”Jo flere behandlingsmuligheder, der er godkendt som standardbehandling, jo bedre," siger Søren Dybdahl.

Patientforening glæder sig over ny behandling til patienter med knoglemarvskræft

Patienter med knoglemarvskræft (myelomatose) får nu endnu en behandlingsmulighed. Det glæder formanden for Dansk Myelomatose Forening, Søren Dybdahl.

Medicinrådet anbefaler Imnovid (pomalidomid) i kombination med Velcade (bortezomib) og dexamethason som mulig standardbehandling til patienter med myelomatose, som har modtaget mindst én tidligere behandling, inklusive Revlimid (lenalidomid). 

”Jo flere behandlingsmuligheder, der er godkendt som standardbehandling, jo bedre. Så vi er glade for rådets godkendelse. Chancen for at finde den behandling, der passer bedst til den enkelte patient, bliver større, fordi antallet af godkendte kombinationer øges. Dette er ikke mindst vigtigt, fordi behandlingerne kun virker en vis periode, før patienterne udvikler refraktæritet (påvirkes ikke længere af medicinen, red.) imod dem,” siger Søren Dybdahl.

Han tilføjer, at kombinationen af Imnovid, Velcade og dexamethason er en vigtig behandlingsmulighed ved første tilbagefald hos de patienter, der ikke kan tåle en af behandlingskombinationerne med Darzalex (daratumumab) og Revlimid.

”Vi er glade for, at rådet tilgodeser denne patientgruppe,” siger Søren Dybdahl.

Af anbefalingen, som blev godkendt på et møde i går, 20. november, fremgår det, at Imnovid i kombination med Velcade og dexamethason (PomBorDex) er sammenlignet med komparatorerne Darzalex i kombination med Velcade og dexamethason (DaraBorDex), Darzalex i kombination med Revlimid og dexamethason (DaraLenDex) og Kyprolis (carfilzomib) i kombination med dexamethason (CarDex) i tre kliniske spørgsmål.

Medicinrådet vurderer, at værdien af PomBorDex ikke kan kategoriseres sammenlignet med nogen af komparatorerne, fordi evidensens kvalitet er meget lav, men rådet konkluderer, at:

”På baggrund af sammenligningen af de absolutte effektestimater fra studierne ser PomBorDex samlet set ud til at være et dårligere behandlingsalternativ end DaraLenDex og DaraBorDex. PomBorDex ser ud til at være et ligeværdigt behandlingsalternativ sammenlignet med CarDex og bør på linje med CarDex anvendes efter DaraBorDex og DaraLenDex eller tidligere, hvis daratumumab er kontraindiceret. Evidensens kvalitet vurderes at være meget lav,” lyder det i anbefalingen.

Med hensyn til det økonomiske perspektiv er behandling med PomBorDex til patienter, der tidligere har modtaget mindst én behandling, forbundet med store besparelser sammenlignet med DaraLenDex og med betydelige omkostninger sammenlignet med DaraBorDex. Til patienter, der tidligere har modtaget mindst to behandlinger, er behandling med PomBorDex forbundet med store besparelser sammenlignet med CarDex. Til patienter, der tidligere har modtaget mindst én behandling og er refraktære overfor Revlimid, er behandling med PomBorDex imidlertid forbundet med betydelige omkostninger sammenlignet med DaraBorDex.

Medicinrådet konkluderer, at behandling med PomBorDex bør anvendes efter behandling med enten DaraBorDex eller DaraLenDex eller tidligere, hvis Darzalex er kontraindicieret. Med denne anvendelse vurderer Medicinrådet, at der er et rimeligt forhold mellem behandlingens værdi og omkostninger.

 

FAKTA OM MYELOMATOSE

  • Myelomatose (knoglemarvskræft) er en uhelbredelig, livstruende og livsforkortende, men behandlingsfølsom hæmatologisk kræftsygdom.
  • Myelomatose er den næsthyppigste hæmatologiske kræftsygdom i Danmark, hvor i alt cirka 1.800 patienter anslås at leve med sygdommen. Der diagnosticeres cirka 450 nye patienter om året i Danmark, og medianalder ved diagnose er cirka 71 år.
  • Omkring 320 patienter om året vil skulle modtage deres første tilbagefaldsbehandling.
Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>