”Man kan aldrig gøre menneskeliv op i penge. Men selv om vi helst ikke vil blande sundhed og økonomi sammen, så er det virkeligheden, at vi er nødt til at skele til økonomien. Så længe vaccinen ikke har en højere dækningsgrad, end det er tilfældet i dag, så giver det mening at vurdere og prioritere," siger Thomas Benfield. Foto: Hvidovre Hospital

Professor: Pneumokok-vaccine kan redde liv, men vi er nødt til at skele til økonomien

Hvert år dør 200 danskere af en lungebetændelse, som udvikler sig til invasiv pneumokoksygdom - eksempelvis blodforgiftning eller hjernehindebetændelse. Vaccinen er relativt effektiv og billig og kan gives sammen med influenza-vaccinatione. Alligevel anbefaler Statens Serum Institut den fortsat kun til særlige risikogrupper over 65 år.

Pneumokokker er det danske navn for bakteriearten Streptococcus pneumoniae.

Der findes to forskellige pneumokok-vacciner på det danske marked:

1. Den ene pneumokok-vaccine, som indeholder 13 forskellige typer af de pneumokok-bakterier, som kan resultere i en pneumokoksygdom som f.eks. lungebetændelse. Også kaldet den 13-valente pneumokok-vaccine.

2. Den anden pneumokok-vaccine, som indeholder 23 forskellige typer af de pneumokok-bakterier, der kan medføre en pneumokoksygdom som f.eks. hjernehindebetændelse. Også kaldet den 23-valente pneumokok-vaccine.

Begge vacciner virker ved at stimulere antistofproduktionen. Men vaccinen mod de 13-valente giver en mere langvarig beskyttelse.

Begge vacciner kan anvendes til vaccination af personer over 64 år. Men vaccinationerne beskytter heller ikke helt mod de samme sygdomme:

Vaccinen mod de 23 streptokokker beskytter mod flere bakteriearter i pneumokokfamilien, men kun mod de alvorlige invasive pneumokoksygdomme, hvilket vil sige bakterielle pneumokoksygdomme, hvor bakterierne har invaderet kroppen som ved f.eks. hjernehindebetændelse, blodforgiftning samt pneumokok-inficeringer af led og bughule. Vaccinen har vist at forebygge cirka tre ud af fire tilfælde af invasive pneumokoksygdomme hos voksne. Men den har ikke en bevist beskyttende effekt mod lungebetændelse.

Vaccinen mod de 13 forskellige pneumokokker har vist at yde beskyttelse mod såvel de alvorlige invasive pneumokoksygdomme som mod lungebetændelse på grund af pneumokokinficering. Vaccinen yder 46 procent beskyttelse mod lungebetændelse forårsaget af de 13 forskellige pneumokokker, som den beskytter imod, og giver 75 procent beskyttelse mod de meget alvorlige invasive pneumokoksygdomme.

Til vaccination af personer over 64 år kan der vælges mellem en enkelt vaccination med vaccinen, som beskytter mod de 23 forskellige streptokokker eller i stedet en vaccination med vaccinen, der beskytter mod de 13 streptokokker efterfulgt af en vaccination med den, som beskytter mod de 23.

Der foreligger ikke fra Sundhedsstyrelsen en generel anbefaling af pneumokokvaccination af personer over 65 år (som det er tilfældet for influenza), hvorfor pneumokok- vaccinen generelt ikke er gratis.

Der ydes dog klausuleret tilskud til begge typer pneumokok-vacciner til personer over 65 år, som lider af bl.a. KOL, hjertesvigt eller type 1-diabetes. Prevenar 13 gælder også patienter over 65 år med kronisk lever- og nyresygdom, kronisk hjertepatienter (minus forhøjet BT), astma samt kronisk bronkitis.

Influenza-vaccination anbefales til ældre, og mange risikofaktorer for influenzasygdom er de samme som for alvorlig pneumokoksygdom. Disse to vacciner kan gives samtidig.

Kilder: Sundhed.dk, sst.dkssi.dk  

Men den anbefaling giver god mening, mener professor i infektionsmedicin: Så længe vaccinen ikke beskytter mod flere pneumokok-infektioner, end det er tilfældet, vil det ud fra et sundhedsøkonomisk perspektiv ikke kunne forsvares at vaccinere alle over 65.

”Hvis vaccinen havde 100 procent dækningsgrad eller deromkring, så ville det give endda rigtig god mening at tilbyde den til alle over 65 år. Men vi er et stykke fra at kunne ramme alle eksisterende penumoko-bakterier med vaccinen, og derfor mener jeg, at det er fornuftigt, at anbefalingen er, som den er: At man udelukkende tilbyder vaccinen til patienter i særlige risikogrupper,” siger professor og overlæge Thomas Benfield, Infektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre.

Godt nok er man i dag i stand til både relativt nemt og billligt til at vaccinere mod pneumokok-lungebetændelsen – men vaccinen har kun en effektivitet omkring 50-75 procent overfor de 13 typer, som den dækker. Derudover er udfordringen, at der er op mod 100 forskellige pneumokok-typer. Der er blandt forskerne ingen uenighed omkring anbefalingerne - men et varierende syn på, om man skal og bør tilbyde vaccinen til alle over 65 år, eller om man blot, som Statens Seruminstitut anbefaler, bør fastholde at tilbyde vaccinen til personer i særlige risikogrupper – nærmere bestemt personer over 65, som lider af kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), hjertesvigt eller type-1 diabetes.

Vi er nødt til at skele til økonomien

Ifølge Thomas Benfield er dækningsgraden og effekten hos voksne langt lavere end hos børn, hvor vaccinen gives i forbindelse med børnevaccinationsprogrammet. Det er nogle andre typer af bakterier, som de voksne bliver smittet med, som ikke er omfattet af vaccinen, fordi den er udviklet til børn. Også derfor vælger man i Danmark kun at anbefale vaccinen til de særlige risikogrupper:

”Det er jo langt fra alle +65-årige, som befinder sig i en risikogruppe. Mange er sunde, raske og friske og vil ikke umiddelbart have brug for vaccinen. Hos risikogruppen vil dækningsgraden også være lav, men hvis vi blot kan beskytte ti procent af dem mod at udvikle invasiv lungesygdom på baggrund af en lungebetændelse, så giver det bestemt mening at vaccinere dem,” siger han.

Thomas Benfield fremhæver i den forbindelse, at et land som USA tidligere anbefalede vaccinen til alle over 65 år, men at man har foretaget nogle sundhedsøkonomiske analyser, som har omgjort anbefalingen, så den i dag læner sig op ad den danske:

”Resultatet af analyserne var, at effekten af vaccinen var for lav i forhold til de udgifter, som var forbundet med at vaccinere alle over 65 år.”

I en dansk kontekst mener Thomas Benfield, at man ved at vaccinere alle over 65 vil være i stand til at forhindre op imod 20-30 dødsfald om året ud af de cirka 200, som bliver syge af invasiv pneumokok-sygdom.

”Man kan aldrig gøre menneskeliv op i penge. Men selv om vi helst ikke vil blande sundhed og økonomi sammen, så er det virkeligheden, at vi er nødt til at skele til økonomien. Så længe vaccinen ikke har en højere dækningsgrad, end det er tilfældet i dag, så giver det mening at vurdere og prioritere.”

Struktureret tilgang i almen praksis

I takt med at de praktiserende læger overtager flere af og flere af de kroniske patienter fra hospitalerne i kontrol-forløb, er det Thomas Benfields indtryk, at de er blevet gode til at være særligt opmærksomme på og at vurdere risikogrupper og deres behov for eksempelvis en vaccination mod lungebetændelse.

”Mit indtryk er bestemt, at man i dag i almen praksis har en struktureret tilgang til kontrolforløbene og hvad man skal tilbyde patienterne der – det gælder også vaccination mod lungebetændelse.”

 

 

 

Emner: pneumokoksygdom pneumokok-vacine

Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

 

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift