Opbevar din blodprop-medicin korrekt, ellers kan den miste sin virkning

Det nyere blodfortyndende lægemiddel Pradaxa kan miste sin virkning, hvis man tager det ud af pakningen før tid. Ikke alle kender denne risiko, men det skal en kampagne rette op på.

Pradaxa er et blodfortyndende lægemiddel, der forebygger blodpropper, og som bruges af op mod 20.000 danskere. Patienter, der bruger lægemidlet, må ikke tage kapslen ud af den originale emballage, før medicinen skal indtages. Indholdsstoffet i medicinen kan nemlig blive ustabilt, hvis kapslen bliver udsat for luftens fugt. Bliver Pradaxa f.eks. lagt i en almindelig doseringsæske eller hældt op i et pilleglas, lang tid før det skal indtages, kan lægemidlet miste sin virkning og øge risikoen for blodpropper.

Det er hovedbudskabet i en kampagne, som Danmarks Apotekerforening og Styrelsen for Patientsikkerhed nu ruller ud.

Kampagnen henvender sig til borgerne, der henter medicinen på apoteket, samt plejepersonale, der sørger for medicin til beboere. Kampagnen består først og fremmest af et postkort, der udleveres sammen med medicinen og deles ud på plejehjem og i hjemmeplejen.

Anledningen er, at Styrelsen for Patientsikkerhed gennem indrapporterede utilsigtede hændelser og andre henvendelser har erfaret, at Pradaxa sommetider opbevares forkert.

”Det kan være livstruende for patienten, hvis medicinen ikke håndteres korrekt, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge fejl. Det kræver, at den person, der håndterer lægemidlet, er ekstra opmærksom – hvad enten det er patienten selv, de pårørende eller plejepersonalet. Pradaxa skal blive i den originale indpakning indtil brug, og det skal vi tydeligt gøre opmærksom på,” siger overlæge og enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed, Lena Graversen.

Apotekerforeningens formand Anne Kahns mener, at postkortet om korrekt brug af Pradaxa er et godt supplement til den dialog, som apotekets medarbejdere altid har med kunden i skranken: ”Apotekerne har en vigtig rolle i at rådgive om korrekt håndtering af lægemidler. Men det er ikke altid patienten selv, der henter medicinen. Derfor er postkortet en god måde at bringe budskabet hele vejen hjem til patienten. Det er ikke særligt kompliceret at forstå, at kapslerne skal blive i den originale emballage indtil brug. Men det kan være svært at huske i farten, og derfor er det vigtigt med denne re-minder.”

Anne Kahns gør opmærksom på, at man på apoteket gratis kan få en særlig doseringsæske, som er lavet specielt til Pradaxa, hvis man har brug for støtte til håndteringen af medicinen. Pradaxa og andre blodfortyndende lægemidler er blandt de syv lægemiddelgrupper, som Styrelsen for Patientsikkerhed betegner som ’risikosituationslægemidler’. Det vil sige, at de er komplekse at håndtere og bliver farlige, når de ikke håndteres korrekt.

De andre lægemiddelgrupper er insulin, dioxin, gentamicin, koncentreret kalium, opioider og methotrexat.

I december 2018 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed og Apotekerforeningen i samarbejde en kampagne, der skulle forebygge doseringsfejl med lægemidlet methotrexat på plejecentre og i hjemmesygeplejen. Informationskampagnen om Pradaxa går i gang i starten af februar.

 

 

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt 
    Mads Moltsen - gastrologi
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>