen til børnevaccinationsprogrammet er stor, ved flertallet af forældre ikke, hvor mange sygdomme, der er med i børnevaccinationsprogrammet, lige som endnu færre ved, hvilke sygdomme det er. De fleste har styr på mæslinger, røde hunde, fåresyge, polio, stivkrampe, kighoste og difteri, men derefter er det kun de færreste, der ved, hvad børnene egentlig bliver vaccineret for. F.eks. er der stor usikkerhed omkring skoldkopper. Her er det 22 procent af de adspurgte, der mener, at sygdommen skoldkopper er med i vaccinationsprogrammet, hvilket den ikke er. Og 46 procent mener, at der slet ikke findes en vaccine mod skoldkopper.

Skoldkopper er en stor belastning

Blandt danske læger har der været fremført ønsker om, at skoldkoppevaccinen bliver inkluderet i vaccinationsprogrammet. Det blev den i Finland i 2017, hvor myndighederne derfor forventer snart at have udryddet skoldkopper og derved at spare samfundet mange penge og mange sygefraværsdage blandt forældrene.

Og noget tyder på, at der også herhjemme vil kunne spares både sygedage, penge og bekymringer, hvis skoldkoppevaccinen gøres til en del af programmet. Ifølge YouGov-undersøgelsen har ikke færre end 41 procent af børnene haft skoldkopper, hvor langt hovedparten (92 procent) har været påvirket i en eller anden grad, mens otte procent var meget påvirket. 

At skoldkopper er en stor belastning for familien ses af det for hvert barn gælder, at de var syge fem-seks dage. Og for 32 procent var det syv dage eller flere. For de fleste af forældrene betyder det fravær fra arbejdet i adskillige dage.

Kvinderne trækker læsset

Værst er det for kvinderne, når barnets skoldkoppesygdom trækker ud. Således har næsten en fjerdedel af dem fravær fra jobbet i mere end fem dage, mens det samme kun gælder for otte procent af mændene. Både mænd og kvinder sig utilstrækkelige, når deres barn bliver syg af skoldkopper – dog igen flest kvinder. Her er det hver tredje, der i høj eller meget høj grad føler sig utilstrækkelig, mens det samme gælder en femtedel af mændene.

Når det handler om skoldkopper viser undersøgelsen også, at forældrene langt hen ad vejen tager smitteudviklingen i egne hænder. Således har over halvdelen af dem enten allerede – eller kan finde på det – opsøgt andre børn med skoldkopper. Primært for at få sygdommen overstået, mens barnet er lille (61 procent), men for en fjerdedels vedkommende også for at kunne passe det ind i deres arbejdsliv. Mange svarer også, at det er for at de så ikke længere skal spekulere på, om barnet bliver sygt. For det gør de, ifølge undersøgelsen, som viser, at 63 pct. tænker på, om deres barn bliver smittet af sygdom i daginstitutionen.

 

 

Fakta: Det danske børnevaccinationsprogram

3 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV-1
5 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV-2
12 mdr. difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV-3
15 mdr. MFR 1 
4 år MFR 2 
5 år difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination
12 år HPV 1 og 2

Tetanus: Mod stivkrampe 

Hib: Meningitis og strubelågsbetændelse forårsaget af bakterien Haemophilus influenzae type b 

PCV: Meningitis og blodforgiftning forårsaget af pneumokokbakterien Streptococcus pneumoniae

MFR: Mæslinger-fåresyge-røde hunde

 

 

Relaterede artikler

Emner: børnevaccinationsprogram vaccination

Del artiklen med dine venner