”Der er ikke nok viden om B12-mangel hos de praktiserende læger. Det falder måske tilbage på mig og andre med ekspertise, for vi kan blive bedre til at informere om det,” siger Johan Arendt.

Specialist: Praktiserende læger ved ikke nok om B12-mangel

Patienter med mangel på B12 skal i behandling, inden skaderne er irreversible. Men de praktiserende læger er ikke gode til at spotte symptomer, mener ekspert.

Ud over en række neurologiske skader kan mangel på B-12 vitamin medføre blodmangel, men symptomerne kan være meget forskellige, og der mangler viden på feltet.

Ældre, diabetikere, veganere og folk med autoimmune sygdomme er alle i fare for at udvikle B12-vitaminmangel. Det er måske kendt i faglige kredse. Men måske ikke hos alle praktiserende læger.

Sådan lyder det fra læge og forsker ved Aarhus Universitetshospital, Johan Arendt, som er specialist på området.

”Der er ikke nok viden om B12-mangel hos de praktiserende læger. Det falder måske tilbage på mig og andre med ekspertise, for vi kan blive bedre til at informere om det,” siger Johan Arendt og uddyber, at det er en agenda, han tager med rundt til kolleger, f.eks. ved undervisning og i videnskabelige selskaber.

”Specialisterne kan blive bedre til at stikke hovederne sammen og se på, hvordan vi får viden ud. Som specialister er vi tilgængelige, og fagpersoner må gerne ringe til os,” understreger han.

Johan Arendt påpeger, at to procent af danskerne får medicin med B12-vitamin, hvorfor viden på området er så vigtig at få ud til de praktiserende læger.

”Vi må gøre os klart, hvordan vi som fagfolk bedst muligt kan forebygge, diagnosticere og behandle den her sygdom korrekt,” siger han.

Symptomer, faldgruber og to myter

De fleste med B12-mangel vil have symptomer, som ikke fremstår akutte, siden det ​ofte er en snigende tilstand. I den forbindelse er der en række faldgruber ift. at spotte symptomerne. 

For det første skal man have tanken, påpeger Johan Arendt.

”Tidligere betragtede man f.eks. B12-mangel som en sygdom, der altid gav blodmangel, og det er stadig en sejlivet myte. Man behøver imidlertid ikke have blodmangel i denne sammenhæng, og det har man faktisk vidst i omkring 30 år,” siger Johan Arendt og understreger, at den praktiserende læge skal være særligt opmærksom på udtalt træthed, mave- og tarmproblemer og/eller hukommelsesbesvær.

”Det næste er, at man skal være skeptisk over for, om de svar, man får fra blodprøver - f.eks. lavt B12 i blodet, stemmer overens med ens mistanke om B12-mangel baseret på symptomer. Hvis man har et blodsvar, man er i tvivl om, ​bør man uddybe med andre undersøgelser eller blodprøvesvar,” siger forskeren.

De undersøgelser kan foretages på meget forskellige måder, ​og det afhænger af den enkelte patient og dennes symptomer.  

”Jeg hælder til, at man bruger blodprøve​svar sammen med den kliniske vurdering for at stille diagnosen B12-mangel.”

En anden myte er, ifølge Johan Arendt, at man kan komme til at give patienterne for meget B12.

”Lægerne bør ikke holde sig tilbage med at give hyppige indsprøjtninger, hvis de lindrer patientens symptomer,” siger han og uddyber:

”De opslagsværker, vi har, siger, at man skal give indsprøjtninger hver uge i 8-12 uger. Men fra internationale undersøgelser ved vi, at det ikke er nok for alle patienter. Her må man tage snakken med hver patient om, hvad der er den bedste behandling for den enkelte.”

Individuel behandling essentiel

Behandlingen af B12-mangel er typisk meget forskellig fra person til person. Men der foreligger solid dokumentation for, at standardbehandlingen er effektiv til at modvirke blodmangel (såfremt dette er et problem hos patienten).

”Vi kan måle, at blodmanglen bedrer sig, mens det er mere usikkert med de andre behov, f.eks. ift. hukommelsesbesvær, føleforstyrrelser, maveproblemer etc. Men vi har desværre ikke solide undersøgelser, der viser, hvordan afvigelserne fra standardbehandlingen påvirker patienternes symptomer eller dødelighed. Vi ved til gengæld, at en del patienter er utilfredse med standardbehandlingen, og så må man altså individualisere behandlingen,” siger Johan Arendt.

Propatienter: Hvordan kan man som læge med fordel gøre det?

”Det er et godt spørgsmål, for det er lidt underligt felt. Vores viden tager udgangspunkt i blodprøvevurderinger og ikke i patientoplevelser - den del er ret uopdaget land. Før anden verdenskrig døde patienterne en lang og smertefuld død, men så kom en ny behandling - lidt som vi kender i dag - og med diagnostiske redskaber fik man skabt lidt af et mirakel dengang. Måske er det derfor, man ikke tog spadestikket dybere. I dag er det et reelt  problem, at vi mangler nyere forskning. Forskning, som tager udgangspunkt i patientens symptomer og effekten af behandlingen på disse.”

Regioner behandler forskelligt

Som noget forholdsvis nyt har man fundet ud af, at patienter med B12-mangel er blevet behandlet vidt forskelligt i ​de fem danske regioner. Det påpeger Johan Arendt og tilføjer, at det afspejler sig både i antal blodprøver samt test med deraf følgende antal recepter udstedt på B12- medicin.

De store geografiske forskelle udmønter sig f.eks. ift. Nordjylland og Sjælland. I Nordjylland går de mere aggressivt til værks, mens sagen er en anden på Sjælland.

”Man behandler og tester langt flere i Region Nordjylland end f.eks. i Region Hovedstaden. Men vi har ingen data, der kan forklare forskellene, eller kan redegøre for, om det gøres rigtigt eller forkert, regionerne imellem. Det fortæller mig at vi har brug for klinisk anvendelige retningslinjer for alle landets læger,” siger Johan Arendt.

 

 

Relateret artikel

 

Emner: b12

Del artiklen med dine venner