Udbredt stikketeknik mangedobler dialysepatienters risiko for alvorlig infektion

At stikke samme sted ved hver behandling har været en foretrukket fremgangsmåde, når danske dialysepatienter skulle have dialysenålen i armen. Men forskning fra Aalborg Uinersitetshospital viser nu, at den metode faktisk er forbundet med markant flere alvorlige infektioner.

Forskningen er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Kidney Medicine.

Ph.d.-studerende Rie Io Glerup fra Nyremedicinsk Afdeling på Aalborg Universitetshospital står bag forskningen. Hun har fulgt 286 nord- og midtjyske dialysepatienter i fem år. 144 af patienterne har anvendt knaphulsteknik – de resterende 142 er blevet stukket efter en såkaldt ”rebstigeteknik” eller ”arealpunktur”, hvor indstikshullet flyttes en smule fra gang til gang. 

"Der er en meget høj forekomst af stafylokokinfektioner blandt de patienter, som stikkes ved hjælp af såkaldt ”knaphulsteknik”, fortæller Rie Io Glerup.

Knaphulsteknik er en metode, hvor nålen stikkes samme sted og retning hver gang, patienten skal i dialyse. Derved skaber man en kanal fra hudniveauet og ind til blodbanen. Teknikken blev introduceret for at reducere blødningstid, risiko for blodansamlinger og udposning på blodårerne. I de senere år er teknikken blevet hyppigt anvendt i Danmark. 

"Knaphulsteknikken har sine fordele, og mange af de patienter, som selv dialyserer sig derhjemme synes, den er nemmere at have med at gøre, end andre teknikker. Men vi har haft mistanke om, at de patienter, som bliver stukket med knaphulsteknikken, oftere rammes af stafylokokinfektioner, som kan være meget alvorlige," siger Rie Io Glerup.

Over den femårige periode havde 32 af ”knaphulspatienterne” haft en blodforgiftning med de farligste af stafylokokkerne, mens det kun var fire patienter i den anden gruppe.  Målt på antal indlæggelsesdage tegner de to grupper sig for henholdsvis 742 og 89 dage.

Når en dialysepatient får en stafylokokblodforgiftning kan det være meget alvorligt. Infektionen kan blandt andet føre til betændelse på hjerteklapperne eller i knogler og led, som betyder langvarig hospitalsindlæggelse og nogle gange operation. 

Undersøgelsen peger ikke på nogen årsag til, at knaphulsteknikken giver flere infektioner – men Rie Io Glerup fortæller, at det måske kan skyldes, at stafylokokkerne kan sætte sig i den åbne kanal, hvor de kan begynde at formere sig og føres videre ind i blodbanen, når patienten næste gang kommer i dialyse. 

På Aalborg Universitetshospital har man allerede taget konsekvensen af den nye forskning, og nye dialysepatienter tilbydes nu ikke længere knaphulsteknik som førstevalg.

Hun fortæller, at knaphulsteknikken ikke nødvendigvis skal skrottes hos patienter, som er i hjemmedialyse. 

 

Del artiklen med dine venner