Nyt håb for prostatakræft-patienter, der ikke har andre tilbud

ASCO: Mænd, som oplever, at hormonbehandling alene ikke længere kan holde deres prostatakræft i ro, og PSA-tallet begynder at stige - men som endnu ikke har fået metastaser, har hidtil ikke haft et behandlingstilbud. Men nu viser nye resultater fra ikke færre end tre studier på kræftkongressen ASCO, at en ny lægemiddelklasse, de såkaldte anti-androgene præparater, øger overlevelsen markant. Kræftlægen Andreas Røder mener, at Medicinrådet skal genoverveje indikationen for denne lægemiddelklasse.

I september sidste år gav Medicinrådet nemlig en kold skulder til et af disse lægemidler, nemlig enzalutamid (produktnavnet er Xtandi).

Dengang lød dommen således: ”Medicinrådet anbefaler ikke enzalutamid i kombination med androgen deprivationsterapi (ADT) som mulig standardbehandling til højrisiko ikke-metastaserende kastrationsresistent prostatakræft. Medicinrådet finder, at der ikke er et rimeligt forhold mellem lægemidlets kliniske merværdi og omkostningerne ved behandling med enzalutamid i kombination med ADT sammenlignet med dansk standardbehandling, som er ADT alene.”

Men nu er der kommet overbevisende data fra tre studier på ASCO, som sætter to streger under, at den nye generation af anti-androgene præparater øger overlevelsen ved kastrationsresistent prostatakræft, hvis behandlingen startes før, at man opdager metastaser, og når der er hurtigt fordoblende PSA-tal. 

Kort opsummeret lyder resultaterne fra anti-androgen + ADT-grupperne i de tre studier sammenholdt med placebo + ADT:

  • Enzalutamid (Xtandi) + ADT giver øget median overlevelse på 11 måneder, svarende til 27 procent, viser resultaterne fra PROSPER (Abstrakt 5515).
  • Apalutamid (Erleada) + ADT giver en øget median overlevelse på 14 måneder, svarende til 22 procent, viser resultaterne fra SPARTAN (Abstrakt 5516).
  • Darolutamid (Nubeqa) + ADT giver en øget median overlevelse på 14,9 måneder, svarende til 31 procent, viser resultaterne fra ARAMIS (Abstrakt 5514).

De tre studier blev ikke-blindet i løbet af undersøgelsen på grund af de gode resultater, og patienter fra placebogrupperne i de tre studier overgik til at få rigtig behandling og ikke kun placebo.

”De nye resultater fra disse studier er så markante, at Medicinrådet må genoverveje, om indikationen for denne lægemiddelklasse ikke skal udvides,” siger Andreas Røder, overlæge og leder af Copenhagen Prostate Cancer Center på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet.

”De ansvarlige for studierne har ventet spændt på at kunne opdatere og offentligøre de her data, så de kunne vise, at effekten ikke kun gælder metastasefri overlevelse, men også generel overlevelse. Med disse opdateringer vil jeg sige, at nu bliver det meget, meget svært at tilbageholde denne type behandling til denne patientgruppe,” siger Andreas Røder. 

Han bakkes op af ledende overlæge Bettina Nørby i urinvejskirurgi ved Vejle Sygehus, som forventer, at Medicinrådet tager præparaterne op til overvejelse igen. Hun har bidraget til PROSPER-studiet, som undersøger enzalutamid.

”Jeg tænker, at Medicinrådet nu vil genoverveje deres beslutning, for studierne viser ret tydelige resultater,” siger Bettina Nørby,.

Professor: ”Både klinikere og rådet har et ansvar nu”

Resultaterne rejser dog nogle problemstillinger, mener Andreas Røder.

”For det første begynder lygten nu at lyse kraftigt tilbage på Medicinrådet, som tidligere har afvist at udvide indikationen. Den beslutning må de nu genoverveje. Det næste er så, at lygten også peger frem på klinikerne, som får ansvar for at anvende præparaterne med retsmæssig omhu,” siger Andreas Røder og uddyber:

”Vi skal overveje, om præparaterne rent faktisk skal anvendes før detekterbare metastaser, som studierne antyder, eller om vi alligevel skal vente til senere i sygdomsløbet, hvor præparaterne kan være med til at dulme symptomerne fra sygdommen.” 

”Hvis man begynder for tidligt, vil resistensen sandsynligvis også opstå tidligere. Og så kan man ende i en situation, hvor du har brændt alle dine behandlingsmuligheder af tidligt i forløbet. Det er et spørgsmål om, hvornår du vil skyde dine gråspurve og med hvilke kanoner.”

I virkeligheden skal der mere forskning til, hvis det skal afgøres, hvilke behandlinger på hvilke tidspunkter der vil være de bedste for patienterne på lang sigt, vurderer Andreas Røder.

”Vi mangler studier, hvor vi afprøver forskellige behandlingssekvenser. Vi skal tegne et diagram over, hvornår vi anvender de forskellige kanoner. Nogle gange kan det være godt at vente med at give medicin, inden sygdommen udvikler sig, også selvom tidlig behandling viser en umiddelbar overlevelsesfordel.”

 

 

 

 

 

Emner: asco2020

Del artiklen med dine venner