Nyt center skal forske i, hvordan patienter involveres bedst muligt i behandlingen

Patienter vil gerne være med til at træffe beslutninger om deres egen behandling, og behandlingsresultaterne bliver som regel bedst, hvis patienten har været aktivt involveret i beslutningerne. Men hvad skal der til, for at inddragelsen bliver reel, og hvordan klæder man patient og sundhedspersonale på til fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling?

Det skal et nyt Center for Forskning i Patientinvolvering på Aarhus Universitetshospital undersøge.

Omfattende behandlinger som f.eks. dialysebehandling eller en brystkræftoperation kræver en række komplicerede beslutninger, som har stor betydning for patientens daglige liv.

Derfor har 18 afdelinger på Aarhus Universitetshospital gennem fire år arbejdet med at udvikle og indføre metoder til at inddrage patienter og pårørende i fælles beslutningstagen om pleje og
behandling. Det er sket i samarbejde med Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet (ViBIS) i projektet Det Brugerinddragende Hospital.

Projektet blev afsluttet i efteråret 2018 med lancering af en samlet værktøjskasse til implementering af brugerinddragelse på hospitaler.

I evalueringen af Det Brugerinddragende Hospital viser resultaterne, at man kan give patienterne større indflydelse på egen behandling, uden at det nødvendigvis kræver flere ressourcer. Og det til trods for personalets bekymringer om det modsatte.

"Projektet har været med til at vise, at patienterne meget gerne vil inddrages i beslutninger om deres behandling, og at det også gælder ældre patienter. Men vi kan også se, at det kræver, de bliver klædt på og guidet gennem beslutningerne," siger chef for patientinvolvering, Lisbeth Kallestrup.

"Det viser sig også, at der er forskel på patienternes og personalets oplevelse af fælles beslutningstagning. Det er også en ny rolle for sundhedspersonalet, når de skal sætte deres
faglighed i spil sammen med patientens værdier og præferencer, og når patienter varetager dele af beslutning og behandling."

Center for Forskning i Patientinvolvering bliver etableret i fællesskab mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet for at skabe mere viden om, hvordan patienter, pårørende og sundhedspersonale bedst involveres i beslutninger om pleje og behandling, der er relevante for patientens hverdagsliv. Centret oprettes på baggrund af erfaringerne fra Det Brugerinddragende Hospital for at få metoderne udbredt i hele regionen, og Puljen til Styrkelse af Sundhedsforskning i Region Midtjylland har givet i alt 5,3 mio. kr. til centret i en tre årig periode.

"Center for Forskning i Patientinvolvering skal dels forske i effekten af de metoder til fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling, der virker og dels have fokus på, hvordan
metoderne kan spredes ud og understøtte patientinvolvering flere steder i sundhedsvæsenet," siger Lisbeth Kallestrup.

Centret skal også undersøge, hvordan personalet kan blive endnu bedre til patientinvolvering, hvordan hospitaler kan nytænke og arbejde innovativt med patientinvolvering, samt forske i
hvilken betydning patientinvolvering har for patienternes oplevelse, behandlingens kvalitet og personalets arbejde.

Forskningen i Center for Forskning i Patientinvolvering skal inddrage forskere og fagfolk i Danmark og internationalt, men også patienter og pårørende skal inddrages og have indflydelse på forskningen.

Åbningen af Center for Forskning i Patientinvolvering markeres med et åbningssymposium 29. januar.

Emner: patientinddragelse

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>