”Ved de kendte influenzaepidemier tager man ikke den slags tiltag, men ved nye ukendte influenzaer, sættes beredskabet også i gang. I forbindelse med udbruddet af den såkaldte svineinfluenza forberedte vi os reelt på noget, der ligner det billede, vi ser med coronaen i dag,” siger Torben Mogensen.

Hospitalsekspert: Influenza kan koste flere liv, men corona kan lægge et hospitalsvæsen ned

Det er i nogen grad psykologi, der gør, at vi tager drastiske midler i brug i kampen mod covid-19. Influenza kan koste lige så mange eller flere dødsfald, men coronavirussen risikerer at lægge hospitalsvæsnet ned, hvis epidemien ikke bremses, siger formand for Lungeforeningen og tidligere vicedirektør for Hvidovre Hospital, Torben Mogensen. Årsagen er, at vi behandler nye ukendte vira langt mere intensivt, end vi behandler influenza, siger han.

Alle øjne har i ugevis været rettet mod Italien, hvor coronaepidemien koster flere liv end i noget andet land. I alt er 4.825 italienere i skrivende stund døde af corona. 53.578 italienere er smittet, og alene lørdag døde 793 personer af coronavirus. Udviklingen i Italien har bragt de fleste europæiske lande i yderste alarmberedskab.

Det nye er imidlertid ikke, at epidemier koster mange liv i Italien, det nye er, at coronaepidemien har lagt landets ellers velfungerende hospitalsvæsen ned.

I årene 2013-2017 kostede influenzaepidemier gennemsnitligt 17.017 italienere livet hvert år, men selv ikke i influenzasæsonen 2016/2017, hvor der var 5.5 mio. tilfælde af influenza i Italien, og 24.981 mennesker døde af smitten i løbet af 20 uger, blev sundhedsvæsnet påvirket i en grad, der tilnærmelsesvis minder om det, man ser i Lombardiet i disse uger.

Ligesom coronasmitten følger influenzaepidemierne en klokkeformet kurve med flest tilfælde og dødsfald midt i sæsonen og færrest i starten og slutningen, og det er peaket på kurven, der har potentiale til at sætte også det danske sundhedsvæsen under pres. Det sker imidlertid ikke under influenzaepidemierne. Selv hvis de 24.981 influenzadødsfald i Italien i vinteren 2016-2017 havde været jævnt fordelt over de tyve uger, som sæsonen varede, ville det have været 1.249 døde om ugen. Disse dødsfald og sygdomstilfælde absorberede det italienske samfund og sundhedsvæsen imidlertid, uden at hospitalerne måtte lægge intensivpatienter på gangene, og uden at udmattede læger stod i den umulige situation at have to eller flere kritisk lungesyge patienter, men kun en respirator, og uden at de døde skulle køres væk i militærlastvogne.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) har med hjælp fra landets førende eksperter og en let forståelig planche (se grafikken) gennem de seneste uger gentagne gange forklaret, at det ikke er coronasmitten i sig selv, men antallet af smittede på en gang, der udgør en trussel. Med for mange smittede kan sundhedsvæsnet ikke følge med, og det kan føre til unødige dødsfald både blandt coronapatienter og patienter med andre akutte sygdomme.

Men når de 24.981 influenzadødsfald, som skete i Italien i løbet af 20 uger i vinteren 2016-2017 ikke pressede det italienske sundhedsvæsen på samme måde, er der ifølge formand for Lungeforeningen, tidligere hospitalsdirektør og anæstesilæge Torben Mogensen en enkel forklaring: Influenzapatienter kommer sjældent på hospitalet.

”Det er rigtigt, at der er mange flere, der dør af en influenza-epidemi, men det belaster ikke hospitalerne på nær samme måde. I forhold til de kendte typer influenzavirus har vi flokimmunitet på grund af vaccinerne, men når der kommer en ny influenza, som man for eksempel så med den spanske syge, så går det også galt. Men det er fordi, patienterne ikke bliver behandlet. Det gør vi heller ikke i Danmark. Der går det ind under det, vi kalder naturlig død,” siger Torben Mogensen.

Samfundet har med andre ord accepteret, at influenza koster et vist antal liv hvert år.

”Hvis man skal sige det lidt hårdt, så skal jo døden have en årsag, og hvis man i forvejen er meget syg, er influenza en af de ting, der kan vælte læsset. Sådan er det bare, og det gør man ikke så meget ud af,” siger Torben Mogensen.

Rammer de ældre

Sådan er det ikke med Covid-19. De almindelige influenzaepidemier koster flest liv blandt den ældste del af befolkningen, og det er også en del af forklaringen på, at Italien generelt har flere influenzadødsfald end de øvrige EU-lande. Italien har mange gamle mennesker, og det er som regel gamle og i forvejen syge mennesker, der dør af influenza. Det samme ser indtil videre ud til at være tilfældet med coronavirusset, men fordi der er tale om et nyt virus, ved ingen med sikkerhed ved, hvem og hvor hårdt sygdommen rammer. Der er blevet indsamlet data, siden udbruddet begyndte i Wuhan i Kina, og der er allerede udgivet en række studier med midlertidige opgørelser af sygdomsbilledet, som myndighederne i de lande, som stadig er i begyndelsen af epidemien, kan pejle efter.

I Italien har myndighederne foreløbig gjort op, at mere end 99 procent af coronadødsfaldene er sket blandt borgere, som var syge i forvejen, og at forhøjet blodtryk er den sygdom, flest af de afdøde havde på forhånd. Gennemsnitsalderen for de døde er knap 80 år, og ud af de 1.200 dødstilfælde i studiet, var 17 personer (1,4 procent) under 50 år.

Både coronavirus og influenza går altså værst ud over den ældre del af befolkningen, og næsten kun mennesker med anden sygdom dør ved smitte. Alligevel ruster de europæiske lande, inklusiv Danmark, sig lige nu til et helt ekstraordinært tryk på sundhedsvæsnerne, og i Danmark har regeringen fået fuld opbakning i Folketinget og i befolkningen til at indføre en række indgribende tiltag, der skal forsinke spredningen af coronasmitte.

”Der er noget psykologi i det, for selv om der jævnligt skrives om, hvor mange der dør af influenza, så tror jeg simpelthen ikke, at det er noget, folk tænker over. Coronavirusset kommer med et lidt andet sygdomsbillede, og det er nok også en del af forklaringen på, at myndighederne behandler det anderledes end epidemier med de kendte influenzaer. Influenza A og B giver infektion i de øvre luftveje og derudover almen svækkelse, og den hyppigste dødsårsag ved influenza er hjertesvigt. Ved coronainfektion har man et røntgenbillede af nogle lunger, der ligner en typisk lungebetændelse, og her kan man give noget ilt for at patienten kan få det bedre,” siger Torben Mogensen.

Høj pris pr. liv

Regeringens strategi for at undgå italienske tilstande på de danske hospitaler har midlertidigt sat landet i stå. Inden for det offentlige går kun personale, der varetager akutte funktioner i sundhedsvæsenet, på arbejde, og langt de fleste private virksomheder har også lukket ned eller arbejder hjemmefra i den grad, det lader sig gøre. 

Hen over weekenden kom de første tegn på, at strategien har virket. Kurven er især på Fyn og i Jylland begyndt at flade ud, og smittenspredningen sker lige nu ikke længere eksponentielt.

Tiltagene har samtidig også allerede givet uro på job- og boligmarkedet, og de økonomiske konsekvenser forventes at blive omfattende. På spørgsmålet, om der er et rimeligt forhold mellem regeringens strategi og den fare, som coronaepidemien udgør, svarer Torben Mogensen:

”Lige nu ved man stort set ikke noget, og man handler for at forebygge flest mulige dødsfald. Man kan sige, at prisen per redet liv bliver rigtig dyr, men det vælger man så at gøre for samfundet.”

Ifølge ham kunne det samme meget let være sket allerede i 2009.

”Ved de kendte influenzaepidemier tager man ikke den slags tiltag, men ved nye ukendte influenzaer, sættes beredskabet også i gang. I forbindelse med udbruddet af den såkaldte svineinfluenza forberedte vi os reelt på noget, der ligner det billede, vi ser med coronaen i dag,” siger Torben Mogensen.

Emner: corona

Del artiklen med dine venner