”Der må være gået noget helt galt i dialogen mellem fagudvalget og Medicinrådet, når rådet kan få det indtryk, at der er tale om 350 patienter," siger Leif Vestergaard Pedersen.

Total forvirring i Medicinrådet om antallet af patienter til dyr behandling

Er det 350 patienter, det handler om? Eller er det 3000? Eller er det måske helt op til 20.000? Forvirringen er total i Medicinrådet om antallet af kroniske migrænepatienter, der kan få dyr forebyggende behandling med de nye CGRP-hæmmere.

”Der må være gået noget helt galt i dialogen mellem fagudvalget og Medicinrådet, når rådet kan få det indtryk, at der er tale om 350 patienter, og det måske i virkeligheden drejer sig om 3.000. Vores opfattelse var, at der var helt styr på antallet af patienter, og nu er vi meget forvirrede over de tal, der florerer. Det er uholdbart. Vi er nødt til at være sikre på, at vi ved hvor mange patienter vi taler om - og om vi har den rigtige skelnen mellem forskellige grupper af patienter,” siger den ene af de to patientrepræsentanter i Medicinrådet, Leif Vestergaard Pedersen.

På grund af usikkerheden besluttede Medicinrådet onsdag at sætte gang i en afklaring af det præcise antal patienter og typer af patienter, der vil have gang gavn af behandlingen.

Samtidig blev behandlingen af Ajovy, den næste forebyggende migrænemedicin af typen CGRP-hæmmere, udskudt. Det var ellers planen, at Ajovy skulle behandles ved mødet onsdag.

Medicinrådet besluttede i april i år at anbefale Aimovig (med indholdsstoffet erenumumab) til standardbehandling af nogle af de hårdest ramte patienter med kronisk migræne, og det blev ved den lejlighed vurderet, at 350 patienter kunne være kandidater til behandlingen.

I regionernes indkøbsorgansation Amgros vurderede man dengang, at lægemiddelomkostningerne - uden rabatter - for Aimovig ville blive ca. 250.000 kroner pr. patient over fem år, mens de totale tilhørende omkostninger ville blive ca. 145.000 kroner per patient over fem år.

Amgros konkluderede, at budgetkonsekvenserne for alle patienter i alt ville blive ca. 25-30 millioner kroner per år - igen ikke fraregnet den hemmelige rabat fra firmaet.

Leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine, Jakob Møller Hansen, var umiddelbart efter beslutningen fra Medicinrådet straks ude at sige, at han slet ikke kunne få tallet på 350 patienter til at passe med behovet.

"Rigtig mange af de kroniske migrænepatienter, som vi får ind på hovedpineklinikkerne, har faktisk prøvet både den ene og den anden type forebyggende medicin. Og ifølge Medicinrådets kriterier skal de ikke også have prøvet Botox, hvilket jeg havde frygtet ville blive et krav. Det vil sige, at langt de fleste patienter i denne gruppe, som vi får ind, faktisk kan komme direkte på Aimovig. Derfor mener jeg, at vi ikke taler om 350, men på landsplan flere tusinde. Det er i hvert fald den virkelighed, vi ser på hovedpinecentrene," sagde Jakob Møller Hansen i april til Sundhedspolitisk Tidsskrift.

To måneder senere kaldte han antallet på 350 patienter "grotesk lavt".

”Mere end 20.000 patienter alene i Danmark er nok mere realistisk,” sagde Jakob Møller Hansen i juni til Sundhedspolitisk Tidsskrift og forklarede, at vi i Danmark ikke kun har patienterne på hospitalerne. De fleste følges hos praktiserende læger og neurologer. Selv om de praktiserende læger og neurologerne ikke i dag må udskrive CGRP-hæmmere, kan patienterne i princippet viderehenvises til hovedpineklinikkerne, som i dag har 1,5 års ventetid.

Simpel hovedregning siger, at hvis budgetkonsekvenserne for 350 patienter er 25-30 millioner kroner, vil de for 3000 patienter blive op mod en kvart milliard kroner - og for 20.000 patienter over svimlende 1,5 milliarder kroner. Der er dog en stor rabat, som skal fratrækkes dette beløb, men alligevel er migrænemedicinen en tikkende bombe under sundhedsøkonomien.

Men samtidig kan medicinen ud over menneskelig lidelse spare på mange andre udgifter i samfundet. Ifølge WHO’s rapport om Burden of Disease, så er migræne globalt set den største årsag til nedsat funktionalitet for voksne under 50 år. Årene, hvor der er mest aktivitet med uddannelse, dannelse af familieliv og tid på arbejdsmarkedet.

 
Fakta: De nye CGRP-hæmmere

  • CGRP står for calcitonin gen-relateret peptid og er et naturligt stof i kroppen.
  • CGRP dannes i nervecellerne, og den måske vigtigste funktion er at udvide blodkar efter behov. CGRP stimulerer dannelsen og frigivelsen af NO fra blodkarrets inderside. NO er det stof, som udløser, at et blodkar udvider sig.
  • CGRP er også involveret i smerteoplevelsen, idet CGRP-molekyler virker som budbringere fra f.eks. områder med inflammation til hjernen.
  • En dansk undersøgelse har vist, at to ud af tre forsøgsdeltagere udviklede et migræne-anfald, efter at de fik en injektion med CGRP. Det har bl.a. ført til, at forskerne mener, at blokering af CGRP nok vil kunne bruges som middel mod migræne.
  • Blokering af CGRP’s funktion kan enten ske ved at blokere de receptorer, som stoffet CGRP binder sig til på nervecellerne, eller ved at sætte molekyler fast på CGRP-molekylerne, så de ikke længere passer ind i receptorerne.

Fakta: Nye lægemidler, der hæmmer CGRP og dermed forebygger migræne

  • Aimovig (indholdsstof erenumab), fra Novartis. Godkendt i Europa i juni 2018. Også godkendt i Danmark i april 2019 til nogle af de hårdest ramte migrænikere.
  • Ajovy (indholdsstof fremanezumab), kommer fra Teva. Godkendt i EU i april 2019. Var sat til behandling i Medicinrådet onsdag 20. november, men blev udsat.
  • Emgality (indholdsstof galcanezumab). Fra Eli Lilly. Godkendt i EU i september 2018.
  • Eptinezumab, fra Alder Biopharmaceuticals, som i september 2019 blev købt af danske Lundbeck. Forventes godkendt i USA og Europa i 2020.

Fakta: Medicinrådets anbefaling fra april om hvem, der kan få Aimovig

  • Medicinrådet anbefaler erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med kronisk migræne, som har oplevet behandlingssvigt på tidligere forebyggende behandlinger med mindst et blodtrykssænkende præparat og ét antiepileptikum, som et alternativ til behandling med btox.
  • Medicinrådet finder, at der er et rimeligt forhold mellem meromkostningerne og den kliniske merværdi som lægemidlet tilbyder for denne population. Medicinrådet har desuden lagt vægt på den enklere administration i form af subkutane injektioner med erenumab sammenlignet med de intramuskulære injektioner ved behandling med botox.
  • Medicinrådet anbefaler ikke erenumab som mulig standardbehandling til forebyggelse af migræne hos patienter med episodisk migræne med mindst fire migrænedage pr. måned uanset eventuelle tidligere behandlingssvigt med andre forebyggende behandlinger. 

 

En halv million danskere har migræne

  • Studier viser, at mellem 24-32 procent af alle danske kvinder og mellem 5-17 procent af alle danske mænd oplever migræne mindst én gang i deres liv.
  • Patienforeningen Migræne Danmark anslår, at det er cirka 500.000 migrænikere, og en ud af ti migrænepatienter har kronisk migræne, hvilket betyder, at de har mindst 15 dage om måneden med hovedpine/migræne.
  • Kun ca. 5000-6000 af dem behandles på de danske hospitaler.
  • De fleste migrænikere er ikke i forebyggende behandling, og forebyggende behandling udfører heller ikke mirakler - med den hidtil eksisterende forebyggende migrænebehandling som f.eks. blodtrykssænkende medicin vil mindre end halvdelen af migrænepatienter opleve en 50 procent reduktion eller mere i migræneanfaldshyppigheden.

Emner: migræne

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>