Julie og Bjørn. - Foto: DR

Modige Bjørn fra DR-program er død

Blot en uge efter mange danskere fulgte Bjørn Jacobsens kamp mod Alzheimers i programmet ' En stille forsvinden' på DR1, døde han 1. september. Kun 52 år gammel.

Den tidligere bankdirektør døde med familien omkring sig. Han fik lungebetændelse, og det bukkede hans svækkede krop under for.

Hans kone, Julie Rubow, som også har blogget på Propatienter, skriver på hans Facebookprofil:

“Det var en ulige kamp, som vi har måtte bevidne med stor sorg og afmagt. Nu er der ikke flere kampe at kæmpe for Bjørn, og vi ønsker hans sjæl får fred ved glæden over alt, hvad han har udrettet i livet, på trods af hans alt for tidlige død. Han vil leve videre i vores hjerter, og jeg vil se ham hver dag i vores 3 skønne drenge.” 

DR TV fulgte hele den modige familie i tre programmer "En stille forsvinden". Som seere blev vi vidner til sygdommens voldsomme konsekvenser for Bjørn Jacobsen og hans familie.

I programmerne, hvoraf de to første blev sendt i 2017 og det sidste for godt en uge siden, følger man ikke kun Bjørn Jacobsens årlige besøg på hukommelses-klinikken på Rigshospitalet og hans pinagtigt hurtigt dalende kompetencer indenfor rumforståelse, regning og evner til at huske, men også betydningen af hans sygdom for hele familiens liv. Et familieliv som splintres i chok, sorg og fortvivlelse, som hverdagene bliver sværere og sværere at tumle omkring den stadigt dårligere familiefar -. trods familiens sjældent mange mentale, økonomiske, intellektuelle og følelsesmæssige ressourcer.

Men hvor de to første programmer i høj grad også havde fokus på en families stærke sammenhold og beundringsværdige evner til at balancere mellem glæder og realiseringer af drømme, inden det er for sent, og på den anden side også hårde, men realistiske forholdsregler i forhold til Bjørn Jacobsens fremadskridende nedbrydning, så er program tre anderledes barskt uden særligt mange formildende omstændigheder.

Godt fire år efter, at han oprindeligt blev erklæret syg af Alzheimer, kan han ikke mere rigtigt tale, har overhovet ingen rumfornemmelse og kan ikke trække 7 fra 100. Han oplyser selv til lægen, at han har det godt, men hans hustru fortæller, at han i det forløbne år, siden de sidst har besøgt klinikken, nu er blevet aggressiv, går hjemmefra i vrede og er begyndt at slå i frustration og afmagt over sin situation.

Hans hustru, Julie, og børnene forsøger dog fortsat at få tilværelsen med ham til at hænge sammen, alt imens Julie også forsøger at få hjælp fra det offentlige i forsøg på at give Bjørn Jacobsen nogle gode sidste måneder eller år.

At familien så åbent har valgt at dele den megen smerte, sårbarhed og afmagt, for at vi andre kan få indblik i, hvad sygdommen, som 80.000 danskere er ramt af, koster af lidelse, er en beundringsværdig gave, som vi som samfund skal være taknemmelig over. En gave, som familien besluttede sig at give, fordi de vidste allerede, da Bjørn Jacobsen fik sin diagnose, at det ville blive vanskeligt, og at Alzheimer er omgivet af tabu, tavshed og negligeren.

 

LÆS OGSÅ: 

Del artiklen med dine venner