Forskning: Kan blodprøve udelukke blødning i kraniet ved hjernerystelse?

Et delstudie fra et nordisk multicenterstudie vil undersøge om biomarkøren S100B, som findes i en blodprøve, kan bruges til at udelukke blødning inde i kraniet efter et nyligt let hovedtraume hos børn og teenagere.

Ifølge retningslinjerne for Dansk Neurologisk Selskab og et sæt af skandinaviske retningslinjer fra 2013 kan lette hovedtraumer om muligt undersøges ved hjælp af biomarkøren S100B fremfor ved hjælp af CT-scanning. Markøren, som identificeres ved en blodprøve, har høj følsomhed og kan med næsten 100 procent sikkerhed udelukke alvorlige blødninger i kraniet.

Men retningslinjerne for brugen af S100B gælder ikke for børn og unge op til 18 år, idet børns normalværdier for det protein, som blodprøven tester for, S100B, er højere end voksnes og afhængigt af alder. Især børn under to år har væsentlig højere normalværdier end voksne. Børnenes højere referenceværdier vil kunne betyde, at testen kan vise forhøjet niveau af S100B hos børn uden blødninger.

Af Sundhedsstyrelsens 2015-rapport, 'Udviklingen i brug af røntgenundersøgelser i Danmark' fremgår, at godt 13.000 børn hvert år undersøges med CT-scanning - og desuden at børnene især får scannet deres hoveder samt at børn er tre gange så strålefølsomme som voksne i forhold til at udvikle en stråleinduceret cancer, og at relevante sundhedspersonaler derfor har ansvar for at unødvendige CT-scanninger ikke finder sted.

Ifølge neurokirurg, afdelingslæge på Rigshospitalets neurokirurgiske klinik, Ramona Åstrand, er der lægefaglige ønsker om undersøgelsesmetoder overfor børn, som kan medvirke til en reducering af antallet af CT-scanninger for børn op til 18 år med lette hovedtraumer. Hun er således én af drivkræfterne i et kommende dansk, norsk, svensk, finsk studie, der vil forsøge at afdække om, der mon alligevel er mulighed for at inddrage biomarkøren i undersøgelser af børn.

”Vi har publiceret en retningslinje for håndtering af minimale, lette og moderate hovedtraumer hos børn. Disse inkluderer ikke S100B, selvom der er stor efterspørgsel. Tanken om at kunne reducere antallet af CT-scanninger på børn er attraktiv, men der er stadig kun få studier på børn og med ret få patienter i studierne. Og vi ved fra egne - men også fra franske og østrigske - studier, at referenceniveauerne for S100B er højere og anderledes hos børn,” forklarer hun. 

Lettere hovedtraumer forekommer overordentlig hyppigt. Det skønnes således i de skandinaviske retningslinjer for voksne, at ca. 20.000 patienter årligt får stillet diagnosen hjernerystelse på en dansk skadestue/traumemodtagelse. Antallet af lette hovedtraumer er i absolutte tal størst hos børn i aldersgruppen 0-14 år, mens incidensen er størst i gruppen af 15-24-årige drenge og unge mænd.

Men inden Ramona Åstrand og hendes skandinaviske kollegaer kan begynde deres undersøgelser af om det alligevel - trods forskellige de referenceværdier for børn og voksne - er muligt at anvende S100B til at udelukke intrakranielle blødninger hos de mange tusinde børn og teenagere, som hvert år slår hovedet, skal forsøget først opnå tilladelser fra diverse skandinaviske etiske kommiteer. Ligesom også økonomien skal på plads:

”Vi er lige nu i gang med at starte et nordisk prospektivt muliticenter valideringsstudie med henblik på at undersøge retningslinjernes sikkerhed. Studiet af anvendelsen af S100B overfor børn vil blive udført som et substudie til valideringsstudiet på enkelte udvalgte hospitaler. Vi har en forhåbning om at kunne inkludere ca. 5.000 børn indenfor de næste fire år i valideringsstudiet og forhåbentlig op til 500 børn i S100B substudiet. Den store udfordring for et studie med S100B er økonomien. Der er blandt sponsorer ikke så stort fokus på lette hovedtraumer, som der er på en række andre diagnoser,” forklarer afdelingslæge, Ramona Åstrand, der tidligere har været med til at udforme de skandinaviske retningslinjer for håndtering af minimal til moderate hovedtraumer hos børn. 

 

Fakta om S100B

  • Efter hovedtraume er S100B i blod forhøjet såfremt, der er friske blødninger på grund af skade på hjernens celler. 
  • Koncentrationen af S100B i blod kan måles hurtigt efter et hovedtraume, men niveauet falder hurtigt (halveringstid på 30-120 min). Derfor kan man ikke sikkert måle S100B i blod, hvis det er gået for lang tid efter et hovedtraume. Grænsen er sat til seks timer. 
  • S100B kan bruges til at udelukke alvorlig intrakraniel blødning efter hovedtraume. I et hovedtraume-setting, er den negative prædiktive værdi næsten 100 procent.  
  • Den største langtidsrisiko for røntgenstråling er udvikling af cancer.
  • En CT-skanning er blandt de enkeltundersøgelser som bidrager med den højeste  stråledosis til patienter.
Del artiklen med dine venner

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Hæmatologisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift

 

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Webmaster

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk

Redaktionen

Redaktion

Chefredaktører

Kristian Lund
kristian@medicinsketidsskrifter.dk

Nina Vedel-Petersen
nina@medicinsketidsskrifter.dk

Redaktionschef

Helle Torpegaard
helle@medicinsketidsskrifter.dk

Research

Birgitte Gether
Jan Fuhs (automatiseret research)

Annoncer

Kommerciel chef Anders From

Anders@medicinsketidsskrifter.dk

mobil: 29898690

Tilknyttede journalister

  • Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
    Berit Andersen – hjerte-kar, psykiatri, sundhedspolitik 
    Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik 
    Birgit Brunsted - onkologi, hjertekar, generelt 
    Bo Karl Christensen - diabetes, generelt
    Jette Marinus - respiratorisk
    Mathilde Louise Stenild - diabetes, reumatologi, sundhedspolitik 
    Grit Blok - dermatologi 
    Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Ebbe Fisher - generelt
    Pernille Marrot – Propatienter.dk, osteoporose, diabetes 
    Maiken Skeem – hjertekar, reumatologi, sundhedsteknologi, sundhedspolitik 
    Annette Lausten - gastroenterologi
    Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik

Om os

Om os

Persondatapolitik

Kontakt

Mail til redaktionen

Annoncer

Annonceformater

Medicinske Tidsskrifters medier

www.medicinsketidsskrifter.dk
www.propatienter.dk
www.medicinsktidsskrift.dk
www.onkologisktidsskrift.dk
www.haematologisktidsskrift.dk
www.sundhedspolitisktidsskrift.dk
www.mstidsskrift.dk
www.diagnostisktidsskrift.dk

Nyt fra Medicinske Tidsskrifter

Medicinsk Tidsskrift

Onkologisk Tidsskrift

Hæmatologisk Tidsskrift

MS Tidsskrift

Sundhedspolitisk Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift