Foto fra tidsskriftet Brain and Behavior.

Vibrationer fra en dyb bas lindrer depressioner markant

Musikstimulation af vagus-nerven har en markant symptomreducerende effekt hos moderat til svært deprimerede, viser klinisk studie, som er udført af danske psykiatere og neurologer. I et tidligere afprøvningsforsøg har de påvist, at vibrationerne også kan lindre smerter hos kroniske smertepatienter.

”En effekt, fire gange bedre end kendt behandling, som vi viser i vores studie, er jo helt exceptionelt for denne gruppe af klinisk deprimerede og alvorligt behandlingskrævende mennesker,” siger neurolog ved Holbæk Sygehus, Peter Michael Nielsen, i anledning af studiets offentliggørelse i tidsskriftet, Brain and Behavior

Peter Michael Nielsen har sammen med neurolog Jesper Rønager, som også er medforfatter på studiet, selv udviklet den nye form for musikterapi med dybe bas-vibrationer, hvor patienten siddende i en stol får musik gennem ørene kombineret med særligt komponerede basvibrationer tilført gennem en højttaler spændt fast på maven i omkring en halv time. Hypotesen er ifølge pilotstudiet, som inkluderer 38 patienter, at musikken og basvibrationerne overbelaster det sensoriske nervesystem med lyd- og vibrationsindtryk, og at bassen i øvrigt påvirker ”det blå punkt” i hjernestammen, som regulerer signalstofferne i det limbiske system i hjernen, som er er kendt for at være involveret i blandt andet udvikling af depression, smerter og angst. Patienterne i studiet modtog hver især otte behandlinger.

”Vi iværksatte vores åbne, randomiserede studie efter, at vi har afprøvet vores metode i testbehandlinger på patienter i klinikken, hvor den har vist sig at have markant positiv effekt på kroniske smerte- og angstpatienter, hvor langt hovedparten fik det bedre uden bivirkninger,” forklarer Peter Michael Nielsen, der uddyber:

”Vi blev i disse afprøvninger opmærksomme på, at disse patienter også rapporterede om bedre humør, så vi besluttede at udføre et regelret klinisk forsøg på deprimerede. De opsigtvækkende gode resultater, som viser, at vores terapi er en effektiv og sikker add-on terapi betyder, at vi nu planlægger at lave et væsentlig større kontrolleret placeboforsøg med omkring 1.000 patienter.”

Musikterapi med helbredende udnyttelse af vibrationsfrekvenser som baggrund til musik er ifølge Peter Michael Nielsen ikke ny og enestående som sådan. Den afgørende forskel mellem hans metode og andres er basvibrationerne gennem vagus-nerven og den derved kombinerede effekt af den komponerede musik og bassens fysiske påvirkning af nervesystemet:

”Kroppen reagerer på bassen gennem nogle vibrationsfølsomme små sensoriske organer, som vi har overalt i kroppen nemlig Pacini-systemet, som løber til hjernen med stor kraft og styrke og hurtigere end smertesystemet. Pacini-systemet i de indre organer fungerer som bas-mikrofoner i kroppen og sender signaler til hjernen i de områder hvor depression, men altså også smerter opstår og overdøver dem. Man kunne så sige, at vi kunne nøjes med bassen, men det kan vi ikke. Alene af den grund at hvis patienterne kun oplevede bas-frekvenserne, så ville de hurtigt blive irriterede og ophøre med behandlingerne, så musikken bruger vi primært til at bane vej for bassens virkning, eller sagt på en anden måde: Musikken forbereder hjernen til at modtage de dybe bas-toner” , forklarer Peter Michael Nielsen. Han tilføjer, at det er vigtigt, at patienterne kan lide musikken, denne er med til at skabe den ro i hjernen, som yderligere begrænser ubehagelige følelser. Dette er også kendt fra andre studier af musiks lindrende og helbredende virkninger på stress og andre emotionelle forstyrrelser. 

At arbejde terapeutisk med musik er blevet ikke så lidt af en livsopgave for Peter Michael Nielsen, der blev opmærksom på bassens helt særlige påvirkning af sindet allerede, da han var kun 15 år gammel:

”Jeg var med min farmor Ingeborg på en rejse til England, hvor det lykkedes hende at få os ind til en gudstjeneste i Westminster Abbey, og de spillede et stykke på orgel, som blev afsluttet med én bastone, det dybeste C. Man kunne ikke høre tonen, men hele rummet vibrerede i en grad, så min farmor fik et panikanfald og styrtede ud af kirken, mens jeg selv, der var vant til musik med megen bas, ikke reagerede ubehageligt. Og det fik mig jo til at tænke på, hvordan bassen virker på os mennesker, og hvad det er for et følesansesystem, der reagerer på lyde, som vi ikke kan opfatte med vores ører. Og da jeg begyndte at læse medicin og senere blev neurolog samtidigt med, at jeg også var semi-professionel musiker, begyndte jeg langsomt at forstå, hvordan bassens subsoniske frekvenser virker på os og hvorfor,” fortæller Peter Michael Nielsen. Han håber, at patienter i fremtiden får mulighed for at helbrede sig selv med basvibrationer derhjemme:

”Vi er i færd med at udarbejde et samlet kit, et intelligent app-system, som patienter selv kan anvende, og som bibringer patienterne en særligt komponeret musik samt synkroniseret adgang til de særlige bas-signaler, som Peter Michael Nielsen har komponeret med bistand fra blandt andre jazzmusikerne Palle Mikkelborg og Chris og Niels Doky. Patienterne får således stimuleret deres centralnervesystem via ørerne og abdomen på én og samme gang. Men det kan være en tung og trang gang at få anerkendt medicinsk udstyr. Vi samarbejder med flere andre lande, og vi håber, at vores koncept modtager godkendelse indenfor det næste års tid, for det er en ret elegang løsning, vi har lavet, hvor vi blandt andet kan måle dosis samt styre og monitorere patienternes behandlingsprocesser digitalt,” siger Peter Michael Nielsen.

 

Fakta om forsøget: 

  • Det særlige musikterapeutiske behandlingskoncept mod depression hedder: High Amplitude Low Frequency–Music Impulse Stimulation (HALF‐MIS) og er en form for Vagus Nerve Stimulation.
  • Højtaleren, som patienterne har på mave,n er en såkaldt elektro-mekanisk transducer.
  • Patienterne blev vurderet ud fra Hamilton-skalaen før og efter de indtrådte i behandlingsforsøget, som indebar otte behandlinger og varede tre-fire uger. Samtlige 38 patienter var i medicinsk behandling for depression.
  • WHO vurderer, at over 300 millioner mennesker lider af depression og at antallet stiger yderligere.
Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Redaktionen

Redaktion

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

catch(err){alert('The form could not be submitted '+err);return false;}"/>